To elever på Hurup Skole er smittet med Covid-19

Alle elever, der har været i tæt kontakt med de smittede elever, er blevet informeret og sendt hjem.

09-09-2020Nyhed

I går tirsdag blev to elever på Hurup Skole i Thisted Kommune testet positiv for Covid-19.

Thisted Kommune er i løbende dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed, som sammen med ledelsen på skolen har vurderet, hvilket andre elever og personale, der skal isoleres og testes.

I alt drejer det sig om cirka 70 personer, som skolen allerede har kontaktet.

Per Overgaard, der er chef for Undervisning og Fritid i Thisted Kommune, udtaler:

- Skolen har handlet hurtigt og korrekt i den her situation og sørget for, at alle personer, der kan have været udsat for smitte, har fået hurtigt besked.

Det er første gang, der er konstateret smitte på en skole i Thisted Kommune.

Skole reagerede hurtigt
Styrelsen for Patientsikkerheds anbefalinger lyder, at skolen skal kortlægge alle de elever og medarbejdere på skolen, som de smittede elever har været i tæt kontakt med.

- Det arbejde er gjort, og alle de elever og medarbejdere, som Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, kan have været udsat for smitte, ved det på nuværende tidspunkt, udtaler Per Overgaard.

Per Olesen, der skoleleder på Hurup Skole, har været i kontakt med forældrene til de smittede elever flere gange.

- Eleverne har milde influenzasymptomer. De har det godt efter omstændighederne, udtaler Per Olesen.

Skolegangen for de elever og lærere, der ikke er sendt hjem, bliver opretholdt som normalt med fortsat fokus på retningslinjerne om afstand, hygiejne og rengøring.

De hjemsendte elever vil modtage fjernundervisning.

Hurup Skole og Thisted Kommune holder tæt øje med situationen og er klar til at reagere, hvis nogle af de hjemsendte elever eller lærere bliver testet positiv.

Kontaktinfo

Undervisning
Børne- og Familieforvaltningen
Asylgade 30
7700 Thisted
Telefon: 99 17 17 17
E-mail: folkeskole@thisted.dk

Åbningstider:

Mandag -
onsdag
 10.00 - 14.00

Torsdag
 
 10.00 - 16.30

Fredag

 10.00 - 13.00

Telefontider:

Mandag -
onsdag
 08.00 - 15.00

Torsdag
 
 08.00 - 17.00

Fredag

 08.00 - 13.00
Opdateret 14-09-2020