CORONA - seneste nyt:

Se dagens smittetal og de aktuelle restriktioner

Fremtidens gode ældreliv kræver samarbejde: Sådan løfter vi det sammen

I Danmark bliver der flere og flere ældre, og fremskrivninger viser, at hver fjerde dansker vil være over 65 år i 2040. Det er som udgangspunkt positivt, men det betyder også, at vi bliver nødt til at tilrettelægge velfærden til ældre anderledes.

Ældreliv i balance - billede af ældre dame

Nye krav til ældreplejen

Det stiller helt nye krav til, hvad ældreplejen skal kunne. Helt grundlæggende er det nødvendigt at lave ændringer på ældreområdet. Der er behov for, at vi ser på alderdommen og ældreplejen i Thisted Kommune med nye øjne.

Samtidig er det vigtigt at slå fast, at vi altid stræber efter de løsninger og tilbud, der sikrer thyboernes trivsel og giver øget livskvalitet.

Men er de ting, der udgør det gode liv for den enkelte, modstridende med en omstrukturering af ældreområdet? 

Eller er der rent faktisk ting, der kan ændres - uden at vores livskvalitet bliver forringet? 

Måske kan de ændringer endda give os et bedre liv, når vi bliver ældre?

I Thisted Kommune tror vi på, at livskvalitet hænger sammen med, at man føler sig som herre i eget liv, føler sig tryg og har gode relationer. 

Når vi bliver ældre og får brug for hjælp, skal den hjælp være til stede. Den tryghed skal vi alle have. 

Men vi har den opfattelse, at det ideelle for den enkelte er, at man forebygger, hjælper og støtter, så vi alle kan holde os raske så lang tid som muligt.

Hvis vi kan udskyde behovet for at flytte fra eget hjem, hvor man lever den tilværelse, man ønsker, så vil det være til gavn for den enkelte af os - og mindske presset på kommunens plejecentre.

Der er selvfølgelig både livsglæde og livskvalitet på plejecentrene, men det er vores opfattelse, at det ikke er en tilværelse, vi stræber efter. Det er et vilkår, vi affinder os med, når vores helbred ikke tillader os andre alternativer.

Derfor er den overordnede ambition i Thisted Kommune, at vi igennem fysisk forebyggelse, mental sundhed og alternative boformer skal hjælpe hinanden med at sikre, at vi kan leve det liv, vi selv ønsker og bestemmer over i længst mulig tid. 

Måske kan det netop være løsningen på, hvordan vi både sikrer det gode ældreliv og et stærkt og robust plejesystem, der kan fungere som et sikkerhedsnet, når vi i sidste ende får brug for det.

Nedenfor kan du blive klogere på, hvordan vi arbejder med fysisk forebyggelse, mental sundhed og alternative boformer i Thisted Kommune.

Læs artiklen "De sunde valg skal være de nemme valg: Kost og motion kan sikre en god alderdom"

Læs artiklen "Mental sundhed er afgørende for vores livskvalitet – og vi vil hjælpe dig med at passe på dig selv"

Læs artiklen "Flere ældre flytter sammen i bofællesskaber - sammenhold og støtte giver øget livskvalitet"

Kontaktinfo

Sundhed og Ældre
Asylgade 30
7700 Thisted
Telefon: 99 17 17 17
E-mail: sundhedaeldre@thisted.dk

Åbningstider:

Mandag - onsdag   
08.00 - 15.00
Torsdag 08.00 - 17.00
Fredag 08.00 - 13.00

Telefontider:

Mandag - onsdag   
08.00 - 15.00
Torsdag 08.00 - 17.00
Fredag 08.00 - 13.00