Hurup Skole har regionens bedste skolepatrulje

I Region Nordjylland er Hurup Skole den heldige nominerede til “Årets skolepatrulje” og får nu overrakt 5.000 kroner af Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring. Om få uger afgøres det, hvilken af de fem finalister, en fra hver region, der vinder en fest for hele skolen til en værdi af 25.000 kroner.

04-03-2019Nyhed

Billede af skolepatrulje. Foto: Rådet for Sikker Trafik

I regn og strid modvind, i sne og i kulde står de der trofast - skolepatruljerne. Med håret og blæsten piskende om ørerne, hjælper patruljerne de andre elever med at komme sikkert i skole. For uanset vejret er skolepatruljerne hver dag med til at gøre en forskel for både børn og voksne. For børnene skaber de tryghed, når man skal til og fra skole. Men hvad mange måske ikke tænker over, er at patruljerne også er med til at skabe sikkerhed for de voksne. Sådan er det ihvertfald med Hurup Skoles skolepatrulje, der hver dag vogter ved jernbaneoverskæringen lige ved skolen. Og det er netop denne detalje, som er med til at give dem nomineringen.

En lokomotivfører skriver i sin nominering, at

- Jeg og mine kollegaer som er lokomotivførere hos DSB, kører dagligt turen Struer-Thisted-Struer som befares mere af Arriva end af DSB. Men det er os, der kommer forbi Hurup skole hver dag om eftermiddagen, når det store eftermiddagsryk er igang. Der står skolepatruljen og spærrer for den fodgænger-/cykelovergang, der er hen over banen lige over for skolen.

Lokomotivføren tilføjer, at det helt særlige ved Hurup Skoles skolepatrulje nok er, at de ikke selv tænker på førerne af togene, som passerer forbi dem lige bagved. Men det skaber tryghed for førerne at vide, at der er flere som er med til at skabe en ekstra sikkerhed omkring netop en jernbaneoverskæring.

Fakta: Skolepatruljernes historie og kampen om at vinde en fest

I år fylder skolepatruljerne 70 år, og det skal markeres med et brag af en fest, mener Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring, der står bag skolepatruljerne. Flere end 5.400 personer har nemlig nomineret en skolepatrulje, som de mener bør kåres som ”Årets Skolepatrulje”. Nu er der udvalgt fem skolepatruljer, der går videre til finalen. De fem nominerede skoler vinder her og nu 5.000 kroner hver, som de må bruge til aktiviteter, der kan forkæle skolepatruljen.

Om få uger afgør dommerkomiteen, der består af repræsentanter fra Rådet for Sikker Trafik, LB Forsikring, Politiet, Skole & Forældre og Danske Skoleelever, hvem af de fem nominerede skolepatruljer der skal vinde titlen som ”Årets Skolepatrulje”.

Den første danske skolepatrulje så dagens lys den 10. Januar, 1949.

Læs mere om de nominerede til årets skolepatrulje og om historien bag de danske skolepatruljer hos Rådet for Sikker Trafik, på

https://www.sikkertrafik.dk/presse/pressemeddelelser/aarets-skolepatruljer-er-nominerede 

Kontaktinfo

Undervisning
Børne- og Familieforvaltningen
Asylgade 30
7700 Thisted
Telefon: 99 17 17 17
E-mail: folkeskole@thisted.dk

Åbningstider:

Mandag -
onsdag
 10.00 - 14.00

Torsdag
 
 10.00 - 16.30

Fredag

 10.00 - 13.00

Telefontider:

Mandag -
onsdag
 08.00 - 15.00

Torsdag
 
 08.00 - 17.00

Fredag

 08.00 - 13.00