Mail fra Conventus til borgere og foreninger

Har du også fået mail fra Conventus i Thisted Kommune i weekenden?

03-12-2019Nyhed

Vi har fået flere henvendelser fra bekymrede borgere, der har modtaget en eller flere mails fra Conventus i weekenden. Mailen er sendt direkte fra systemet Conventus, og i mailen står der noget om opbevaring af dine personoplysninger.

Mailen er ikke farlig, spam eller phishing. Det er Thisted Kommunes samarbejdspartner Conventus, som vi bruger til registrering af foreninger og foreninger bruger til registrering af medlemmer, der har udsendt mailen. Thisted Kommune bruger ligeledes Conventus ved tilmelding til kurser på kultur- og fritidsområdet samt billetsalg til Thy Awards

Mailens formål er at underrette indehavere af inaktive profiler om, at de vil blive slettet fra systemet. Hvis du har modtaget mailen, er det fordi din profil har været inaktiv i længere tid. Hvis du ikke ønsker, at oplysningerne skal slettes, skal du gøre det via Conventus’s hjemmeside eller det link, som står i mailen.

Du til enhver tid kunne registrere dig igen ved behov.

Sletningen vil ikke være forbundet med en ulempe.

Der vil ikke blive udsendt flere mail i år.

Vi har desuden kontaktet Conventus for at snakke om, hvordan vi gør det i fremtiden.