Kulturweekend i Thy

For første gang rykker kunstbegivenheden SMK Fridays fra København til Thy.

29-05-2019Nyhed

Der bliver sat fokus på kunsten, naturen og lokalområdet, når den populære kunstbegivenhed SMK Fridays kommer til det nordvestjyske.

Statens Museum for Kunst (SMK) har siden 2013 slået dørene op flere gange om året til kulturbegivenheden SMK Fridays. Her her de givet besøgende mulighed for at opleve kunsten fra nye vinkler.

I år bliver det afholdt i Thy fredag den 7. og lørdag den 8. juni, hvor temaet er kunst og natur, hvor der vil være særligt fokus på lokalområdet i og omkring Thy.

Aktiviteter for store og små
Weekenden byder på et alsidigt program med begivenheder for både store og små.

For eksempel vil danseren Rebecca Seward fra Sparrow Dance opføre en lodret danseperformance, og ved bålet vil skuespillere Sigurd Holmen le Dous (som nogle måske genkender fra ”Badehotellet”, hvor han spiller Filip Dupont), læse op fra guldaldermaleren Martinus Rørbyes dagbøger, fra dengang han besøgte Thy i 1830.

De to kunstnere Bo Thorning og Valdemar Thomas Kristensen vil hjælpe gæsterne med at omdanne Thys planteliv til musik via elektroder.

Både børn og voksne kan besøge det kreative værksted, teste fantasien og forestillingsevnerne med blind-tegning.

Kort sagt vil der komme til at ske en masse på Doverodde Købmandsgård i weekenden 7. og 8. juni.

Hele programmet kan ses her.
Opdateret 29-05-2019