CORONA - seneste nyt:

Se dagens smittetal og de aktuelle restriktioner

19. nov 2019

Deltagere:

  • Carl Chr. Larsen
  • Else Lodahl Rasmussen
  • Eskild Boeskov
  • Henning Bøjer
  • Jens Vestergaard
  • Jørgen Toft
  • Ketty Sørensen
  • Kirsten Nielsen
  • Michael Møller
  • Ole Christensen
  • Rita Holmgaard

1. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde.

Mødeleder: Ketty Sørensen.

Ordstyrer: Michael Møller.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

2. Fast punkt til Ældre-/Seniorrådets møder

Udskriv

Sagstema

  1. Spørgsmål og svar.
  2. Orientering fra formanden.
  3. Orientering fra rådet.
  4. Møder og seminarer.
  5. Danske Ældreråd.
  6. PR.

Beslutning

Ad 1) Spørgsmål og svar.

Intet at bemærke.

Ad 2) Orientering fra formanden.

Evaluering af fællesmøde med foreninger og borgere.

Ad 3) Orientering fra rådet.

Intet at bemærke.

Ad 4) Møder og seminarer.

Intet at bemærke.

Ad 5) Danske Ældreråd.

Opfordring til at tilmelde sig nyhedsbreve fra Ældrerådet.

Ad 6) PR.

Intet at bemærke.

Til toppen

3. Decentral borgerservice i Hurup og Hanstholm

Udskriv

Sagstema

Gitte Frøkjnær Pedersen orienterer om decentral borgerservice i Hurup og Hanstholm.

Beslutning

Orientering om den decentrale borgerservice. Ældre-/Seniorrådet ser gerne, at den borgerservice, som tilbydes, omfatter mere end fornyelse af kørekort og pas. Der ønskes, at der skal være plads til, at borgere kan komme med mere generelle spørgsmål og få vejledning.

Til toppen

4. Mobil blodprøvetagning

Udskriv

Sagstema

Sundheds- og Ældreafdelingen har i samarbejde med Morsø Kommune og Aalborg Universitetshospital udarbejdet et forslag til samarbejde om mobil blodprøvetagning til de borgere, som ikke selv har mulighed for at komme ind til hospitalet eller egen læge for at få taget blodprøver. Der skal tages beslutning om, hvorvidt Social- og Sundhedsudvalget kan godkende forslaget.

Redegørelse

I regi af Styregruppen for Tværsektorielt Samarbejde omkring Aalborg Universitetshospital, Thisted, har der været arbejdet på forskellige indsatser af interesse for såvel hospitalet som kommunerne, heriblandt en etablering af mobil blodprøvetagning.

I forbindelse med behandling på hospital, i kommune eller i almen praksis er der løbende behov for at foretage blodprøver på borgerne. Dette foregår typisk på hospitalets ambulatorier eller hos egen læge. Der er dog en række borgere, som er immobile og dermed ikke har mulighed for at møde op ved egen læge eller på ambulatoriet. Dette kan eksempelvis være borgere, der modtager hospitalsbehandling i eget hjem, hvor en patienttransport er påkrævet, det kan være borgere med psykiatriske problemstillinger, hvor fremmøde er problematisk, eller det kan være demensramte borgere, der har behov for ledsagelse.

Ved at tilbyde mobil blodprøvetagning, hvor en bioanalytiker fra hospitalet kører ud til borgeren og tager blodprøven, er der følgende fordele:

  1. De immobile borgere vil opleve en serviceforbedring og et sammenhængende forløb.
  2. Der vil være en forbedring af den kliniske kvalitet, herunder også mulighed for EKG i eget hjem, da det er uddannede bioanalytikere, der foretager undersøgelserne.
  3. Ordningen vil understøtte og aflaste primærsektorens andre aktører, som eksempelvis praktiserende læger og kommuner, der ellers skal foretage sygebesøg eller allokere ledsagerressourcer.
  4. Regional besparelse på opgaveløsningen.

Opgaven vedrørende mobil blodprøvetagning vil kunne varetages af Klinisk Biokemisk afdeling, Aalborg Universitetshospital, Thisted, som har de nødvendige kompetencer og erfaringer.

Ordningen vil primært skulle omfatte ikke-akutte blodprøvetagninger og EKG rekvireret af egen læge, speciallæge eller Aalborg Universitetshospital, Thisted. Efterspørgsel fra andre somatiske og eller psykiatriske hospitaler i Region Nordjylland vil ved behov kunne efterkommes.

