Bopælspligt i Thisted kommune
Der er ikke bopælspligt i Thisted Kommune med mindre det drejer sig om en landbrugsejendom.
Hvis du er i tvivl om hvilke anvendelsesstatus en bolig har, kan du se det på ois.dk.
Reglerne
Reglerne om bopælspligt for helårshuse findes i boligreguleringslovens kap. VII.
For tiden er det i Thisted Kommune bestemt, at reglerne ikke gælder, hvilket betyder, at der ikke er bopælspligt.
Thisted Kommune har mulighed for at beslutte, at reglerne om bopælspligt skal gælde. Det kan besluttes for hele eller dele af kommunen. Det er et krav, at det bliver annonceret offentligt, hvis der tages en sådan beslutning.
Landbrugsejendomme
Der er bopælspligt på en landejendom med landbrugspligt efter landbrugsloven § 8.
Oplysning om landbrugspligt kan ses på ois.dk under ”jordstykke”.
Du er velkommen til at kontakte Thisted Kommune på plan@thisted.dk eller tlf. 99 17 17 17.