I Thisted Kommune er der blevet udarbejdet en omfattende plan for plejeboligområdet. Den skal sikre, at vi kan tilbyde den rigtige hjælp til fremtidens ældre.
Der er brug for handling og forandring på ældreområdet i Thy.
Vi står nemlig over for en lang række udfordringer.
Antallet af ældre borgere vokser og vokser, samtidig med at antallet af voksne i den erhvervsdygtige alder falder. Vi ser også ind i fremtid, hvor ældre borgere har brug for en anden form for hjælp, end vi kender i dag.
Derfor er det vigtigt, at vi ser på hele plejeboligområdet med nye øjne, så vi er sikre på, at Thisted Kommunes tilbud passer til de behov, der vil opstå.
Det er baggrunden for, at der i Thisted Kommune er blevet udarbejdet en samlet plan for hele plejeboligområdet.
I teksten her kan du dykke ned i plejeboligplanen, som har været i offentlig høring.
Plejeboligplanen foreslår en lang række ændringer på området og massive investeringer i både bygninger og drift. Formålet er at sikre, at plejeboligerne i Thy giver fremtidens ældre de tilbud, de har brug for – samtidig med at det er økonomisk bæredygtigt.
Plejeboligplanen er bestilt af Kommunalbestyrelsen. Den er udarbejdet af Ældre og Træning med støtte fra Center for Økonomi og Løn, Drift og Anlæg, Plan og Miljø og Handicap og Socialpsykiatri.
Den er skrevet ud fra forskellige anbefalinger og resultater fra en række analyser på området.
Du kan dykke yderligere ned i indholdet i plejeboligplanen i den her folder:
Link til folder.
En analyse af den demografiske udvikling i Thisted Kommune viser, at vi samlet må forvente, at der bliver behov for omkring 100-125 yderligere plejeboligpladser, end vi har i kommunen i dag.
Det skyldes, at den ældre del af befolkningen i fremtiden vil udgøre en større del af kommunens samlede befolkning.
Man forventer, at det især vil ramme de større byer, da alle undersøgelser viser, at flere ældre flytter den vej.
Der er altså flere ældre i fremtiden, der har behov for en plejebolig. Alligevel stiger behovet for plejeboliger ikke lige så meget som antallet af ældre.
Forklaringen på det er, at alt tyder på, at fremtidens ældre har andre ønsker til livet, end dem vi kender i dag. Fremtidens ældre kan klare sig selv i længere tid – og de ønsker at blive i deres eget hjem eller i alternative boformer i længere tid.
Det betyder også, at hvis de får brug for hjælp, er det et stort ønske, at de kan få hjælpen hjemme hos dem selv – i stedet for at skulle flytte i plejebolig.
Men det er ikke det eneste, der har betydning for resultatet af plejeboligplanen. Undersøgelser viser også, at fremtiden vil stille større og mere komplekse krav til personalet på plejecentrene.
Det er blandt andet fordi, borgerne bliver udskrevet tidligere fra hospitalerne med mere komplekse problemstillinger. Samtidig lider flere og flere ældre af svær demens – eller har både fysiske og psykiske udfordringer. Det stiller krav til de ansattes kompetencer.
Hele plejeboligplanen er udarbejdet ud fra nogle forskellige principper, som er fastlagt af Kommunalbestyrelsen, analyser på området og nogle nationale og lokale vilkår.
Det er med andre ord krav til, hvad man skal prioritere i arbejdet med plejeboligplanen.
For det første er det et politisk krav, at plejeboligplanen skal fastholde den decentrale plejecenterstruktur, som vi kender fra området i dag. Det betyder, at plejecentrene – også i fremtiden – skal være spredt geografisk ud i kommunen.
Det er også vigtigt for resultatet af plejeboligplanen, at analyser viser, at det giver en masse fordele, at der er 50 eller flere pladser på et plejecenter i fremtiden. Det skyldes, at det giver bedre faglig og økonomisk bæredygtighed.
Samler man specialer på samme geografiske placeringer får man også større faglighed og stordriftsfordele.
Det har også været et krav, at både den indvendige og udvendige ramme på fremtidens plejeboliger skal understøtte målgruppens behov og leve op til arbejdsmiljømæssige krav.
