Ergoterapeut til Thyværkstedet

Sidste svarfrist: 12.08.2019
Er du uddannet Ergoterapeut, og kunne du tænke dig et udfordrende og afvekslende job i et inspirerende kollegialt miljø? Så er du måske vores nye kollega!

Thyværkstedet er et beskyttet beskæftigelses-, aktivitets- og samværstilbud. Vi leverer ydelse jævnfør SEL § 103 (beskyttet beskæftigelse) og SEL § 104 (aktivitet- og samværstilbud). Der gives dagligt tilbud til cirka 125 borgere, og vi er 29 ansatte. Målgruppen dækker voksne borgere med hjerneskade, udviklingsforstyrrelser og generelle indlæringsvanskeligheder. Personalesammensætningen på Thyværksted er pædagoger, værkstedsassistenter, social- og sundhedsassistenter, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere.

Thyværkstedet søger en kollega, der
  • er udadvendt og kreativ
  • har gode samarbejdsevner
  • er fleksibel og parat til at omstille sig
  • indgår i tæt samarbejde med andre faggrupper- det er derfor vigtigt, at du respekterer og værdsætter andre faggrupper.

Vores forventninger til dig
Missionen i dit arbejde er at bidrage til borgerens livsduelighed i en samtidsorienteret kontekst. Du skal besidde ergoterapeutisk og pædagogisk stolthed og det forventes, at du holder dig ajour med faglig udvikling. Du skal ligeledes kunne se og udføre den ergoterapeutiske og pædagogiske tilgang, der matcher den enkelte borger. For at sikre ergoterapeutisk og pædagogisk udvikling på Thyværkstedet forventes det, at du bidrager til dialogen omkring det fælles faglige arbejde. Opgaven i den daglige indsats er at forebygge, kompensere og forandre, for at hjælpe og støtte den enkelte borger i dennes behov for særlig støtte til egen udvikling. Derfor forventes det, at du i fællesskab med kollegaer kan udføre aktiviteter, der giver den enkelte med behov for særlig støtte mulighed for at deltage kvalificeret i hverdagslivet, de sociale fællesskaber og samfundslivet. Ligeledes indgår omsorg og personlig pleje i dit daglige arbejde. Du skal kunne udarbejde pædagogiske handleplaner, der beskriver den enkeltes vej til at nå indsatsmål.

En del af jobindholdet er ligeledes, at du gennem vejledning kan understøtte kollegaer i at tilbyde ADL-træning og fysiske tilbud til borgen med udgangspunkt i den enkeltes fysiske, psykiske og sociale forhold. Ligeledes skal du kunne identificere og beskrive den enkelte borgers behov for hjælpemiddel og ansøge herom.

Din ergoterapeutiske og pædagogiske indsats skal tage udgangspunkt i den kognitive, ressource og anerkendende tilgang, hvorfor det vil være ønskeligt, at du har kendskab til, og erfaring med, KRAP.

I bestræbelserne på at skabe en hel og meningsfyldt hverdag for den enkelte, er et bredt samarbejde med myndigheder og andre faggrupper absolut nødvendigt. Du skal derfor besidde evnen til god kontakt til de sociale myndigheder, boenheder, pårørende med mere. Du skal være stærk i mundtlig og skriftlig kommunikation.

Det forventes, at du har relevant uddannelse og kørekort. Vi forventer ligeledes, at du er fysisk og psykisk robust, således du kan deltage i de aktiviteter, der tilbydes vore borgere, såsom ridning, svømning, cykelture, musik, fysisk aktivitet, ude liv, daglige produktionsopgaver og så videre.

Vi tilbyder
  • et udfordrende og afvekslende job
  • et inspirerende kollegialt miljø
  • sparring fra kolleger og leder
  • arbejdsglæde i højsædet
  • at du kan være med til at udvikle og skabe vores arbejdsplads og kultur.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Tiltrædelse senest 1. oktober 2019, gerne tidligere.

Yderligere oplysninger:
Ved behov for yderlige information om stillingen kontaktes leder Hanne Majdecki på 99 17 26 40 eller stedfortræder Thomas Holst på 99 17 26 42.

Ansøgningsfrist
12. august 2019
Ansættelsessamtale forventes afholdt 19. august 2019.
 

Ansøgningsfrist: 12. august 2019

Klik her for at søge