Målgruppen for ordningen vil være borgere, der er bosiddende i Thisted Kommune i eget hjem eller på plejecenter, og som ud fra en lægefaglig vurdering er så fysisk eller psykisk immobile, at de ikke kan eller kun med stort besvær vil kunne nå frem til egen læge eller Klinisk Biokemisk Ambulatorium i forbindelse med blodprøvetagning.

Ordningen vil omfatte blodprøvetagning og EKG på ovennævnte borgere.

I almen praksis blev der i 2018 kørt 872 sygebesøg af praksis i Thisted og Morsø kommuner, hvor der alene er foretaget en blodprøve og dertil hørende laboratorieydelser.

I 2018 har der været 20.500 siddende patienttransporter og 8 liggende patienttransporter (kørsel D til Klinisk Biokemisk Afdeling) i de to kommuner fra plejehjem, praksis eller eget hjem til hospitalet. Det registreres ikke, om patienterne kun er kommet ind til blodprøvetagning, eller om de fortsætter til anden behandling.

Der vurderes således kapacitetsmæssigt grundlag for en mobilprøveordning, som er dækkende for Thisted og Morsø kommuner. Foruden en mulig reducering af udgifterne til ledsagelse, patienttransport eller praksissektor vil ordningen samtidig højne den kliniske og patientoplevede kvalitet af behandlingen.

Praktiske forhold:

Prøvetagning vil kunne ske i indeværende eller førstkommende uge efter bestilling: Prøvetagning på hverdage efter fast ugentlig ruteplan i tidsrummet kl. 08:00 til 13:00. Da også Morsø Kommune tilbydes mobil blodprøvetagning, vil de to kommuner blive opdelt i fem ruter med kørsel på den enkelte rute en gang om ugen.

Kørsel mellem hospital og henholdsvis den første og sidste borger på ruten den pågældende dag ligger uden for tidsrummet.

Klinisk Biokemisk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital vurderer, at der kan tages ca. 10 – 12 blodprøver og EKG pr. dag og have en kapacitet på ca. 2.585 blodprøver/EKG pr. år.

Prøvetagning sker ikke mandag til onsdag før påske, 1. maj og fredag efter Kr. Himmelfartsdag. Endvidere vil ordningen være lukket ned i ugerne 28-31.

Der er udarbejdet en samarbejdsaftale, som specificerer alle samarbejdsforholdene.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

I nedenstående tabel beskrives først etablerings- og driftsomkostninger (tabel 1), og derefter beskrives udgiftsfordelingen mellem Region Nordjylland og kommunerne (tabel 2).

Tabel 1. Etablerings- og driftsomkostninger forbundet med mobillaborantordning

2019

2020 +

Etableringsomkostninger

75.000 kr.

0 kr.

Driftsudgifter, 1 måneds drift i 2019

53.250 kr.

639.000 kr.

I alt

128.250 kr.

639.000 kr.

Som det fremgår af tabel 1 ovenfor, er der etableringsomkostninger forbundet med ordningen, ligesom der vil være driftsudgifter. Etableringsomkostningerne er kun gældende for ordningens første år, dernæst omfatter udgifterne kun de løbende driftsudgifter. Der er tale om drift i en måned i 2019.

Udgifterne finansieres således, at Region Nordjylland afholder halvdelen af udgifterne, mens Thisted Kommune og Morsø Kommune afholder den resterende halvdel forholdsvist efter kommunestørrelse.

Finansieringen er illustreret i tabel 2 nedenfor:

Tabel 2. Udgiftsfordeling mellem Region Nordjylland og kommunerne

2019

2020 +

Udgift for Thisted kommune

43.605 kr.

217.260 kr.

Udgift for Morsø Kommune

20.520 kr.

102.240 kr.

Udgifter for Region Nordjylland

64.125 kr.

319.500 kr.

I alt

128.250 kr.

639.000 kr.

Indkøb af EKG-apparatur ca. 25.000 kr. samt indkøb og installation af termoskab i bil ca. 50.000 kr., begge som engangsinvesteringer.

1.4 bioanalytikerstilling ca. 571.000 kr. årligt samt leasing af bil ca. 68.000 kr. årligt.

