Hjælp os med at hædre dem, der gør en indsats for at integrere nye thyboer

Lige nu kan du indstille virksomheder og foreninger, der gør et stort stykke arbejde for at hjælpe flygtninge og indvandrere med at blive en del af livet i Thy.

06-11-2020Nyhed

Grafik med info om intergrationsprisen. Alle oplysningerne er også at finde længere nede i artiklen.

Det er en overvældende oplevelse at skulle starte et helt nyt liv op fra bunden i et fremmed land.

Men det er virkeligheden for rigtig mange flygtninge og indvandrere i Thy.

Når man står i sådan en situation, er det en stor støtte, hvis der er nogen, der tager én i hånden og hjælper én med de ting, der er svære.

Derfor vil Integrationsrådet i Thisted Kommune igen i år hædre virksomheder og foreninger, der gør en særlig indsats for at hjælpe og inkludere indvandrere og flygtninge.

- Det er vigtigt at anerkende dem, der gør det ekstra godt, inspirerer andre og tager ansvar. De løfter en særlig opgave i samfundet, der gør, at børn og voksne får muligheden for en god fremtid, siger Natalia Gudymenko, der er formand for integrationsrådet i Thisted Kommune.

For at kunne uddele prisen har Integrationsrådet brug for din hjælp til at finde frem til dem, der fortjener at blive hædret.

Det kan for eksempel være en fodboldklub, hvor man tager sig tid til at invitere nye indenfor. Det kan også være en virksomhed, hvor man er klar med ekstra vejledning, indtil de sproglige kompetencer er helt på plads.

Sådan kommer du med dit bud

Send os dit bud på en mail til GMK@thisted.dk. I din mail skal du oplyse navnet på din kandidat og begrunde, hvorfor din kandidat skal have integrationsprisen.

Sidste frist for at komme med din indstilling er den 15. november 2020.

Vi glæder os til at modtage dit bud.

Kontaktinfo

Socialafdelingen
Asylgade 30
7700 Thisted
Telefon: 99 17 17 17
E-mail: social@thisted.dk
Opdateret 06-11-2020