Energisk serviceleder til Bedsted skole

Sidste svarfrist: 16.08.2019
Da Bedsted Skoles serviceleder har valgt at gå på pension, søger vi pr 1. oktober 2019 en dygtig og engageret teknisk serviceleder, hvis hjerte og engagement banker for
  • En hverdag med stort ansvar og mange udfordringer
  • At bidrage til udviklingen af elevernes læringsmiljø
  • At bidrage til medarbejdernes arbejdsmiljø
  • At indgå i skolens ledelsesteam

Bedsted Skole er en skole med 160 elever i almenskolen og skolens to specialafdelinger. Ud over almenskolen og specialafdelingerne, har vi en SFO og en special-SFO. Skolen karakteriseres ved dygtige og engageret medarbejdere, udviklende og motiverende læringsmiljøer, høj kvalitet og gode fysiske rammer både ude og inde. Skolen har gennem de seneste år gennemgået en stor renovering.

Vi søger en teknisk serviceleder der
  • Kan varetage den daglige ledelse og tilrettelæggelse af det tekniske arbejde, herunder og personaleledelse af servicemedarbejdere og rengøringsassistenter.
  • Har en håndværksmæssig baggrund og flair for håndværk og finish.
  • Er praktisk anlagt og kan udføre visse reparations- og håndværksarbejder.
  • Kan stå for kontakten til håndværkere, leverandører og kommunens tekniske forvaltning.
  • Kan indhente tilbud og priser, forhandle disse og overholde budgetter.
  • Kan organisere det praktiske arbejde ved arrangementer og møder samt servicere skolens mange brugere.
  • Er omstillingsparat og serviceminded.
  • Har overblik og ordenssans.
  • Kan strukturere arbejdsdagen og opgaverne.
  • Føler ansvar for skolens opgave.
  • Har personlighed til at indgå i skolens læringsmiljø.
  • Kan forestå ren- og vedligeholdelse af skolens udearealer.
  • Er opsøgende i forhold til vedligeholdelsesarbejde.
  • Kender til styring af varme, ventilation, ringeapparater, alarm og låsesystemer.
  • Har flair for brug af IT, og kan benyttes skolens og Thisted kommunes kommunikationsveje, som AULA, Intranettet, Conventus og Outlook.
  • Er fleksibel i forhold til arbejdsstedets tilrettelæggelse, herunder tilsyn med håndværkere og åbne-og lukkefunktion, hvorfor vi gerne ser, at ansøgeren er bosiddende i skolens nærområde.

Hos os er der et forpligtende fællesskab, hvor respekt og tillid er forudsætningen for det enkelte barns trivsel, læring og udvikling.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og forud for ansættelse skal der gives samtykke til indhentelse af børneattest.

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Ansøgningsfrist
16. august 2019 kl. 12.00.

Vi forventer at ansættelsessamtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristen.

For yderligere oplysninger
om stillingen kontakt skoleleder Lise-Lotte Longfors 26 29 95 15 eller skolens afdelingsleder Keld Rønager 31 79 28 98.

Har du lyst til at komme på besøg, er du meget velkommen efter aftale.
 

Ansøgningsfrist: 16. august 2019

Klik her for at søge