Samtidig er det afgørende, at de eksisterende bygninger bliver udnyttet på bedst mulig vis, og at planen giver mulighed for, at der løbende kan ske ændringer og justeringer på antallet af plejeboliger.
Nej. Udgangspunktet for plejeboligplanen er ikke, at der skal spares penge.
Udgangspunktet er, at vi skal finde en måde at indrette plejeboligområdet, så det passer til fremtidens ældres behov. Men det er ingen hemmelighed, at stigningen i antallet af ældre udgør en stor og omkostningstung opgave for kommuner i hele landet.
Derfor er det også en faktor i plejeboligplanen, at der for eksempel skal etableres større plejecentre, hvor man kan få stordriftsfordele.
Men forslagene i plejeboligplanen giver et historisk pengebeløb til plejeboligområdet - både når det gælder anlæg og drift.
I alt betyder det, at plejeboligplanen anbefaler, at der bliver bygget to nye plejecentre og tre tilbygninger på eksisterende plejecentre.
Derudover vil ét plejecenter bliver bygget om, mens to andre plejecentre får en ny målgruppe, de skal have boende. Fire plejecentre vil fortsat eksistere, som vi kender det fra i dag, mens tre af de eksisterende plejecentre vil blive lukket og erstattet af plejeboligpladser andre steder i kommunen.
Nedenfor kan du få et overblik over, hvad forslagene i plejeboligplanen betyder for det enkelte plejecenter i Thisted Kommune.
Nybyggeri:
| Nybygget alment plejecenter i Thisted |
2028 |
Etablering af et nyt alment plejecenter med 80 pladser i Thisted. Centret bygges på grunden nord for Vibedal. Centret vil imødekomme det stigende plejeboligbehov i Thisted. |
| Nybygget alment plejecenter i Hanstholm-området |
2033 |
Etablering af et nyt alment plejecenter i Hanstholm-området med 65 pladser. Plejecentret skal fungere som en erstatning for Fyrglimt, hvis bygningsmæssige stand og begrænsede udvidelsesmuligheder vanskeliggør videreførelse. |
Tilbygninger:
| Tilbygning til Dragsbækcentret i Thisted |
2031 |
Tilbygning af 32 almene pladser ved Dragsbækcentret i Thisted. Tilbygningen vil imødekomme det stigende plejeboligbehov i Thisted. |
| Tilbygning til Åbakken i Hurup |
2034
|
Tilbygning af 6 almene pladser på Åbakken. Boenheden Rosen på Åbakken er i bygningsmæssig meget dårlig stand, og står overfor en uforholdsmæssig stor investering i en nær fremtid. Rosen nedrives og i stedet etableres en ny boenhed, hvor der tilbygges yderligere 6 pladser. |
| Tilbygning til Sct. Thøgersgaard i Vestervig |
2022
|
Tilbygning af 2 demenspladser på Sct. Thøgersgaard. Tilbygningen sker i to uudnyttede lejligheder på 1. sal. |
| Tilbygning til Fjordglimt i Sennels |
2034
|
Som et særskilt tilvalg foreslås en tilbygning af 20 ekstra demenspladser på Fjordglimt. Eksisterende servicebygning er i dårlig bygningsmæssig stand samt fagligt utidssvarende. Ved at vælte servicebygningen, bliver der mulighed for at etablere yderligere 20 demenspladser på eksisterende grund. |
| Tilbygning til Klitrosen i Klitmøller |
2024
|
Som et særskilt tilvalg foreslås ombygning af eksisterende køkken til 2 psykiatripladser. Ombygningen indgår som et tilvalg som følge af, at det er forholdsvis dyrt at ombygge køkken til beboelse. |
Ombygning:
| Ombygning af Kristianslyst i Thisted |
2029
|
Ombygning af Kristianslyst i Thisted, så centret fremadrettet vil rumme Thisted Kommunes midlertidige specialiserede pladser. Ombygningen vil inkludere tilbygning af relevante faciliteter for at understøtte den rehabiliterende tilgang. |
Målgruppe-ændring:
| Målgruppeændring på Vibedal i Thisted |
2024
|
