Thyværkstedet

Thyværkstedet er et kommunalt tilbud, der tilbyder beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud efter Servicelovens §103 og §104.

Der er ca. 115 borgere, som i daglig tale kaldes medarbejdere, da vi er en arbejdsplads.
Thyværkstedet er opdelt i 7 afdelinger i én og samme bygning, hvor der er fokus på forskellige temaer. Det kan f. eks. være pakkeopgaver, madlavning, sansestimuli, udeaktiviteter, osv.

Du er velkommen til at besøge vores Facebook-side, hvor du kan få et indblik i, hvad vi laver. Vores Facebook-side hedder Thyværkstedet - Thisted Kommune.

Viden og indsigt

Thyværkstedet er et socialt arbejdsmarkedscenter, der henvender sig til dig, som ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.

Vi arbejder efter individuelle pædagogiske planer, så vi bedst muligt kan tilgodese dine individuelle behov og ønsker.

Kontakt Thyværkstedet

Thyværkstedet
Kronborgvej 113
7700 Thisted

Tilbudsleder

Christine Bak Madsen
Tilbudsleder
Thyværkstedet og Aktivitetshuset Limfjorden

Assisterende tilbudsleder

Marianne Paaske Dahlgaard
Assisterende tilbudsleder
Thyværkstedet og Aktivitetshuset Limfjorden

Praktisk information

Her kan du læse mere om hverdagen og aktiviteterne på Thyværkstedet

Aktivitets- og samværstilbuddet på Thyværkstedet lægger stor vægt på, at alle brugerne får nogle betingelser, der gør, at de har mulighed for at fungere godt socialt med både de øvrige brugere og personalet. Derudover bliver der lagt meget vægt på, at hver enkelt bruger anvender den kommunikationsform, som er lettest tilgængelig for den enkelte bruger, altså totalkommunikation, hvor vi anvender alm. talesprog, tegn til tale, billeder, kropssprog, stemmeføring osv.

Her tilbydes tryghed og trivsel igennem aktiviteter og oplevelser, der er tilpasset den enkeltes behov og kompetencer.; Ridning, musik, gåture, cykelture, lettere pakkearbejde, rengøring af grupperum, kreative aktiviteter, bevægelse i salen, udflugter til skov strand osv.

I sommerhalvåret er vi meget ude i haven med bål, trampolin, fodbold, havearbejde osv..

Ydermere tilsigter vi sanseaktiviteter og vedligeholdelse af fysiske færdigheder. Vi har mange muligheder dels i vores sal, hvor vi har diverse redskaber til rådighed og dels i vores dejlige natur omkring bygningerne. Det kan være en cykeltur på sofacykel eller at flytte den daglige træning udendørs. Vi styrker vore sanser og benytter os af at køre en tur til havet eller skoven.

Formålet med dit tilbud på Thyværkstedet er, at: 

  • du øger din livskvalitet gennem muligheden for at indgå i en meningsfuld hverdag med ind-hold, struktur og sociale relationer
  • vedligeholder, stimulerer og udvikler din psykiske, fysiske eller sociale funktioner
  • støtter dig i at opnå identitet, selvværd og tryghed
  • træner og guider dig i brug af egne ressourcer.

Beskyttet beskæftigelse er et særligt arbejdstilbud til dig, der ikke kan fastholdes på det almindelige arbejdsmarked.

Du kan få beskyttet beskæftigelse, hvis du har en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, fx unge og voksne udviklingshæmmede samt til personer med særlige sociale problemer, fx hjemløse, sindslidende og misbrugere.
Følgende kriterier skal være opfyldt, før du er i målgruppen for tilbud om beskyttet beskæftigelse:
- Du skal være mindst 18 år og ikke modtage folkepension.
- Du skal have betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
- Du er ikke i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår.


Thisted Kommune tilbyder ikke beskyttet beskæftigelse til borgere:
- Som har ingen eller lette problemer på de konkrete områder.
- Som kan benytte tilbud efter anden lovgivning, herunder fleks- og skånejob.


