Køkkenet på Klitrosen laver selv alt maden til vore beboere. Hoveddelen af maden laves i den ene boenhed, hvor beboerne hjælper til når de har mulighed og lyst til det. I den anden boenhed bages der, steges frikadeller og lunes varme retter. På denne måde har alle beboere mulighed for at deltage i madlavningen og den hjemlige stemning dette bidrager med.

Madplanen laves for en uge af gangen, og laves i samarbejde mellem beboerne og køkkenpersonalet.