Coronavirus

Fra den 10. september er coronavirus ikke længere kategoriseret som samfundskritisk sygdom

Benyt den store værktøjskasse til naturpleje på din egen matrikel

Private lodsejere og foreninger kan kvit og frit booke en naturplejetrailer hos Thisted Kommune.

29-04-2021Nyhed

Frivillige i foreningen Nationalpark Thy VENNER lånte forleden grejvognen, da der skulle ydes naturpleje på og omkring gravhøjene i Stenbjerg Klitplantage.
Frivillige i foreningen Nationalpark Thy VENNER lånte forleden grejvognen, da der skulle ydes naturpleje på og omkring gravhøjene i Stenbjerg Klitplantage.

Har du et pilekrat, der har bredt sig i et område, som du gerne vil have afgræsset? Vokser der højt græs ved et trådhegn – eller er din eng ved at gro til i træer, buske eller tagrør?

Så er det rigtige grej nemt tilgængeligt for dig – her i Thy.

Thisted Kommune er med i naturprojektet Rigkilde LIFE, og en af fordelene ved dette er adgangen til en naturplejetrailer med masser af værktøj og sikkerhedsudstyr.

I naturplejetraileren findes buskryddere, motorsave, leer og andet grej, der er nødvendigt, når træer og buske skal ryddes. Der er endda benzin til maskinerne.

Lån traileren kvit og frit
Medarbejdere i sektion Landbrug og Natur har lavet instruktionsvideoer, der er tilgængelige på hjemmesiden rigkildelife.dk. Her kan man se, hvordan man spænder kæden på motorsaven, fylder olie på eller skifter et hoved til buskrydderen.

Naturplejetraileren lånes ud til lodsejere og foreninger. Kvit og frit.

Traileren er rig på redskaber og sikkerhedsudstyr.
Traileren er rig på redskaber og sikkerhedsudstyr.

- Vi vil gerne have, at lodsejerne laver naturpleje. Naturen har gavn af, at der bliver åbnet op og kommer lys. Når omgivelserne bliver fri for krat og højt græs, kan de lidt små og sarte planter få mulighed for at vokse op i stedet, siger naturmedarbejder Mathilde Boesen, Thisted Kommune.

Her i sommerhalvåret skal man dog være nænsom med maskinerne og sikre, at fugle og pattedyr forstyrres mindst muligt.

Naturplejetraileren kan bookes gennem skovfoged Klavs Bærent Iversen, Thisted Kommune. Mail klbi@thisted.dk eller telefon 99 17 22 29.

Fakta:
  • Rigkilde LIFE er et naturprojekt, der handler om at sikre rigkær og kildevæld i Natura 2000-områderne ved Vejlerne, Hvidbjerg Å og Doverodde.
  • 220 lodsejere indgår i en tæt dialog og frivilligt samarbejde med Thisted Kommune om at – indtil nu – at sikre pleje af over 85 hektar rigkær og syv hektar kildevæld.
  • Rigkilde LIFE er hovedsageligt finansieret gennem EU og Miljøstyrelsen og sker i samarbejde med fem andre kommuner, Naturstyrelsen Fyn og Miljøstyrelsen. Projektet varer frem til december 2022.

Kontaktinfo

Plan og Miljø
Kirkevej 9
7760 Hurup
Telefon: 99 17 17 17

E-mail:
BBR: bbrkontoret@thisted.dk 
Plan: plan@thisted.dk
Miljø: miljo@thisted.dk
Lokal udvikling: lokal@thisted.dk

Telefontider:

Mandag - fredag 08.00 - 10.00
Torsdag  15.00 - 17.00