Coronavirus

Hold dig opdateret på situationen med coronavirus i Thisted Kommune

Hvad går kommunalvalget ud på? Kom til valg-aften for internationale borgere

Integrationsrådet i Thisted Kommune ønsker at øge valgdeltagelsen blandt kommunens internationale borgere. Derfor inviterer de til en international valgaften.

15-10-2021Nyhed


Integrationsrådet i Thisted Kommune afholder den 4. november international valgaften for kommunens internationale borgere.

Kommunalvalget handler om din hverdag. Om hvordan du synes, den skal se ud, og om hvordan du kan påvirke de beslutninger, der former den, ved at sætte et kryds på stemmesedlen den 16. november.

Men det er ikke sikkert, du er helt klar over, hvordan det foregår, og hvad det egentlig betyder, hvis du kommer fra et andet land og ikke er vokset op med det kommunale system og et valg til det hvert fjerde år?

- Der vigtigt, at kommunens internationale borgere bliver bevidste om, at deres stemme også er vigtig. Valget er din mulighed for medindflydelse og for at tage ansvar over for samfundet og dine medmennesker, siger Nataliia Gudymenko, der er formand for Integrationsrådet i Thisted Kommune om baggrunden for den internationale valgaften.

Mød partierne
På mødet som afholdes i Plantagehuet den 4. november, kan deltagerne bl.a. blive klogere på de helt faktuelle ting som: Hvad er et kommunalvalg egentlig? Hvem har stemmeret? Og hvorfor er det vigtigt, jeg sætter et kryds? Derudover møder repræsentanter fra de politiske partier op og giver en introduktion til deres mærkesager. Og endeligt vil der være mulighed for at stille spørgsmål til både kandidater og repræsentanter fra Integrationsrådet og Borgerservice.
Der vil på aftenen blive budt på lidt at spise og drikke, og der er ligeledes sørget for dansk/engelsk tolkebistand:

- Vi håber mange vil benytte sig af muligheden for at være med. Når du stemmer ved et valg, er du selv med til at vælge de politiske kandidater, der skal træffe vigtige beslutninger, som påvirker netop dit liv. Det betyder faktisk noget, at du tager stilling, siger integrationsrådsformanden.

Dato og tilmelding
Arrangementet er gratis, og alle er velkommen til at deltage. Tilmelding er dog påkrævet i for-hold til forplejning og kan ske her.

Det er den 4. november 2021, kl. 17.00-20.00 i Plantagehuset, Plantagevej 18, 7700 Thi-sted.

Velkommen til en aften i demokratiets tegn!

Kontaktinfo

Ledelsessekretariatet
Asylgade 30
7700 Thisted
Telefon: 99 17 17 17
lese@thisted.dk

Åbningstider:

Man. - ons.
08.00 - 15.00
Tors.
08.00 - 17.00
Fre. 08.00 - 15.00