Spring køen over, når du skal bestille pas i Borgerservice

Som noget nyt kan du springe køen over, når du skal bestille et nyt pas.

25-04-2018Nyhed

Borgerservice i Thisted Kommune giver nu mulighed for at bestille tid til nyt pas hjemmefra, så du kan springe køen over, når du kommer til Borgerservice. Du skal bruge din NemID for at booke en tid.

Borgerservice tog sidste uge et nyt nummersystem i brug. Som en service lancerer vi I den forbindelse muligheden for at borgerne kan bestille tid til nyt pas.

Sådan laver du en tidsbestilling:
Du kan selv bestille tid på www.thisted.dk – her skal du bruge NEM-id. Du kan udfylde ansøgning om passet hjemmefra og du kan også betale hjemmefra, hvis du ønsker det.