CORONA - seneste nyt:

Se dagens smittetal og de aktuelle restriktioner

Partnerjob – ekstra tilbud til ægtefæller og partnere

Til ægtefæller og partnere til folk, der har fået job, eller allerede arbejder i enten Thy eller på Mors, har vi et helt særligt ekstra tilbud.
Du står måske i en situation, hvor din partner pendler til sin arbejdsplads i Thy eller på Mors, og I vil derfor godt have undersøgt dine jobmuligheder, inden I eventuelt flytter hertil.

Eller måske er I allerede flyttet, men du har endnu ikke haft held med at finde dit eget job?

Står du i denne situation, har vi mulighed for at tilbyde dig en personlig samtale med en eller to af vores virksomhedskonsulenter i ’Virksomhedsservice’ i Jobcentret. Vores konsulenter sidder dagligt og rekrutterer arbejdskraft til vores mange lokale virksomheder og har dermed et stort netværk at trække på, et netværk bestående af ressourcestærke kompetencepersoner på ledende poster inden for store dele af det lokale erhvervsliv.

Virksomhedskonsulenterne kan bidrage til at gøre din jobsøgning og en eventuel flytning til området lettere og mere overskuelig. Deres baggrund, store erhvervserfaring og lokale tilknytning betyder, at de har et meget bredt netværk og stort kendskab til Thy og Mors – ikke blot til de lokale virksomheder men også til foreninger, skoler m.m. En snak med dem vil ikke bare klæde dig på til den videre jobsøgning, men vil også give dig et godt billede af områderne og de mange muligheder, som Thy og Mors kan tilbyde både dig og resten af din familie.

For yderligere information kontakt Asbjørn Husum Kolby på tlf: 2154 6819 eller mail ashk@thisted.dk

Vi glæder os til at byde dig velkommen til Thy og Mors