Du skal være berettiget til førtidspension, og ikke kunne opnå ansættelse i et fleksjob eller i job til førtidspensionister med løntilskud efter reglerne i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
Thisted Kommune foretager altid en konkret og individuel vurdering af dine ressourcer og behov i forhold til, om du tilhører målgruppen for beskyttet beskæftigelse.

Ansøgning 

Ansøgning om botilbud sker ved, at du eller dine pårørende henvender sig til visitationen for Handicap og Socialpsykiatri, hvor der bliver lavet en aftale. Henvendelse kan ske ved:
E-mail: social@thisted.dk
Telefon: 99 17 19 20

Følgende kriterier skal være opfyldt, før du er i målgruppen for at blive bevilget et aktivitets- og samværstilbud efter Servicelovens §104:

- Du skal være fyldt 18 år.
- Du skal have betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Der skal altid foregå en konkret individuel vurdering af dine ressourcer og behov. Du kan være bosat i et botilbud eller botilbuds-lignende tilbud, men kan også modtage støtte iht. § 85 i eget hjem.

Mål og formål

I samarbejde med dig udarbejdes der, i forbindelse med bevillingen, konkrete mål for indsatsen i hen-hold til ”SMART mål” modellen. Det betyder, at der arbejdes med mål, der er ”specifikke, målbare, ac-cepterede, realistiske, tidsbestemte og evaluérbare”.
Målene skal være retningsangivende for indsatsen, og skal kunne indgå som grundlag for systematisk opfølgning og evaluering af, om de ønskede resultater er opnået.

Formålet kan overordnet være støtte til at opretholde, forbedre eller udvikle personlige, praktiske og/eller sociale færdigheder, for at du bevarer sit nuværende funktionsniveau.
Formålet kan også være, at du på enkeltstående områder kan forbedre dig, uden det medfører væsent-lig forbedring af din samlede funktionsevne.
Du kan også udvikle dit generelle funktionsniveau og derved opnå en større selvstændighed og eventuelt opnå en vis tilknytning til arbejdsmarkedet.

Formålet med aktivitets- og samværstilbud er som udgangspunkt et eller flere af følgende:
- At du øger din livskvalitet gennem muligheden for at indgå i en meningsfuld hverdag med ind-hold, struktur og sociale relationer.
- At vedligeholde, stimulere og udvikle din psykiske, fysiske eller sociale funktioner.
- At støtte dig i at opnå identitet, selvværd og tryghed.
- At træne og guide dig i brug af egne ressourcer.
- At sigte på hjælp til selvhjælp på det praktiske og personlige plan.

Ansøgning 

Ansøgning om botilbud sker ved, at du eller dine pårørende henvender sig til visitationen for Handicap og Socialpsykiatri, hvor der bliver lavet en aftale. Henvendelse kan ske ved:
E-mail: social@thisted.dk
Telefon: 99 17 19 20

Dato

Aktivitet

05.01.2024

Nytårskoncert & Taffel

07.02.2024

Fastelavn

15.02.2024

Filmdag ifm. vinterferie

28.02.2024

Biograftur - Lassie på nye eventyr

22.03.2024

Hjertefest

10.04.2024

Thyværkstedets Bagedyst

Maj 2024

Møllehus Musikfestival

28.05.2024

Skive Handicap Musikfestival

27.06.2024

Tour de Thyværkstedet

04.07.2024

Sommerafslutning

22.08.2024

Thyværkstedets Musikfestival

Sommer/ efterår periode

Ture til eksempelvis Fårup Sommerland, Zoo, Slettestrand osv.

26.08.2024

WalknRoll Agger

05.09.2024

Aktivitetsdag Thy/Mors

17.10.2024

Filmdag ifbm. efterårsferie

13.11.2024

Pynte til Jul

30.11.2024

Åbent hus & Julemarked

13.12.2024

Santa Lucia

December 2024

Julegudstjeneste

20.12.2024

Juleafslutning

Thyværkstedet består af 7 afdelinger, der tilbyder aktivitet og samvær samt beskyttet beskæftigelse.

