Ren Natur i Thisted Kommune

Seks foreninger, 96 frivillige, 54 sække og 540 kilo affald. Det er tallene for den frivillige indsats under Ren Natur, hvor foreninger og frivillige i samarbejde med Thisted Kommune har samlet affald op i naturen, ved kysten og langs fjorden.

25-11-2019Nyhed

Sundby Thy IK samler affald langs Vilsund strand

Der er samlet affald i både Eshøj, ved Krik, i Hanstholm og på Vilsund strand, langs Flade Sø og i Sjørring Volde. På kryds og tværs af hele kommunen har en stor gruppe af frivillige og foreninger samlet affald og ryddet op efter andre, der ikke har helt samme øje for vores skønne natur.

Under projektet Ren Natur har seks lokale foreninger samlet affald på seks udvalgte ruter i Thy. Tilsammen har foreningerne samlet cirka 150 kilo affald, med alt fra flasker, plastik, dåser og papir til bildæk og bygningsaffald.

- Affald og opsamling af det er og bliver et spørgsmål om ressourcer, og her er det en stor hjælp, at frivillige også gør en ekstra indsats ved at samle ind, eller at foreninger og virksomheder påtager sig opgaven med at fortælle om udfordringerne, udtaler Esben Oddershede, formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

At se affald som ressourcer, som kan få nyt liv eller genbruges, er desuden en del af Thisted Kommunes nye energi- og ressourcepolitik. I den opfordrer Thisted Kommune også borgere såvel som virksomheder til at danne fællesskaber, og vil generelt arbejde for at fremme den cirkulære tænkning af affald som ressourcer

Seks foreninger fordelt på seks ruter

Udover at have deltaget i Ren Natur projektet og samlet affald ind for at gøre Thy lidt grønnere, har hver forening også modtaget 3.000 kr. til deres foreninger. Pengene er blandt andet brugt på sociale arrangementer, nyt udstyr, kurser eller forbedring af eksisterende faciliteter.

Ren Natur i Thisted Kommune er et projekt under Hold Danmark Rent. Det er et af flere forskellige initiativer, hvor frivillige, foreninger eller virksomheder selv organiserer sig for at gøre en indsat for et renere hav, en pænere strand eller en skønnere skov.

Blandt andet har virksomheden Strandet i Vorupør modtaget Landdistrikts Prisen 2019 for deres arbejde med havplast, imens flere andre lokale foreninger har deltaget i Danmark Planter Træer eller World Cleanup Day.

Thisted Kommune har bidraget med cirka 14.000 kr til bl.a. poser og udstyr til opsamling, afhentning af affald m.v.

Du kan læse de enkelte foreningers historier herunder:

Kontaktinfo

Plan og Miljø
Kirkevej 9
7760 Hurup
Telefon: 99 17 17 17
Fax: 99 17 21 54

E-mail:
BBR: bbrkontoret@thisted.dk 
Plan: plan@thisted.dk
Miljø: miljo@thisted.dk