Pædagogisk personale til Koldby Skole

Sidste svarfrist: 09.06.2020
Vi søger en pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent til barselsvikariat.

På Koldby skole kan vi tilbyde et udviklende og motiverende læringsmiljø i gode fysiske rammer, hvor faglighed, trivsel og fællesskab bliver vægtet højt.

Til dreng med motoriske og praktiske udfordringer søger vi en dygtig og engageret pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent, til følgende opgaver
  • Daglig fysisk træning og udstrækning med guidning fra fysioterapeut
  • Støtte i lærings- og sociale sammenhænge i skolen og evt. i SFO
  • Praktisk hjælp
  • Samarbejde med klasseteam og skolens øvrige pædagogiske personale.

Vi forventer, at du
  • Har en anerkendende og inkluderende tilgang til arbejdet med børn og unge
  • Er stabil, fleksibel og tydelig
  • Har mod og lyst til at bidrage til fortsat udvikling af Koldby skole
  • Er opmærksom på børn og unges behov, og vil arbejde på, at både gruppen og den enkelte oplever sig som en del af et forpligtigende fællesskab.

Koldby skole er en afdelingsopdelt folkeskole med 115 elever, hvoraf de 60 er tilmeldt SFO. På Koldby skole har vi værdisættet
  • Ansvarlighed
  • Tryghed
  • Glæde
  • Fællesskab.

Værdisættet er grundlaget for skolens pædagogiske praksis. Vi forsøger at have værdierne for øje på alle niveauer.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Ansøger skal være indstillet på, at der vil blive indhentet børneattest.

Ugentligt timetal
20 til 25 timer.

Ansættelsesperiode
8 til 11 måneder fra den 17. august 2020.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Skoleleder Hans Mikael Therkildsen, tlf. 99 17 31 71 / 53 70 02 25 eller afdelingsleder Dorte Bach Olesen tlf. 99 17 31 72 / 20 49 26 08.

Ansøgningsfrist
Tirsdag den 9. juni 2020

Vi forventer at afholde samtaler i uge 25.
 

Ansøgningsfrist: 9. juni 2020

Klik her for at søge