CORONA >>>

Besøgsforbud for både bosteder og plejecentre er ophævede

Pædagog til Børnehaven Kathøj

Sidste svarfrist: 27.11.2020
Kan du tænke dig at være en del af et team som værdsætter det faglige arbejde og vægter feedback i arbejdet højt? Så læs med her.

Børnehaven Kathøj søger en pædagog, Stillingen er i børnehaven og på 37 timer pr. uge, med tiltrædelse den 1. januar 2021.
 
Vi tilbyder
  • en personalegruppe, der vægter arbejdet med børnene høj og samarbejdet med forældrene
  • en personalegruppe, som vægter fagligheden højt og vil udvikle denne
  • en personalegruppe, som kun vil det gode arbejdsmiljø og det gode humør
  • at du bliver en del af arbejdet og udviklingen af læreplanen
  • et dagtilbud med 63 børnehavebørn og 16 vuggestuebørn, samt en masse engagerede kollegaer

Vi søger en kompetent kollega, som vægter en god blanding af strukturerede aktiviteter, oplevelser og leg, med plads til at skabe rum og nærvær for børnene. En kollega, som vægter udeliv og arbejde sammen med børn om vores dyr, samt vægter den gode tone og vejledning for børn.
 
Vi søger en kollega som
  • har et højt fagligt niveau
  • arbejder målrettet ud fra Kathøjs læreplaner
  • sætter samværet med børnene højt
  • som sætter sig og leger med børnene
  • vægter den gode tone både overfor børn, forældre og kollegaer
  • er synlig voksen og som tilgår børnene med høj faglighed, omsorg og vejledning
  • vægter udelivet, i alt slags vejr og kan finde gode læringsmiljøer ude
  • vægter læringsmiljøet med dyrene sammen med børnene
  • vægter et trygt og anerkendende læringsmiljø
  • vil være en del i arbejdet med at udvikle fagligheden i Kathøj
  • samarbejdet med forældrene højt
  • er kompetent til det skriftlige arbejde
  • kan indgå i husets hverdag og se vigtigheden af at være fleksibel for at få dagene til at hænge sammen

Vi bygger vores arbejde og livet i Kathøj op omkring: Tillid, anerkendelse, kreativitet, glæde, selvværd og medbestemmelse. Vi arbejder ud fra teorien om, at børn skal have lov til at sanse og eksperimentere med sig selv og sine omgivelser.

I Kathøj tager vi hensyn til hvert barns forskellighed, baggrund og færdigheder samtidig med, at vi satser på at være fælles om tingene – børn og voksne. Kathøj er en udeinstitution, hvor vi prioriterer udelivet og livet sammen med vores dyr højt. Det bærer vores hverdag præg af, og vores værdier er naturligt flettet ind i de sociale, praktiske og evidensmæssige erfaringer børnene får, f.eks. når vi passer dyrene, laver årstidsbestemte aktiviteter og er ude i naturen og den friske luft.
 
Løn- og ansættelsesforhold
efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet kl. 6.30 til kl. 16.30 og der forekommer aftenmøder.

Forud for ansættelse vil der blive anmodet om indhentelse af børneattest.
 
For yderligere oplysninger
Kan pædagogisk leder Sette Damsgaard kontaktes på telefon 99 17 36 70.
 
Ansøgningsfrist den 27. november 2020 kl. 10.00.
Samtaler forventes afholdt mandag den 30. november 2020.

Ansøgningsfrist: 27. november 2020

Klik her for at søge