Vil du gøre en forskel i kampen mod Corona?

Sidste svarfrist: 01.08.2020
Vi søger sundhedsfaglige til vores jobbank
Vi forudser, at vi får brug for ekstra sundheds- og socialfaglig arbejdskraft i forbindelse med den aktuelle situation med ny coronavirus. Har du lyst til og mulighed for at tilbyde din arbejdskraft til sundhed- og ældreområdet i Thisted Kommune i den aktuelle situation?

Vi får brug for flere fagpersoner fx sygeplejersker, sygeplejerskestuderende, SOSU-medarbejdere eller sundhedspersonale på orlov fra faget, hvis coronavirussen for alvor får fat. Vi kan også få brug for pædagoger til vores socialfaglige tilbud.

Vi vil derfor mobilisere alle de gode kræfter i kampen mod coronavirussen og har oprettet en jobbank, hvor du kan tilmelde dig. Du tilmelder dig herunder ved at trykke på knappen ”Klik her for at søge”.

OBS: Vi vil koordinere med regionen og de øvrige kommuner i Nordjylland om behovet for arbejdskraft. Kommer det til en prioritering vil regionen og sygehusene i udgangspunktet have ”førsteret”.

Praktisk information
Vi kontakter dig, hvis vi får behov for netop dine hænder og kompetencer.

Når vi aktiverer jobbankens tilmeldte, vil alle blive tilbudt en introduktion, så de kan varetage opgaverne med sikkerhed for sig selv og borgerne.

Du vil få løn ifølge overenskomsten.

OBS: Du skal selv undersøge hos din A-kasse og pensionskasse, om evt. lønnet arbejde kan påvirke din efterløn eller pension.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Nikolaj Bilgram Kristensen, udviklingskonsulent, på telefon 27 62 35 14

Du må meget gerne dele vores budskab videre i din omgangskreds.

Tak for din hjælp!

Ansøgningsfrist: 1. august 2020

Klik her for at søge