Administrativ medarbejder til KulturRummet

Sidste svarfrist: 16.06.2020
KulturRummet søger en administrativ medarbejder med spidskompetence for økonomi og statistikker

Vores dygtige administrative økonomimedarbjeder har valgt at gå på pension, og vi søger derfor en ny medarbejder i sekretariatet, der har gendigt erfaring og spidskompetence for arbejdet med tal, økonomi, data og statistikker.

KulturRummet er Thisted Kommunes ambitiøse og innovative satsning på kulturområdet – et grønt og åbent kulturhus i Thy, hvor kulturaktiviteter har vide rammer og frit spil. KulturRummet består af fem miljøer: bibliotek og musikskole samt Christiansgave (bypark), URT (Ungdomsrådets hus) og Plantagehuset (medborgerhus) – her bor vores café Madværkstedet.

KulturRummet har fokus på at øge vores bidrag til kulturlivet i området og lægger vægt på, at vores miljøer bliver bragt i spil på kryds og tværs, og det forventes at du kan se potentialet og de mange muligheder, vi har i at arbejde tværfagligt. Og i arbejdet som administrativ økonomimedarbejder skal du have overblik over alle vores mange miljøer og samtidig kunne dykke ned i vigtige detaljer.

Du bliver en nøglemedarbejeder, der i tæt samarbejde med lederen af KulturRummet, sekretariatet og det øvrige lederteam skal have det økonomiske overblik og give sparring i arbejdet med data i alt fra statistikker til prognoser. Du skal derfor have et godt kendskab til IT, da vi bruger arbejder i flere forskellige dataprogrammer.
Derudover bliver du en vigtig brik i arbejdet med projekter, refusionsordninger, økonomiske afrapporteringer, betaling af regninger og levering af data til det politiske niveau.
Det vil derfor absolut være en fordel, hvis du har erfaring fra at arbejde med økonomi i kommuner eller politiskledet organisationer.
Derudover vil der være forefaldende ad hoc. opgaver, da vi er et lille sekretariat og lægger vægt på, vi hjælper hinanden.

Vi leder efter dig, der
  • Har en administrativ uddannelse med spidskompetence i økonomi
  • Har gendigt erfaring i arbejdet med tal, økonomi og data
  • Har erfaring med økonomiarbejde i kommuner eller politiskledet organisationer
  • Er superbruger i Excel og har flair for andre ITkontrollerprogrammer
  • Har interesse i tal og statistikker og kan lide at analyse disse
  • Har lyst til at arbejde i en organisation, hvor hver dag ikke er ens. Du ser det som en spændende udfordring at arbejde med data i kulturlivet, hvor nye idéer opstår hele tiden.

Du refererer til lederen af KulturRummet.
Stillingen er på 37 timer.

Hvis du kan se dig selv i stillingen, så send os en ansøgning med CV, der tydeliggør din relevante erfaring.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Proces
  • Ansøgningsfrist: 16. juni kl. 12.00
  • Samtaler: 22. juni
  • Ansættelse: 1. august eller efter aftale

Ansættelsesudvalget består af
  • Eva Sjælland, leder af KulturRummet
  • Kristina Brøndum Poulsen, TR for HK og koordinator i sekretariatet
  • Marie Louise Honoré Aamann, souschef for biblioteket

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Eva Sjælland, leder af KulturRummet, mobil 22 97 15 95.

Yderligere info om KulturRummet finder du på hjemmesiden her.

 

Ansøgningsfrist: 16. juni 2020

Klik her for at søge