Fordelingen af udgiften for kommunerne sker ud fra en fordelingsnøgle, der tager udgangspunkt i antal borgere i kommunen. Ifølge Danmarks Statistik var der i gennemsnit 20.488 borgere i Morsø kommune i 2018 og 43.717 borgere i Thisted kommune i 2018. Dette giver en fordelingsnøgle, hvor Morsø Kommune afholder 32 % og Thisted Kommune afholder 68 % af den kommunale del.

Forvaltningen peger på en finansiering af opstarts- og driftsudgifterne i 2019 fra Fællesområdet og de løbende driftsudgifter fra 2020 og fremefter fra værdighedsmilliarden.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger. CØL oplyser supplerende, at den selvstændige pulje fra værdighedsmilliarden i 2020 under sundheds- og ældrechefen er 110.254 kr., når midler fra denne pulje er anvist til mobil blodprøvetagning (med 217.260 kr.) og IV-behandling i eget hjem (med 264.770 kr.). CØL har ikke yderligere bemærkninger.

Andre konsekvenser

Ordningen vil højne den kliniske og patientoplevede kvalitet af behandlingen.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 12. november 2019

Ældre-/Seniorrådet - orientering - den 19. november 2019

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at:

  1. Udgifterne på 43.605 kr. i 2019 finansieres af fællesområdet.
  2. Udgifterne til drift fra 2020 og fremefter finansieres af værdighedsmilliarden.
  3. Indtægt og udgift lægges på fællesområdet under sundheds- og ældrechefen og afregnes med Region Nordjylland.

Tidligere besluttet

Social- og Sundhedsudvalget, 12. november 2019, pkt. 235:

Godkendt. Der ønskes en evaluering af projektet.

Beslutning

Godt initiativ. Rådet vil dog endnu engang pointere, at de tidligere besparelser på værdighedsmilliarden skal rulles tilbage, inden der fjernes yderligere midler fra værdighedsmilliarden.

Til toppen

5. Status på småhjælpemidler

Udskriv

Sagstema

Sundheds- og Ældreafdelingen orienterer om status på udbredelse og anvendelsen af småhjælpemidler.

Redegørelse

Baggrund

I foråret 2018 tog Sundheds- og Ældreafdelingen initiativ til at iværksætte en indsats, der skulle gøre arbejdsgangen omkring småhjælpemidler lettere. Formålet var at understøtte rehabiliteringsindsatsen, i første omgang i hjemmeplejen og senere på plejecentrene. Ved at lette arbejdsgangen for småhjælpemidler lettes også medarbejdernes mulighed for at tilbyde borgerne hjælp til øget selvhjulpenhed. Indsatsen er således et led i at udmønte vision 2022, "Vi udvikler velfærd sammen", idet der både er fokus på borgernes oplevelse af service og på at være førende inden for velfærdsteknologi med udgangspunkt i det gode liv for borgeren. Indsatsen er også et led i udfoldelsen af "Politik for sårbare voksne og ældres velfærd", idet de lettilgængelige småhjælpemidler kan bidrage til at sikre, at det gode hverdagsliv kan udfolde sig med mindst mulig indgriben og med respekt for borgerens selvstændighed.

Indsats i forhold til småhjælpemidler fra 2018 og til nu

I efteråret 2018 udvalgte en arbejdsgruppe sammensat af repræsentanter fra flere dele af afdelingen en række relevante småhjælpemidler. Arbejdsgruppen udarbejdede retningslinjer for anvendelsen af småhjælpemidler i hjemmeplejen. Der blev derpå etableret decentrale depoter i hjemmeplejen og på Træning & Rehabilitering. Der blev ligeledes udarbejdet en plakat, der på overskuelig vis oplistede de pågældende småhjælpemidler. På nogle plejecentre blev der også etableret lokale depoter med det formål at afprøve arbejdsgangen her.

Et centralt element i den nye arbejdsgang er, at registreringen af hjælpemidlet er reduceret til et notat i borgerens journal. Beløbsgrænsen for småhjælpemidler blev fastsat til hjælpemidler, der koster under 500 kr. Disse kan således udleveres til borger, hvis de kan bidrage til selvhjulpenhed eller formodes at kunne erstatte en ydelse. Hjælpemidler, der koster over 500 kr., skal fortsat ansøges på sædvanlig vis.

I sommeren 2019 blev der udarbejdet retningslinjer for småhjælpemidler på plejecentre. Disse er lavet med afsæt i de samme præmisser som for hjemmeplejen.

