Bombetrussel mod Tingstrup Skole

Mandag formiddag modtog flere elever, lærere og øvrigt personale på Tingstrup Skole en bombetrussel. Personalet evakuerede i første omgang eleverne, men efter kontakt til politiet blev evakueringen aflyst, da politiet vurderede, at truslen ikke var reel.

18-11-2019Pressemeddelelse

En ellers helt almindelig mandag formiddag ændrede pludseligt karakter, da en række forældre, elever og personale på Tingstrup Skole modtog en bombetrussel mod skolen igennem AULAs beskedsystem.

I første omgang evakuerede lærerne alle elever, men efter kontakt til politiet blev evakueringen tilbagekaldt, da politiet vurderede, at truslen ikke var reel. Lærerne havde i det tidsrum fulgt skolens beredskabs- og evakueringsplan, og fået eleverne med ud på skolens sportsplads. Politiet tog situationen alvorligt, men vurderede med det samme, at det var forsvarligt at fortsætte undervisningen. Eleverne blev derfor hurtigt sendt tilbage i klasseværelserne.

Forældrene fik besked gennem AULA med det samme og er løbende blevet opdateret af skolens personale.

Per Overgaard, skolechef i Thisted Kommune, fortæller om hændelsen:
- At en skole modtager en bombetrussel, er selvfølgelig en situation, vi tager yderst alvorligt. Jeg er meget tilfreds med, at personalet har handlet hurtigt og ud fra skolens beredskabs- og evakueringsplan. Det er også betryggende, at forældrene hurtigt er blevet informeret og hurtigt fik besked om politiets vurdering.

Efterfølgende er det aftalt med kommunens erhvervspsykologer samt Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, at såvel lærere som elever kan få den fornødne hjælp til at bearbejde hændelsen.

Kontaktperson
Per Overgaard, Skolechef
Mobil: 29 37 41 34

Kontaktinfo

Undervisning
Børne- og Familieforvaltningen
Asylgade 30
7700 Thisted
Telefon: 99 17 17 17
E-mail: folkeskole@thisted.dk

Åbningstider:

Mandag -
onsdag
 10.00 - 14.00

Torsdag
 
 10.00 - 16.30

Fredag

 10.00 - 13.00

Telefontider:

Mandag -
onsdag
 08.00 - 15.00

Torsdag
 
 08.00 - 17.00

Fredag

 08.00 - 13.00