KulTHYvator vinder pris for kommunale ildsjæle

Under projektet KulTHYvator har lokale kunstnere omdannet byrummet og forskønnet det med forskellige kunstformer. Projektet har i dag vundet en pris for “Kommunale Ildsjæle”, uddelt af Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst.

03-12-2019Pressemeddelelse

Gamle mursten blev til en kuglerund ”Forvandlingskugle” i Hørdum, imens stråtækkemanden gjorde sig umage i en kunstnerisk installation i Bedsted. I Vestervig opførtes Vestervigtrapperne, og i Hundborg var der også mursten i spil til nyt sokkelarbejde. I Snedsted blomstrede en lavendelhave op i cementbassin, og i Sjørring fik et gammelt vikingesmykke modspil af et nyt støberi.

I seks fællesskabsbyer i Thisted Kommune har børn, unge, ældre og midaldrende kunne deltage eller følge med fra sidelinjen, når nye kunstprojekter er sprunget op i deres nabolag. Og det er netop denne form for inddragelse af borgerne i lokalsamfundet, som KulTHYvator har været særligt godt det. Det er også grunden til, at projektet nu vinder prisen for ” Kommunale Ildsjæle” af Statens Kunstfond Legatudvalg for Billedkunst.

Søren Thaaning fra Legatudvalget for Billedkunst begrunder valget sådan her: - Projektet KulTHYvator er et enestående eksempel på, at opsøgende kunstnere, en lydhør kommune og engagerede borgere tilsammen kan skabe positiv udvikling i et lokalområde.

Han uddyber desuden med, at:

- Kunsten i Hundborg, Sjørring og Snedsted har skabt ringe i vandet til Bedsted, Hørdum og Vestervig. Alle steder har borgermøder, fællesspisning og involvering af lokale skoleelever skabt et unikt medejerskab til kunst på forladte steder. Kunsten har lagt fundamentet til vækst, ny identitet og fællesskaber i byerne. Thisted Kommune får årets pris for sit omfattende og vellykkede samarbejde med borgerne, der sikrer, at kunsten er forankret hos de mennesker, der skal leve med den i hverdagen. Med KulTHYvator har Thisted Kommune skabt en model til efterfølgelse.

Mogens Kruse Andersen, der er direktør for Teknik, Erhverv og Beskæftigelse hvorunder KulTHYvator er forankret, er også glad for prisen:

- Arbejdet med både at forankre og inddrage beboerne i kunsten har været et mål for KulTHYvator helt fra begyndelsen, da projektet første gang satte kunstnere og borgere sammen til borgermøde i klyngesamarbejdet mellem Snedsted, Sjørring og Hundborg. Sidenhen blev formen også udbredt til Vestervig, Hørdum og Bedsted, og det er fantastisk, at vi nu får en pris for det arbejde og den inddragelse vi har fået lavet igennem projektet.

Projektleder Rene Melgaard og kunstner Thomas Wolsing modtager prisen på vegne af KulTHYvator
På billedet: Til venstre: Thomas Wolsing,kunstnerisk medarbejder, til højre: Rene Melgaard, projektleder for KulTHYvator. Billedet taget på Den Sorte Diamant – Det Kongelige Bibliotek hvor prisen blev overrakt. Foto: Statens Kunstfond

Indtil videre har seks landsbyer i kommunen haft besøg af forskellige kunstnere, hvor borgerne har kunne bidrage med små bider af lokalhistorie, meninger og ideer, som input for kunstnernes kreativitet.

Projekt KulTHYvator er støttet af Statens Kunstfond. Fondens Legatudvalg for Billedkunst har indstillet projektet vinder af prisen for Kommunale Ildsjæle. De øvrige tre kommuner, der blev indstillet, var Esbjerg, Vejle og Helsingør. Med prisen følger et rejselegat på 15.000 kr.

Læs mere om KulTHyvator

Oversigt over KulTHYvator projekter

2018

Snedsted: "En by i blomstring."

Sjørring: Et bord med en støbning, der er en sammensmeltning mellem Sjørrings infrastruktur og et gammelt vikingesmykke, der er fundet i Sjørring.

Hundborg: 5-6000 mursten er blevet renset og er støbt til en ny sokkel.

2019

Bedsted: "Fortid, Nutid, Fremtid."

Hørdum: "Forvandlingskuglen”

Vestervig: "Vestervig trapperne."

Logo for Statens Kunstfondt; rødt K og to prikker

Kontaktinfo

Drift- og Anlæg
Kirkevej 9
7760 Hurup
Telefon: 99 17 17 17
Fax: 99 17 21 54
E-mail: teknisk@thisted.dk