Status og evaluering af indsatsen

Den reducerede registrering betyder, at der ikke foreligger kvantitative effektmål på brugen af småhjælpemidler. Denne evaluering bygger derfor på kvalitative tilbagemeldinger fra de decentrale depoter og fra Visitation & Hjælpemiddeldepot.

Evaluering:

  • Nogle borgere er dels blevet mere selvhjulpne, dels indtager de mere føde og drikkelse, efter et småhjælpemiddel er introduceret.
  • Der er konkrete eksempler på, at brugen af et småhjælpemiddel har erstattet en ydelse.
  • Småhjælpemidlerne kommer hurtigere ud til borgerne end før, hvor der skulle ansøges efter Servicelovens § 112 (pga. sagsbehandlingsfrister).
  • På Visitation & Hjælpemiddeldepotet betyder indsatsen færre ansøgninger. Dermed spares der tid, som før blev brugt på sagsbehandling og levering.
  • Der bruges fortsat ressourcer på lager, idet den lageransvarlige skal bestille hjælpemidlerne ved leverandørerne.
  • Medarbejdernes mulighed for at bruge de lokale depoter betyder, at medarbejderne kan være proaktive og kreative. De lokale depoter giver mulighed for hurtigt at afprøve løsninger og imødekomme behovene.
  • De positive tendenser indikerer, at de udvalgte småhjælpemidler er velvalgte.

Veje videre

For at sikre fortsat udbredelse er der brug for, at medarbejderne i hjemmeplejen og på plejecentrene jævnligt gøres opmærksom på at indtænke småhjælpemidlerne, og at de oplæres i, hvordan småhjælpemidlerne bruges.

For at sikre, at de nyeste og bedste småhjælpemidler anvendes, holdes listen kontinuerligt opdateret.

Retsgrundlag

Serviceloven.

Økonomiske konsekvenser

Visitation & Hjælpemiddeldepot finansierer indkøb af småhjælpemidlerne. Hjemmeplejen kan bruge dem uden beregning, mens plejecentrene afregnes for hjælpemidlerne. Baggrunden er princippet, "den, der sparer, betaler".

Evalueringen peger på, at indsatsen har effekt, idet der er eksempler på, at ydelser er erstattet af småhjælpemidler, og idet sagsbehandlingstiden er væsentlig reduceret.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 12. november 2019

Ældre-/Seniorrådet - orientering - den 19. november 2019

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Tidligere besluttet

Social- og Sundhedsudvalget, 12. november 2019, pkt. 236:

Taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

6. Nyt fokusområde i Strategi for mere værdig ældrepleje

Udskriv

Sagstema

I 2019 trådte en ny bekendtgørelse i kraft, som forpligter kommunerne til at tilføje endnu et fokusområde under værdighedspolitikkerne, der ligeledes er lovpligtige. Det nye fokusområde skal omhandle bekæmpelse af ensomhed. Thisted Kommunes udgave af værdighedspolitikken er udformet som "Strategi for en mere værdig ældrepleje" for at matche kommunens begrebshierarki. Udkast til nyt fokusområde om ensomhed i kommunens strategi for en mere værdig ældrepleje forelægges Social- og Sundhedsudvalget.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen har siden den 1. marts 2016 været forpligtet til at træffe beslutning om en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. De nærmere regler om Kommunalbestyrelsens forpligtelser i forhold til værdighedspolitikkerne er reguleret i Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen. Her fastsættes blandt andet de emner, som Kommunalbestyrelsen som minimum skal beskrive i deres værdighedspolitik.

Partierne bag finanslovsaftalen for 2019 er enige om, at kommunernes indsatser i forhold til at bekæmpe ensomhed, tab af livsmod, sorg og selvmord blandt ældre skal styrkes. Som led i finanslovsaftalen indføres en forpligtelse for Kommunalbestyrelsen til i værdighedspolitikken at beskrive, hvorledes kommunens ældrepleje kan understøtte bekæmpelse af ensomhed. Som følge heraf er bekendtgørelse nr. 80 af 29. januar 2018 om værdighedspolitikker for ældreplejen ændret, således at ”bekæmpelse af ensomhed” fremover indgår som et af de områder, som Kommunalbestyrelsen som minimum skal beskrive i værdighedspolitikken.

