Sektionsleder til Center for Økonomi og Løn

Sidste svarfrist: 15.06.2020
En faglig velfunderet og kommunikativ stærk sektionsleder søges til Center for Økonomi og Løn

Vi er et center med ambitioner om at være på forkant inden for vores faglige felter og garanter for stabil og sikker drift. Vi har også ambitioner om at være organisationens strategiske samarbejdspartner og bidrage aktivt til udviklingen af Thisted Kommune.

Samarbejdet med forvaltningerne og samarbejde i øvrigt vægtes højt, og vi forventer, at vores nye sektionsleder har personlige kompetencer, der sikrer en god og åben dialog, men som også kan udfordre og kvalificere. I forlængelse af dette forventer vi ligeledes, at du har gode kommunikative kompetencer både mundtligt og skriftligt.

Vi kan tilbyde
  • Et center i udvikling, hvor initiativ og engagement værdsættes
  • Et kompetent fagligt sparringsmiljø
  • En alsidig arbejdsdag med mange samarbejdspartnere
  • En arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på trivsel og en god tone
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling

Center for Økonomi og Løn er en central stab med ca. 50 medarbejdere. Vi servicerer politikere, direktion, chefer, ledere og medarbejdere på områderne budgettering, økonomistyring, ledelsesinformation, regnskab, forsikring, indkøb, personalejura, forhandling og løn. Centret er organisatorisk placeret under kommunaldirektøren og ledes til dagligt af økonomichefen og 4 sektionsledere.

De 4 sektioner er
  • Økonomi
  • Regnskab, revision og opkrævning
  • Budget og udvikling
  • Løn og personale

Herudover består centret af en indkøbsafdeling med ansvar for udbud og kontraktstyring.

Stillingen som Sektionsleder er i sektionen Regnskab, Revision og Opkrævning, som er Thisted Kommunes centrale regnskabsfunktion. Her løses blandt andet opgaver omkring regnskab, moms, bank, kontoplan, opkrævning, systemadministration, indkøb, bogføring, intern revision mv.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte
  • Personaleansvar for 11 medarbejdere
  • Faglig ledelse af sektionens opgaver
  • Kommunikation og politiske sagsfremstillinger
  • Understøtte sektionens servicering af institutionsledere og administrative medarbejdere
  • Ansvar for systemadministration ved anvendelse af økonomisystem, indkøbssystem mv.
  • Understøtte og arbejde med automatisering af fakturabehandling og andre økonomiadministrative opgaver i hele organisationen
  • At bidrage aktivt til samarbejdet og sammenhængskraften i sektionsledergruppen i centret

Dertil kommer en række store og små drifts- og udviklingsopgaver, som skal løses i samarbejde med dine kolleger i Center for Økonomi og Løn. Her er der et særligt samarbejde med indkøbsteamet omkring brugen af Thisted Kommunes indkøbssystem.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse inden for økonomi, regnskab og revision el.lign. Det kan også være, du har en kontoruddannelse suppleret med efteruddannelse og erhvervserfaring, som har styrket dine kvalifikationer på områderne.

Derudover lægger vi vægt på, at du
  • Har erfaring med det kommunale regnskab
  • Har ledelseserfaring i en eller anden form
  • Kan arbejde selvstændigt, er initiativrig og får opgaverne afsluttet
  • Er en kompetent kommunikator både på skrift og i tale.
  • Er åben, imødekommende og udadvendt i mødet med andre.

Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne for Ny Løn. Stillingen er på fuld tid og tiltrædelse forventes at ske til den 1. august 2020.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger ved henvendelse til sektionsleder Lars Moss Hansen, tlf. 20 89 09 18 / lmh@thisted.dk

Ansøgningsfrist
Den 15. juni 2020 kl. 8.00.

Processen:
Vi udvælger ansøgere til samtale den 15. juni 2020.

Samtalerunde 1 vil blive afholdt den 18. juni 2020
Samtalerunde 2 vil blive afholdt d.en 25. juni 2020

Bliver du indkaldt til 2. samtale, skal du mellem de to samtaler forvente at få en mindre forberedelsesopgave samt at udfylde en personprofil og deltage i en tilbagemelding herpå.

 

Ansøgningsfrist: 15. juni 2020

Klik her for at søge