Når du fylder 65 år, kan du søge folkepension. Som folkepensionist kan du også søge om tilskud til fx husleje (boligstøtte), medicin og varmeudgifter.
Folkepension bliver ikke udbetalt automatisk. Du skal derfor selv søge om folkepension. Du kan søge folkepension et halvt år inden, du når folkepensionsalderen. Det vil sige et halvt år inden, du fylder 65 år.
Du kan få folkepension fra den 1. i måneden efter, du er fyldt 65 år.
På grund af en lovændring, der trådte i kraft d. 1. september 2017, er der forskel på, hvornår du kan søge folkepension. Det betyder at hvis du bliver 65 år d. 1. september 2017 eller senere, kan du søge folkepension med tilbagevirkende kraft.
Søg og læs mere om folkepension på borger.dk (nyt vindue)
Der findes en række tillæg til folkepensionen. Du skal søge om tillæggene. Din indkomst og formue har betydning for, hvilke tillæg du kan få, og hvor meget du kan få. På borger.dk kan du søge og læse mere om:
Som folkepensionist har du muligvis ret til ældrecheck - det afhænger af din formue og din personlige tillægsprocent. Hvis du har ret til ældrecheck, får du den automatisk udbetalt i januar sammen med din folkepension. Du skal altså ikke søge om at få ældrecheck.
» Læs mere om ældrecheck på borger.dk (nyt vindue)
Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler folkepension, ældrecheck, varmetillæg og boligstøtte. Derfor er det Udbetaling Danmark, og ikke din kommune, du skal kontakte, hvis du har spørgsmål om disse ydelser.
Det er fortsat din kommune, du skal kontakte, hvis du har spørgsmål om helbredstillæg og personligt tillæg.
Har du spørgsmål om ydelserne, kan du få hjælp på borger.dk. Her kan du:
-
få svar på de oftest stillede spørgsmål
-
se, hvilke frister du skal huske
-
få hjælp til at betjene dig selv på nettet – fx til at udfylde din ansøgning.
» Gå til borger.dk's side om folkepension (nyt vindue)
Du kan også kontakte Udbetaling Danmark
» Kontakt til Udbetaling Danmark (nyt vindue)