Nyt fokusområde: "Ensomhed"

I det nye fokusområde beskrives, at ensomhed kan være svært at tale om grundet tabuisering, samt hvilke risikofaktorer man skal være opmærksom på i forhold til at opspore ensomhed. Derudover defineres begrebet ensomhed som det at være uønsket alene. Det er forvaltningens oplæg, at ensomhed skal bekæmpes ved, at borgerne hjælpes til at blive en del af sociale fællesskaber som fx idrætsforeninger, strikkeklubber, gåklubber mm. Ambitionen er at skabe en varig afhjælpning af borgernes ensomhed, idet introduktion til sociale fællesskaber danner grobund for mødet mellem mennesker og dermed naturlige og reelle relationer i modsætning til relationen til de kommunale medarbejdere. Kommunens medarbejdere kan derimod være bindeled og motivatorer i forhold til at hjælpe borgerne ud i de sociale fællesskaber.

Den strategiske målsætning er derfor: "Thisted Kommune vil understøtte borgere i at være en del af det sociale fællesskab for at modvirke ensomhed og social isolation." Udkastet til det nye fokusområde er vedlagt som bilag.

For at leve op til den strategiske målsætning kræves dels, at medarbejderne kan opspore ensomhed, og dels at der er foreninger og grupper, som borgerne kan blive en del af. I forhold til opsporing arbejdes i skrivende stund med implementering af en generel tidlig opsporing på hele området, hvor ensomhed er ét af opmærksomhedspunkterne. Den tidlige opsporing bliver dermed systematiseret for de borgere, som enten er i berøring med hjemmeplejen eller bor på et plejecenter. For hjemmeboende borgere, som ikke får hjælp, tilbydes forebyggende hjemmebesøg i forskellige frekvenser alt efter alder. Derudover tilbyder de forebyggende hjemmesygeplejersker enkebesøg til borgere, der har mistet en ægtefælle.

Den anden forudsætning for at opnå den strategiske målsætning er som nævnt, at der er et levende foreningsliv, der kan modtage ensomme borgere. Kommunen arbejder derfor løbende med at understøtte det lokale foreningsliv både på plejecentre og i lokalområderne. Derudover arbejdes der på at rekruttere sociale ambassadører, som er frivillige kontaktpersoner for kommunens medarbejdere, der vil hjælpe ensomme borgere ud i det lokale foreningsliv. Samtidig opfordres foreningerne til at have fokus på 'den gode velkomst' for nye medlemmer, så de føler sig velkomne og som en del af fællesskabet. Der arbejdes ligeledes løbende med at koble sundhedstilbud til foreningstilbud, som det fx er tanken i Center for Sundhed og Sundhedshuset i Hanstholm.

Retsgrundlag

Serviceloven § 81 a, stk. 2

Bekendtgørelse nr. 70 af 21. januar 2019

Finansloven 2019

Økonomiske konsekvenser

Der er med Finansloven for 2019 afsat 100 mio. kr. til at styrke kommunernes indsatser til bekæmpelse af ensomhed blandt ældre. Thisted Kommunes andel heraf er 0,9 mio. kr. årligt og er en del af den økonomiske handleplan for området. Midlerne anvendes fra 2019 til og med 2021 til reduktion af merforbrug i 2019 samt afvikling af overført merforbrug. Handleplanen blev godkendt i Social- og Sundhedsudvalget den 14. maj 2019.

Indsatserne beskrevet i fokusområdet afholdes inden for den eksisterende økonomiske ramme.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 12. november 2019

Ældre-/Seniorrådet - høring - den 19. november 2019

Social- og Sundhedsudvalget den 3. december 2019

Kommunalbestyrelsen - orientering - den 17. december 2019

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at:

  1. Det nye fokusområde "Ensomhed" sendes i høring.
  2. Det nye fokusområde "Ensomhed" godkendes efter endt høring.

Tidligere besluttet

Social- og Sundhedsudvalget, 12. november 2019, pkt. 234:

Sagen sendes i høring.

Beslutning

Ældre-/Seniorrådet er positive over for det nye fokuspunkt og ønsker, at området prioriteres. Rådet så gerne, at midlerne fra staten gik ubeskåret til bekæmpelse af ensomhed. Rådet ønsker opfølgning på fokusområdet i det nye år.

Til toppen

7. Eventuelt

Udskriv

Sagstema

Eventuelt.

Beslutning

Intet til referat.

Til toppen