Skolekonsulent til Trombakken

Sidste svarfrist: 12.06.2020
Skolekonsulent til vores ADHD- og ASF-afdeling – Trombakken, Snedsted Skole

Har du stor faglig indsigt i vores elevgruppe og mangeartede erfaringer med samarbejdet med personale og forældre omkring elevgruppen – så er det dig, vi leder efter. Vi søger en skolekonsulent til vores nyoprettede stilling i Trombakken.

Trombakken er Thisted kommunes skole- og SFO-tilbud til børn og unge med ADHD og Autismespektrumforstyrrelser. Tilbuddet er en afdeling på Snedsted Skole, hvor der p.t er indskrevet 76 elever i alderen 6-17 år. Der er ansat omkring 30 medarbejdere i afdelingen.

Vi arbejder ud fra et helhedsorienteret perspektiv, hvor den enkelte elevs individuelle forudsætninger og kompetencer er i centrum. Det er vores målsætning, at de elever, vi sender videre ud i livet, har opnået en så høj grad af faglige og sociale kompetencer som muligt. Desuden er begreber som elevernes selvstændighed og livsduelighed vigtige for os.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi lægger stor vægt på, at du har en solid, dokumenteret pædagogisk og psykologisk viden med særlig vægt på det specialiserede område og vores elevgruppe.

Opgaverne vil være mangeartede: udvikling af praksis, strategisk planlægning og udvikling, observationer og sparring, mødefacilitator og -leder, tilrettelæggelse af pædagogiske indsatser - fra gennemgang af børnesager til konkrete indsatser, indgå i forældresamarbejde, facilitere opkvalificering af personale, kvalificering af feltet mellem normal- og specialtilbud. Derudover afhænger dine arbejdsopgaver af, hvilke erfaringer, kompetencer og potentialer du ellers kommer med.

Vi forventer, at du f.eks. har erfaring med
  • strategisk og praksisnært arbejde med vores elevgruppe
  • opkvalificering, vejledning og supervision af personale
  • arbejdet fra observation til konkrete indsatser for målgruppen
  • at koordinere, facilitere og lede møder med mange forskellige samarbejdspartnere
  • visitationsprocesser og udarbejdelse af høringsmateriale
  • samarbejde med eksterne samarbejdspartnere – PPR, VISO etc.

Vi forventer, at du som person
  • er anerkendende og ressourcefokuseret
  • arbejder struktureret, systematisk og vedholdende
  • trives i et krævende arbejdsmiljø
  • har let til latter
  • er en holdspiller
  • allerede ser muligheder og glæder dig til at få dagligdag sammen med os.

Har du brug for yderligere information
er du velkommen til at kontakte Skoleleder Lisbeth Have Hoff på 99 17 34 30 eller afdelingsleder Torben Overgaard på 51 32 63 49.
Her kan du også lave en aftale om besøg på skolen.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Forud for ansættelsen vil der blive indhentet børneattest.

Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse den 1. august 2020.

Ansøgningsfrist
Din ansøgning skal være os i hænde senest den 12. juni 2020 kl. 12.00.

Vi behandler kun ansøgninger, der er indsendt elektronisk via linket i stillingsopslaget.

Ansættelsessamtaler tirsdag den 16. juni 2020.

 

Ansøgningsfrist: 12. juni 2020

Klik her for at søge