Politiet har varslet, at de i år har ekstra fokus på gyllevogne – og manglende papirer kan udløse en bøde til både chauffør og ejer af køretøjet.
Når det er tøvejr, og frosten er væk fra markerne, bliver det tid til at køre gylle ud.
Thisted Kommune har netop givet en ny dispensation til, at landmænd, maskinstationer og entreprenører må køre med forhøjet akseltryk på alle kommunens veje, og Trafikstyrelsen har ligeledes givet lov til, at der køres med gylle på de statslige veje.
Men det er vigtigt at have bevis for begge dispensationer med i førerhuset. Årsagen er, at politiet har varslet, at de i år har ekstra fokus på gyllevogne – og manglende papirer kan udløse en bøde til både chauffør og ejer af køretøjet.
Reglerne er forskellige fra kommune til kommune. Dokumenterne kan hentes på Thisted Kommunes hjemmeside via dette link.
http://www.thisted.dk/gylle
Trafikstyrelsen opfordrer i øvrigt til, at kørslen med gylle reduceres til det absolut nødvendige i tøbrudsperioden, hvor vejbelægningen er særligt udsat.