Thisted Kommune opretter et mini Ukraine-sekretariat

Grundet den særlige situation i Ukraine har Thisted Kommune oprettet et sekretariat, hvor du kan søge svar på spørgsmål relateret til situationen i Ukraine.

02-03-2022Nyhed

 

I kølvandet på den særlige situation i Ukraine melder der sig mange spørgsmål. Du kan finde svar på nogle af dem her.

Privat indkvartering
Mange har allerede henvendt sig til kommunen, fordi de vil tilbyde privat indkvartering. Den velvilje er rørende og viser, at borgerne i Thisted Kommune føler med Ukraine. Både i ord og handling.

Vi ved endnu ikke, hvor mange ukrainere, der kommer til landet – og hvornår vi i Thy kommer til at modtage flygtninge, da det er Udlændingestyrelsen, der koordinerer dette.

Ønsker du at hjælpe med privat indkvartering henviser vi - indtil videre - til Udlændingestyrelsen på telefon 3536 6600.
Se evt. mere på Udlændingestyrelsens hjemmeside her.

Alternativt kan man henvende sig til hjælpeorganisationer som Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp.

Økonomisk hjælp
I første omgang vil mange af de ukrainere, som kommer til landet ikke have flygtningestatus, fordi de ikke har søgt asyl.
De er enten indrejst på biometrisk pas (udstedt efter januar 2015) og kan opholde sig i Danmark visumfrit i 90 dage eller har fået visum. Når ukrainere opholder sig visumfrit eller på visum, kan de bo hos venner, familie eller være privat indkvarteret.

Så længe de opholder sig i landet uden at søge asyl, har kommunerne, som det er nu, ikke lovhjemmel til at hjælpe. Dvs. går man ind privat og hjælper økonomisk, har Thisted Kommune ikke mulighed for at dække disse udgifter efterfølgende.

Indsamlinger og støttearrangementer

Røde Kors har sammen med en masse partnere i Thy skabt projektet Thy For Ukraine.

På hjemmesiden www.thyforukraine.dk kan erhvervsliv, private, foreninger mv. oprette initiativer og indsatser, der samler penge ind til ofrene for krigen i Ukraine.

Du kan læse meget mere om Thy For Ukraine - og hvad du kan gøre for at hjælpe - på www.thyforukraine.dk

Ukraine-sekretariat
Derudover har Thisted Kommune oprettet et mini Ukraine-sekretariat og en Ukraine-kontakt.

Kontakten er Rune Nyborg, som er konsulent, og har du spørgsmål om privat indkvartering, donationer og lignende, er du velkommen til at kontakte ham på følgende nummer: tlf: 2336 2957

Kontaktinfo

Ledelsessekretariatet
Asylgade 30
7700 Thisted
Telefon: 99 17 17 17
lese@thisted.dk

Åbningstider:

Man. - ons.
08.00 - 15.00
Tors.
08.00 - 17.00
Fre. 08.00 - 15.00