Vibedal rummer i dag 48 almene pladser og 14 demenspladser. For at samle demensspecialet, ændres målgruppen på Vibedal til udelukkende at være almene pladser. Ændringen sker en-til-en til ift. boligerne. |
| Målgruppeændring på Sct. Thøgersgaard i Vestervig |
2022 |
Sct. Thøgersgaard rummer i dag 7 midlertidige pladser. For at samle både det midlertidige speciale og demensspecialet, ændres disse midlertidige pladser en-til-en til demenspladser |
Lukninger:
| Lukning af Kastaniegården i Snedsted |
2028
|
Kastaniegårdens størrelse målt på antal pladser, bygningsmæssige stand samt begrænsede muligheder for udvidelse betyder at centret lukkes. Som erstatning for Kastaniegården etableres 80 nye pladser i Thisted. |
| Lukning af Solhjem i Østerild |
2028 |
Solhjems størrelse målt på antal pladser, bygningsmæssige stand samt begrænsede muligheder for udvidelse betyder at centret lukkes. Som erstatning for Solhjem etableres 80 nye pladser i Thisted. |
| Lukning af Fyrglimt i Hanstholm |
2024 og 2033
|
Fyrglimts størrelse målt på antal pladser, muligheder for udvidelse og særligt bygningsmæssige stand betyder, at centret lukkes helt i 2033.
Boenheden Fyrtårnets byggetekniske stand betyder, at denne del lukket i 2024.
Som erstatning for Fyrglimt etableres et nyt center i Hanstholm-området. I dag rummer Fyrglimt borgere med aktivt misbrug, denne målgruppe foreslås fortrinsvis flyttet til Socialafdelingens tilbud Parasollen. De borgere, som er for dårlige til at Parasollen kan rumme disse, foreslås flyttet til Klitrosen i Klitmøller. |
Plejecentre, hvor der ikke sker ændringer:
| Trye i Frøstrup fastholdes uændret |
- |
Trye er geografisk placeret med stor distance til nærmeste plejeboligalternativ. Tryes er i udmærket bygningsmæssig stand. På baggrund af analysen vurderes det, at Tryes kapacitet på 20 pladser er passende ift. centrets optageområde – også fremadrettet. |
| Klitrosen i Klitmøller fastholdes uændret |
- |
Klitrosen rummer den psykiatriske målgruppe som ønskes fastholdt på centret. |
| Kløvermarken i Koldby fastholdes uændret |
- |
Kløvermarken er i god bygningsmæssig stand. Det vurderes, at med udvidelse af friplejehjemmet i Bedsted er kapacitet passende til optageområdet – også fremadrettet. |
| Solgården i Hundborg fastholdes uændret |
- |
Solgården er kommunens nyeste plejecenter. Centret er velfungerende og i bygningsmæssig god stand. Det vurderes, at med etablering af almene pladser i Thisted er kapaciteten passende til optageområdet – også fremadrettet. |
Det foreslås i plejeboligplanen at lukke enkelte plejeboligcentre. Det er der flere årsager til.
Alle de fysiske rammer er blevet gennemgået og vurderet, og i flere tilfælde er bygningerne simpelthen i så dårlig stand, at det strider mod kravene om, at fremtidens plejeboliger i Thisted Kommune skal understøtte målgruppens behov, leve op til arbejdsmiljømæssige krav og sikre de rette fysiske rammer for personalet.
I de tilfælde vil det være for omkostningstungt at renovere plejecentrene.
Nogle plejecentre foreslås desuden erstattet, fordi antallet af pladser er så begrænset - samtidig med at grunden ikke giver anledning til, at der kan bygges til.
Det betyder, at en bevarelse af disse plejecentre strider mod princippet i plejeboligplanen om, at centrene skal have en vis størrelse, for at de er fagligt og økonomisk bæredygtige.
Derfor bliver det foreslået at erstatte enkelte plejecentre, så man i stedet kan bygge nye faciliteter på egnede lokationer i Thy, der lever op til fremtidens ældres ønsker og behov.
Planen har været i en offentlig høring. Nu skal alle høringssvarene gennemgås, hvorefter planen skal behandles politisk.