Coronavirus

Fra den 10. september er coronavirus ikke længere kategoriseret som samfundskritisk sygdom

Borgerservice står klar til at lave dit nye pas til By Night - book din tid her

Der er stadigvæk 7000 borgere i Thisted Kommune, der mangler at få ombyttet et pas med fejl i. Nu udvider Borgerservice åbningstiderne til By Night i Thisted by den 4. juni, så det er nemt for dig at få bestilt dit nye pas.

27-05-2021Nyhed

Et foto af et pas på et bord

Det er ikke meget, vi hver især har kunnet bruge vores pas til i det forgangne år.

Men nu når verdenen så småt begynder at åbne op igen, skal du være opmærksom på, at der fortsat er rigtig mange pas i Thy, der skal ombyttes på grund af en fejl. Derudover er der en del pas, der er udløbet eller snart udløber.

Derfor udvider Borgerservice åbningstiderne fredag den 4. juni til By Night i Thisted. Denne dag vil der være 600 tider, du kan bestille i tidsrummet fra kl. 8-20. Håbet er, at rigtig mange vil benytte sig af muligheden for at få bestilt deres nye pas.

- Der er tale om rigtig mange pas, der skal byttes ud, og derfor vil vi gerne udvide åbningstiderne og gøre det så nemt og bekvemt som muligt for borgerne at få bestilt deres nye pas, siger Gitte Frøkjær, der er leder af Borgerservice i Thisted Kommune.

Landsdækkende IT-fejl
Fejlen i passene er en landsdækkende it-fejl, der betyder, at fingeraftryk i pas udstedt mellem 2014 og 2017 er blevet byttet om. Oprindeligt var der op mod 11.000 pas i Thisted Kommune med fejl i. På nuværende tidspunkt er der tale om cirka 7000 pas.

Ombytningen af de fejlbehæftede pas er gratis, men du skal bestille en tid i Borgerservice, for at vi kan ordne det for dig. Og da der er tale om rigtig mange pas, opfordrer Borgerservice til, at du booker en tid hurtigst muligt, så du ikke kommer til at stå i en situation, hvor fejlen i passet bliver et problem for dig.

For selvom dit pas er gyldigt, selvom der er fingeraftryksfejl på det, kan det ifølge Rigspolitiet give problemer i flere lande i fremtiden.

Du kan tjekke, om der er fejl i dit pas på hjemmesiden www.nytpas.dk

Sådan tjekker du, om der er fejl i dit pas:
  • Tjek, om dit pas er blandt dem med fejl, på www.nytpas.dk,
  • Hvis der er fejl i dit pas, bestiller du tid i Borgerservice.
  • Mød op i Borgerservice på det aftale tidspunkt og husk at medbringe dit gamle pas.
  • Vi genbruger dit foto, men tager nye fingeraftryk
  • Vi sender dit nye pas med posten, når det er klar
  • Du kan også ringe til Den Digitale Hotline på telefon 70 20 00 00 og få mere information eller få hjælp til at bestille tid.
Kilde: Danmarks Statistik: https://bit.ly/3aKmq41



Kontaktinfo

Borgerservice
Asylgade 30
7700 Thisted
Telefon: 99 17 17 17
Bestil tid i borgerservice

Åbningstider:


Mandag-onsdag              
Torsdag
Fredag
10-14:30
10-17:00
10-12:00

Telefontider:

Mandag-onsdag    
          08.00 - 15.00
Torsdag  08.00 - 17.00
Fredag
 08.00 - 13.00