Den længe ventede NemID nøglekort app er netop blevet frigivet i App Store og Google Play.
Med den nye app fra NemID er det blevet hurtigere at få adgang til de digitale selvbetjeninger på www.thisted.dk, www.borger.dk, virk.dk med videre. Det er også blevet nemmere at læse din digitale post i E-boks uden at skulle have det lille plastickort frem. NemID app'en understøtter desuden Touch ID og Face ID på nyere smartphones.
NemID nøgleapp'en er udviklet af NETS, bankerne og det offentlige Danmark og har det samme sikkerhedsniveau som det fysiske nøglekort. Du kan læse mere på www.nemid.nu/app
Sådan gør du
For at installere NemID app’en skal du gøre følgende
- Find NemID nøgleapp i App Store / Google Play
- Når du har installeret app’en skal du bruge dit nøglekort (kun første gang) for at gøre NemID Nøgle-app klar. Du skal indtaste dit cpr nummer, din kode og så nøglen.
- Efter indtastning kan der gå op til 1 time, før NemID nøgle-app er aktiveret på din enhed.
Fremover vil du, når du bliver bedt om at logge på med NemID, kunne vælge identifikationen via din telefon. Så skal du blot åbne app'en på telefonen, og klikke/swipe "Godkend". Herefter bliver du logget ind som normalt. Herunder kan du se en video, som forklarer processen.