Udsigt til travlhed ved Munkehallen

Når der 1. november 2022 er Folketingsvalg forventer Thisted Kommune ekstra tryk på valgstedet i Thisted by, da flere end tidligere denne gang skal stemme her.

27-10-2022Nyhed



Kør sammen med naboen! Tag din cykel, eller gå turen til valgstedet, og så kan det være en god ide at væbne sig med en smule tålmodighed, hvis du 1. november skal sætte sit kryds i en af stemmeboksene i Munkehallen i Thisted.

I alt kan knapt 12.000 vælgere stemme her. Det er mange flere end ved tidligere valg, og derfor er der stor sandsynlighed for, at der bliver tryk på parkeringen i området.

- Vi sætter massivt ind med politi-hjemmeværnet, som skal hjælpe med at styre trafikken, og vi får lov at ensrette Munkevej på dagen. Men det er klart, at med potentielt omkring 5.000 ekstra vælgere til Munkehallen, så vil der formentlig blive tæt trafik og travlhed, siger kommunaldirektør Ulrik Andersen om udsig-ten til de trafikale udfordringer på dagen.

Thyhallen er optaget
Egentlig skulle Munkehallen slet ikke have været i brug som valgsted ved Folketings-valget 2022. Kommunalbestyrelsen besluttede sidste år at samle valgstederne Munkehallen og Tingstrup Skole i Thyhallen. Derfor var Thyhallen også eneste valgsted i byen ved folkeafstemningen i juni i år.
Men da Thyhallen den 1. november er lejet ud til Sparekassen Thys store garantfest-arrangement, var kommunen nødsaget til at finde en anden mulighed.

- Det er et voldsomt ærgerligt sammenfald, ingen tvivl om det. Vi tager Munke-hallen i brug igen, fordi den er det bedste alternativ. Den er et kendt afstemningssted for omkring 7.000 af de knapt 12.000 vælgere i byen, og den er kendt for det administrative personale og de valgtilforordnede, men ingen tvivl om, at den har sine udfordringer med så mange vælgere, siger Ulrik Andersen.


Områderne skraveret med rødt er mulige P-pladser i gå-afstand fra Munkehallen. Der er handicap-parkering og parkering for gangbesværede i gården ved indgangen til valgstedet. Det er området skraveret med blå.

Tag cyklen eller parker længere væk
Da der er begrænsede antal P-pladser til rådighed tæt på valgstedet, opfordres vælgerne til at tage cyklen eller gå, hvis det overhovedet er muligt. Kommer man i bil, så kør gerne sammen med andre og der henvises der til P-pladser lidt væk fra selve hal-len. Der er eksempelvis p-pladser ved sygehuset, ved slagteriet TiCan, bag VUC og på havnen. Og har man mulighed for at følges med naboen eller andre, så kan det også være en god ide, lyder opfordringen fra Thisted Kommune.

- Og kan man komme udenfor tidspunktet mellem kl. 15 og 18, hvor der er mest travlt, så er det da også en klar anbefaling, og ellers, så er det nok også godt at huske at få tålmodigheden med i tasken, siger Ulrik Andersen.

Handicappede og gangbesværede som skal stemme i Munkehallen kan naturligvis parkere i gården ved indgangen til valgstedet, og her kan de også stemme fra bilen.

Når Munkevej på dagen ensrettes, skal man være opmærksom på at parkeringen der på dagen er max 30 minutter.

Kontaktinfo

Ledelsessekretariatet
Asylgade 30
7700 Thisted
Telefon: 99 17 17 17
lese@thisted.dk

Åbningstider:

Man. - ons.
08.00 - 15.00
Tors.
08.00 - 17.00
Fre. 08.00 - 15.00