 

Pakke og montage

I Pakke og Montageafdeling kan du forvente at deltage i pakkeopgaver og monteringsopgaver. Vi udfører hovedsageligt opgaver for Thisted Bryghus og Dantoy. Derudover ordner vi husets vasketøj.

Når vi er færdige med dagens opgaver, slutter vi gerne dagen af med en gåtur, et spil eller laver noget kreativt.

 

Micro

I Micro er vi både aktive og kreative, og hos os skal du være klar på gå- og cykelture samt kreative aktiviteter såsom at tegne og male, spille brætspil og se videofilm.

Ligeledes kan du hjælpe med praktiske opgaver. Det kan være at hente kontorartikler i kopirummet, hente og bringe vasketøj eller sætte i opvaskemaskinen.

 

Træværkstedet

Hos os kommer du til at hjælpe med produktionen af trævarer. Vi har boreopgaver, hvor du efter god oplæring får viden om, hvordan du betjener maskinerne. Der er også mulighed for at du i tæt samarbejde med dine kolleger kan komme til at tage fra ved flere af vores maskiner. Det vil sige, at du lærer at lægge emnerne på palle, så de er klar til at komme på en lastbil ud til butikkerne, som skal sælge produkterne.

 

Jord til Bord

Hos os bliver man del af et team, som leverer mad til alle afdelinger på Thyværkstedet. Du vil udføre forskellige opgaver, der bidrager til denne proces. F.eks. kan du deltage i fremstillingen af maden, vaske op eller tørre af, lave the og kaffe og meget mere.

Når vi er færdige med at lave mad og gøre rent, spiller vi ofte brætspil, går en tur og hyggesnakker.

 

Rosen 

Hvis du arbejder på Rosen, kan du være med til at:

Arbejde i have og drivhus, kløve brænde, fremstille ting til salg i butikken, hygge med spil og musik, deltage i daglige gåture, hjælpe med rengøring af toiletter, shelter og samle affald i Nationalparken samt strandrensning i sommerperioden.

 

Struktur 

Struktur er en lille gruppe på 8 medarbejdere, hvor struktur og genkendelighed er i højsæde.

I struktur vil du kunne komme til at arbejde med at pakke briketter og pakke beslag til senge som Træværkstedet laver samt andre forefaldende småopgaver.

 

Pr og aktiviteter.

I Pr og aktiviteter vægter vi det sociale fælles skab og det at være aktiv rigtig højt.

Derfor kan du forvente at få nogle rigtigt gode venner/kollegaer, der gerne vil dig og som ved hvordan man behandler hinanden rigtig godt med omsorg, interesse og venlighed. Du kan også forvente, at du skal være aktiv i det omfang og på den måde der passer til lige netop dig både indenfor og udenfor.

Personale på Thyværkstedet

På Thyværkstedet vil du møde en personalesammensætning bestående af pædagoger, pædagogiske assistenter, værkstedsassistenter, pædagogmedhjælpere, social- og sundhedsassistent, ergoterapeuter, rengøringspersonale, pædagogstuderende, pædagogisk assistent studerende

Årsplan 2024 for lukkedage på Thyværkstedet

  • 1. arbejdsdag efter juleferie 2023 er den 2. januar 2024. Det vil sige, at sidste lukkedag i juleferien 2023 er 1. januar 2024.
  • Hjertefest den 22. marts kl. 16.30 til 21.30 (Lukket indtil kl. 16)
  • Påskeferie den 28. marts – 1. april
  • 1 maj lukket
  • Temadage for personalet den 2. og 3. maj
  • Kristi Himmelfartsferie 9. og 10. maj
  • Pinseferie den 18. - 19. - 20. maj
  • Grundlovsdag 5. juni
  • Sommerferie uge 29 og 30
  • Temadag for personalet 4. oktober
  • Juleferie 21. december 2023 til 1. januar 2024 (alle dage inkl.)

