
Mandagsklub
Hver mandag kl. 9.30 - 11.30
Vi laver kreative ting. Bl.a. stofmaling og der spilles kort. Men du er også velkommen bare for at møde andre mennesker og få en snak. Vi starter altid formiddagen med lidt hygge over en kop kaffe og brød, der kan købes til dagspris.
Ansvarlig: Lone Holm
Mulighed for bustransport (25kr. tur/retur)
Det er den eneste mulighed for transport til Valsens aktiviteter, så benyt dig af den chance. Vi har altid en hyggelig formiddag. Du kan også komme med, hvis du sidder i kørestol. Man kan også få transport, selv om man bor i Hundborg by - tæt på Solgården.
Kørsel kan tilmeldes hos Lone Holm 99173970
Bankospil
Den sidste mandag i hver måned kl.14.00 ved Aktivkomitéen
Den 2. mandag i måneden kl. 14.00 ved Pensionistforeningen
Håndarbejdscafé
Fra 14.00 - 16.00 hver tirsdag hygger vi os med forskelligt håndarbejde.
Der strikkes, laves trolde/nisser eller hvad vi kan finde på. Alt håndarbejde kan medbringes.
Vi hjælper hinanden med inspiration, råd og vejledning. Alle kan deltage.
Ansvarlig: Elly Wurtz
Træværksted
- er åben hver dag. Man skal blot have instruktion i brug af vores maskiner. Det er der mulighed for hver tirsdag fra kl. 10.00-12.00.
Ansvarlig: Laurids Pedersen
Fællessang
Fra 10.30 - 11.30 hver fredag er der fællessang og musik. Så er du glad for at synge, er du meget velkommen. Svend Ejler har sin violin med og Inger Rasmussenspiller på klaver.
Gudstjeneste
Torsdage kl. 14.30 (se datoerne i områdeavisen)
Der er efterfølgende kirkekaffe.
Træning i motionsrummet
Motionsrummet er åbent alle dage fra 9.00-21.00, og må frit benyttes, når du er medlem af Valsen.
Malecafe
Hver tirsdag kl. 10.00-12.00. Tag maling og lærred under armen, eller tegneblokken, og kom og være med.
Glaskursus
Lær at lave glaskunst. Det er ikke svært. Alle kan være med, og vi får flotte resultater. Vi mødes torsdage kl. 13.30-16.00 (se datoerne i områdeavisen) Ansvarlig: Lone Holm
Støbning i beton
Støbte pyntegenstande både til haven og indenfor. Vi har kurser et par gange om året. (se efter datoer i områdeavisen)
Røde kors Nørkleklub
Har du lyst til at lave håndarbejde og samtidigt støtte et godt formål. Så kom og vær med.
Vi mødes hver torsdag fra 9.30 – 12.00
Ca. en gang om måneden holder Aktivkomiteen et større arrangement. Feks. Fællespisning, fest, caféeftermiddag, musikarrangement, udflugt mm. - der er gerne annonce herom i avisen.