Husassistent til Nørbygård

Sidste svarfrist: 31.10.2020
Nørbygård – forsorgshjem og alkoholbehandlingscenter søger en husassistent med tiltrædelse den 1. januar 2021. Til nyoprettet stilling.

Nørbygård er et center med en bred vifte af specialiserede tilbud målrettet mennesker, der er afhængige af alkohol, medicin og andre stemningsregulerende stoffer, jf. Sundhedslovens § 141, samt forsorgshjem til mennesker med særlige sociale problemer, herunder misbrug af rusmidler, psykiske problemer, manglende trivsel og som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig, jf. Servicelovens §110.
 
  • Nørbygårdcentret søger en husassistent - en rengøringsmedarbejder/køkkenmedarbejder, som har det overordnede ansvar for rengøringen på Nørbygård. Rengøringen omhandler hovedbygningen, vores modtager bygning og samtlige kontorer.
  • Du kan være rengøringsassistent, social og sundhedshjælper eller lign. Opgaverne kræver ikke en pædagogisk uddannelse, men vi søger en med gode pædagogiske kompetencer, som kan rumme og favne målgruppen.
  • Vi går op i at huset ser pænt og præsentabelt ud, det skal være et sted man har lyst til at være.
  • Vi ønsker derfor en husassistent som kan skabe/-bidrage til hygge og god stemning. Man skal kunne se sig selv i opgaven som tovholder på borddækning og lignende ved div arrangementer og højtider.

Stillingen er på ca. 32 timer om ugen og omfatter rengøring og let køkkenarbejde. Noget af rengøringen vil foregå sammen med vores beboere, i det omfang de magter det. Der vil også være en hel dag om ugen med rengøring uden beboere. Arbejdstiden vil som udgangspunkt ligge i dagtimerne.
Du vil indgå i et samarbejde med vores værkstedsmedarbejder, og sammen planlægger I dagens opgaver og inddrager beboerne.

Vi ønsker en husassistent på Nørbygård med følgende faglige- og personlige kompetencer
  • at du kan se dig selv stå for Nørbygårds rengøring og have overblikket over det.
  • at du har lyst til at beskæftige dig med rengøring, også sammen med forsorgsafdelingens beboere og være deres støtte og motivation i opgaverne.
  • at være med til at give vores beboere en meningsfuld og indholdsrig hverdag.
  • at du har lyst til at indgå i samarbejde med værkstedsmedarbejder og den øvrige personalegruppe.
  • at du har gode kommunikations- og formidlingsevner i forhold til opgaven
  • at du er personlig engageret, selvstændig og handlingsorienteret
  • at du har en indstilling til vores beboere som er anerkendende, rummelig og respektfuld.
  • at du har lyst til at arbejde fortrinsvist i dagtimerne, men med enkelte skæve vagter i forbindelse med arrangementer og højtider.
  • at du vil arbejde med på Nørbygårds mål og værdigrundlag

Lidt om os
  • Nørbygård forsorgshjem er et botilbud til midlertidige ophold, omsorg og støtte, for mennesker med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan ophold sige i egen bolig.
  • Ved ophold på Nørbygård forsorgshjem arbejdes der med en helhedsorienteret social afklaring og helbredsmæssig stabilisering.
  • Der arbejdes med individuelle opholdsplaner, herunder håndtering af misbrugs- og psykiske problemstillinger.
  • Der er tilbud om samtaler, værkstedsaktiviteter, undervisning og sundhedsfremmende aktiviteter. Der arbejdes med motivation til at lave forandringer, som kan forbedre beboerens levevilkår.
  • Nørbygård har 24 døgnpladser fordelt på 3 interne boafdelinger, samt et efterbehandlingstilbud.
  • Nørbygårds døgnafdelinger modtager ca. 120 borgere årligt, som modtager et behandlings- eller omsorgstilbud.
  • Nørbygårds væsentligste ressource er et engageret og kompetent tværfagligt medarbejderteam på godt 20 medarbejdere. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst/aftale med den forhandlingsberettigede organisation og med udgangspunkt i KL´s aftaler. Stillingen er omfattet af ny løn og endelig indplacering forhandles.

Ansøgere må forvente at blive anmodet om, at der skal indhentes straffeattest.

For yderligere information
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til souschef Christina Nielsen eller centerleder Lene Drejer, tlf. 99 17 25 00 – eller på www.noerbygaardcentret.dk

Nørbygård er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Thisted kommune frem til den 31. december 2020, hvorefter vi overgår til selveje under KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark.
 
Ansøgningsfrist
31. oktober 2020.

 

Ansøgningsfrist: 31. oktober 2020

Klik her for at søge