Længerevarende sygdom

I tilfælde, hvor et sygefravær risikerer at vare i mere end 8 uger, kan du som arbejdsgiver med fordel anmode om Fast Track-behandling af sygemeldingen i jobcentret.

Med Fast Track får medarbejderen automatisk den første opfølgningssamtale med sagsbehandlerne på jobcentret senest 2 uger efter anmodningen, mod normalt efter 8 ugers sygefravær.

En tidlig opfølgning gør det muligt at sætte hurtig ind med relevant støtte i en svær situation, så din medarbejder kommer tilbage i jobbet hurtigst muligt. Sagsbehandlerne på jobcentret kender lovgivningen og støttemulighederne og har stor erfaring med at begrænse sygefravær og samarbejder i forvejen med læge, genoptræningstilbud etc.

Fast Track er en frivillig ordning. Medarbejdere er ikke forpligtede til at tage imod den tidlige indsats, og derfor er det altid en god ide at tale med medarbejderen, inden du anmoder om Fast Track.

Læs mere om FastTrack fra Jobcenter Thisted