Her er de 3 nominerede til Årets talent 2018 i Thisted Kommune

Årets talent i Thisted Kommune 2018 er en pige. Om hun jævnligt snører støvlerne, tager fast greb om ketcheren eller hopper i badedragten, er den eneste ubekendte i striden om titlen som ”Årets talent 2018” i Thisted Kommune.

09-01-2019Nyhed


De tre nominerede til titlen er;

Sophie Graversen, FC Thy Piger – Thisted Q

Sophie er et kæmpe fodboldtalent og udtaget til U16-landsholdet, hvor hun scorede 2 mål i sin landskampdebut. Hun spiller til dagligt på DMU18-holdet i FC Thy Piger, men før hun trådte ind i FC Thy Piger-sammenholdet trak hun i en Nors BK-fodboldtrøje, hvor hun spillede sin første år som fodboldspiller. Derudover har Sophie også allerede fået 3F-Ligadebut på FC Thy - Thisted Q og scorede –selvfølgelig- også debutmål her.

Lærke Siim, Thisted Badminton Klub

På trods af sine unge alder er Lærke allerede en del af seniorholdet i Thisted Badmintonklub, da hun kan hive point hjem til konkurrencerne. Hun har udviklet sig enormt de seneste år og træner ofte med de ældre drengene, for at få udfordring nok i træningsdagen. Lærke er arbejdsom, ihærdig og tager badmintonsporten utrolig seriøs, og dette gør, at hun spås en flot fremtid i en højt profilleret og særdeles teknisk krævende sportsgren.

Karoline Sørensen, Thisted Svømmeklub

Resultaterne kan remses op i hobetal, når snakken flader på Karoline og hendes svømmekarriere. Kvalifikation til Europæiske Junior Mesterskaber, guld ved Nordiske junior mesterskaber og Vest Danske mesterskaber. Svømning er ikke en sport man kommer sovende til, den eneste vej frem i svømmesporten er svømning, svømning, lidt fysiske træning og så endnu mere svømning. Karoline der nyder sin træning, og udover at præsterer, når det gælder, forlyder det også fra Thisted Svømmeklub at hun medvirker til, at hendes kammerater på holdet føler sig godt tilpas og løfter deres niveau.

And the winner is . . .

Hvem af de tre dygtige sportstalenter, der kan bryste sig af titlen ”Årets Talent 2018” i Thisted Kommune finder vi ud af, når prisen overrækkes til Thy Awards i Thy Hallen fredag 1.februar.


For yderligere information samt eventuelt kontaktoplysninger på de nominerede, kontakt gerne eliteidrætskonsulent Thomas Bruhn Helleberg, TBH@thisted.dk og mobil 31 31 09 02

Kontaktinfo

Kultur og Fritid
Asylgade 30
7700 Thisted

KulturRummet
Tingstrupvej 13
7700 Thisted

Telefon 99 17 17 17
E-mail: kultur@thisted.dk eller
fritid@thisted.dk