Drop mobilen! Skolelever i Thisted laver kampagne til skoleelever

Thisted Kommunes Fælleselevråd har netop haft premiere på en filmkampagne rettet mod eleverne selv. Emnet er unødig brug af IT i skoletiden, som eleverne oplever, er et stigende problem.

02-08-2016Pressemeddelelse

Thisted Kommunes Fælleselevråd har netop haft premiere på en filmkampagne rettet mod eleverne selv. Emnet er unødig brug af IT i skoletiden, som eleverne oplever, er et stigende problem.

- I mange af frikvartererne glor vi ind i hver vores telefon, og mange elever følger ikke ordentlig med i undervisningen, fordi de i stedet er på de sociale medier eller spiller spil, fortæller Ingeborg Fredslund Madsen, der er bestyrelsesmedlem i Thisted Kommunes Fælleselevråd.

Derfor har Fælleselevrådets bestyrelse det sidste år arbejdet med kampagnen bestående af tre film, som på hver deres måde viser, hvad der sker, hvis man i skoletiden er for optaget af særligt mobiltelefonen. Med til kampagnen hører også plakater til alle skoler i kommunen.

- Vi vil ikke lave en skræmmekampagne med en løftet pegefinger, men vi vil gerne have eleverne til at tænke over, hvilken betydning det har, hvis de ikke deltager i undervisningen, siger Esben Nysted, som også er bestyrelsesmedlem.

Filmene er optaget på en af Thisted Kommunes egne skoler, Tingstrup Skole, hvis elever blev skuespillere for en dag. Nu kan de se sig selv på diverse sociale medier og på Thisted Kommunes Facebook-side, hvor filmene spredes.

De to bestyrelsesmedlemmer er glade for resultatet:

- Filmene er blevet enormt gode, og det har været spændende at følge, hvordan vores ideer om en kampagne, nu er blevet til virkelighed.

Fælleselevrådet i Thisted Kommune så filmene inden sommerferien til en slags for-premiere, og den rigtige premiere var d. 1. august, hvor eleverne fortalte om filmene og viste dem til alle kommunens lærere og pædagoger i Teutonersalen på Thisted Gymnasium. Næste og allervigtigste skridt er, når alle medlemmerne af fælleselevrådet i den kommende periode viser filmene og sætter plakater på deres egen skole. Kammeraterne er jo målgruppen!

Børne- og Familieudvalget har givet grønt lys for, at der blev brugt midler til projektet, som eleverne har fået hjælp til at gennemføre af Mikkel Mørk fra kommunens egen Kommunikationsafdeling.

 

Kontaktinfo

Undervisning
Børne- og Familieforvaltningen
Asylgade 30
7700 Thisted
Telefon: 99 17 17 17
E-mail: folkeskole@thisted.dk

Åbningstider:

Mandag -
onsdag
 10.00 - 14.00

Torsdag
 
 10.00 - 16.30

Fredag

 10.00 - 13.00

Telefontider:

Mandag -
onsdag
 08.00 - 15.00

Torsdag
 
 08.00 - 17.00

Fredag

 08.00 - 13.00