CORONA - seneste nyt:

Gradvis genåbning af Nord- og Vestjylland og forlængede restriktioner

Sundhedsfagligt personale til Møllehuset

Sidste svarfrist: 17.03.2021
Er du uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, og har du interesse i at arbejde med børn og unge med fysiske og psykiske handicaps? Så er det dig, vi er på udkig efter til en fastansættelse i en af de to ledige stillinger i Møllehuset.
 
Vi tilbyder
Vi tilbyder dig et job, hvor du skal arbejde tværfagligt med eksterne samt interne fagprofessionelle - med fokus på barnets behov ud fra et helhedssyn. Du vil som sundhedsfaglig medarbejder blive ansat til at udføre 30% sundhedsfaglige opgaver, mens de øvrige 70% bliver fordelt på pædagogisk og praktisk pleje og administrative opgaver. Du skal være med til at styrke fagligheden jævnfør styrelsen for patientsikkerhed, hvor der er mulighed for sparring med sygeplejekollegaer.
 
Vi forventer, at du
  • er skriftligt velfunderet samt fortrolig med IT - erfaring med CURA er en fordel
  • kan trives med en uforudsigelig arbejdsdag
  • kan arbejde struktureret
  • er god til at træffe selvstændige beslutninger i spidsbelastede situationer
  • er fagligt reflekterende
  • gerne har kendskab til metoden KRAP 
  • trives med skiftende arbejdstider.
 
Om os
Møllehuset er en specialinstitution for børn og unge med fysiske og psykiske handicaps. Vi har, foruden døgnpladser, tilknyttet aflastningstilbud.

Møllehusets bo-afdeling er opdelt i to ”bo-grupper”:
  • EgegruppenBlandet børnegruppe, hvor der bor børn med multihandicaps og et stort Plejebehov. Desuden er der børn med diagnoser inden for autismespektret og tidligt følelsesmæssigt skadede børn.
  • Fjordgruppen: Børn med diagnoser inden for autismespektret, tidligt følelsesmæssigt skadede børn samt børn med andre handicaps.
 
Løn-og ansættelsesvilkår
Løn – og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne for ny løn.
Forud for ansættelse skal der gives samtykke til at indhente børneattest.

Tiltrædelsesdato er 1. maj 2021 eller efter aftale.

Det ugentlige timetal er 30 timer om ugen i skiftende vagter, dog primært aften- og weekend vagter
 
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte konstitueret leder Gitte Hilstrøm på telefon 99 17 27 16. Har du spørgsmål til vagtplaner, kontakt da souschef Gitte Andersen på telefon 30 66 91 88.
 
Ansøgningsfrist
17. marts 2021 kl. 10.00.
Ansættelsessamtale forventes afholdt 22. marts 2021 i Møllehuset.

Ansøgningsfrist: 17. marts 2021

Klik her for at søge