      Opstart 2. januar 2025

Thyværkstedets værdiggrundlag bygger på de 5 ord. Respekt, Engagement, Ansvarlighed, Tryghed og Kommunikation.

Respekt betyder for os, at jeg behandler andre med værdighed - at jeg er åben i dialog og bidrager til at vi taler ordentlig sammen, og jeg har respekt for mine kollegers faglighed og forskellighed

Engagement betyder for os, at jeg engagerer mig i jobbet, udviser interesse og er igangsættende samt at jeg arbejder med afsæt i og udbygger medarbejdernes kompetencer

Ansvarlighed betyder for os, at vi har fokus på en god hverdag og overholder de aftaler, vi har.

Tryghed betyder for os, at vi støtter hinanden og kan føle mig velkommen

Kommunikation betyder for os, at vi kommunikerer anerkende og respektfuldt

 

Her kan du se kvalitetsstandarder, der gælder for dit tilbud på Thyværkstedet

 Kvalitetsstandard §103 Beskyttet beskæftigelse.pdf

 Kvalitetsstandard §104 Aktivitet- og samvær.pdf

 

 

Bruger- og pårørenderådene har til formål at sikre brugernes indflydelse på bo- og aktivitetstilbuddene i Thisted Kommune.


Herunder har rådene til formål at:
• Sikre indflydelse på bo- og aktivitetstilbuddenes hverdag
• Styrke dialogen vedr. det der har betydning for beboernes hverdag og trivsel, herunder værdigrundlag og målsætning
• Sikre gensidig information
• Etablere et samarbejdsforum mellem beboer, pårørende og personale.

Bruger- og pårørenderådets opgaver omfatter alene forholdene og hverdagen for centrets faste beboere

 

Godkendte vedtægter for bruger - pårørenderåd på social området i Thisted Kommune.pdf

 

I bruger- og pårørenderådet sidder følgende:

Formand Marie Jensen (pårørende) Mail: mjensen@live.dk

Næstformand Helene A. Nielsen (pårørende)

Birgit Mikkelsen (pårørende)

Allan Hedegaard (medarbejder Thyværkstedet)

Regin Hansen (medarbejder Thyværkstedet)

Michael Hinge (medarbejder Thyværkstedet)

 

Deltager fra Thyværkstedet på møderne

Lotte Agesen (Personale, Thyværkstedet)

Tina Vestergaard Sølvkjær (Områdeleder)

Thyværkstedet giver i henhold til den sociale servicelov § 103 og § 104 tilbud om beskyttet beskæftigelse, aktiviteter og samvær hovedsagelig til mennesker med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Kerneopgaven er:

at bidrage til borgerens livsduelighed i en samtidsorienteret kontekst.

 

Som studerende på Thyværkstedet deltager du i udførelsen af det socialpædagogiske arbejde på lige fod med dine kolleger. Du får tilknyttet en praktikvejleder med hvem du har ugentlig praktikvejledning og derudover daglig sparring med den øvrige personalegruppe.

I vores praktikbeskrivelse vil du kunne læse meget mere om vores dagligdag samt hvad du som studerende vil kunne forvente.

 

Praktikbeskrivelse Thyværkstedet.pdf

Senest opdateret 23-02-2024
Thyværkstedet

Arbejde

Vi hjælper hinanden og har forskellige arbejdsopgaver på tværs af afdelingerne

Thyværkstedet

Festlige stunder

Vi elsker at være sammen til musikarrangementer, fester og bevægelsesaktiviteter, og gør det så tit, vi kan!

Thyværkstedet

Lån vores cykel

Vi er så glade og stolte over vores Velo Plus-cykel, at vi gerne vil låne den ud til andre kørestolsbrugere, der kan have glæde af den.

Cykel er blandt andet finansieret gennem fondsmidler fra Friluftsrådet.

Hvis Du derfor kunne have lyst til at prøve cyklen, kan du skrive til os og så kan vi sammen finde et tidspunkt, hvor Du og en ledsager kan køre en tur.