Rytmisk klaver

- Målet/formålet:

Rytmisk klaver indeholder mange forskellige elementer, men det gælder først og fremmest om, at eleven får glæde – og dermed livskvalitet – ud af undervisningen. Det er en interesse der forhåbentlig holder livet ud, og som også vil komme familie og venner til gode.
For at opnå dette, er det vigtigt at undervisningen er nuanceret og tilpasset den enkelte elev. Det er oplagt, at man inddrager eleven i starten af året, for at høre om eleven har nogen mål han eller hun gerne vil nå. Derudover er det op til læreren, at undervisningen holder en jævn progression.
For at kunne opfylde både elevens ønsker og lærerens målsætninger for eleven, er det vigtigt at have gode vaner for sin øvning. Her har forældrene ofte en meget vigtig rolle, og de har også ansvaret for, at eleven har adgang til et godt og vedligeholdt instrument.


En varieret undervisning kan blandt andet indeholde følgende:

- Akkorder er et af grundelementerne i meget rytmisk musik. Det er vigtigt at kunne, når man spiller sammen med vennerne i bands, til egen sang eller fællessang, spiller fra sangbøger, til eget melodispil osv.
- At kunne læse noder svarer lidt til at kunne alfabetet. Det er for eksempel en nødvendighed, når man skal lære melodier fra nodebøger.
- Improvisation vil sige at "man selv finder på det man spiller". Det kan bruges på alle niveauer. Man kan starte lige fra første dag man sidder ved klaveret og leger og bruge resten af sit liv på at videreudvikle det. Det kan bruges til at få fede lyde og lydeffekter frem der kan bruges i historier, man kan lave sine egne melodier og akkorder, man kan fyre den lækre solo af når man spiller sammen med vennerne og meget mere.
- Musikforståelse: Hvordan spiller man alene - eventuelt til egen sang - og hvordan sammen med andre? Hvordan spiller man i rock/pop, jazz/blues, latin? Hvilke rytmer og grooves passer godt til disse ting og hvilke smarte tricks kan bruges?
- Teknik og frasering. Hvordan spiller man en skala med de rigtige fingre og hvordan kan man lære at spille hurtigt? Hvordan øver man mange timer om dagen J uden at blive øm i kroppen?
- Musikteori indgår automatisk som en integreret del af klaverundervisningen. Det er med i alt fra at lære rytmer, læse noder, bygge akkorder, spille en solo og mange andre ting.
- Musikalsk gehør betyder, at man lærer at lytte efter, hvad der foregår i musikken. Man lærer eksempelvis at kende forskel på dur og mol. Man kan arbejde med, at blive bedre til at lytte efter hvad de andre i bandet spiller, og man kan også lære selv at lytte akkorder af til de sidste nye hit fra radioen eller internettet.
- Sammenspil er en meget vigtig del af det at spille rytmisk klaver. Det kan være sammen med læreren, sammen med en ven/veninde der kommer og spiller/synger eller i større band sammenhænge.

Eleven gennemgår forskellige faser i sin udvikling inden for disse områder. Det varierer meget fra person til person hvilke områder der ligger mest naturligt, og hvilke der kræver mere arbejde, før man er godt tilpas inden for et givent område. Nedenunder er denne progression eksemplificeret ved et konkret område - nemlig akkorder - og derefter den mere udefinerbare Musikalitet:


Trin Akkorder Musikalitet
 1 Enkle akkorder med én voicing, f.eks: C, F, G Eleven arbejder med at udvikle sin puls. Primært at få styr på 1/4.-dele. 
 2 Enkle akkorder med fortegn, f.eks: D, A, Bm  Arbejdet med at udvikle elevens gehør påbegyndes. f.eks med at kende forskel på dur og mol. Eleven begynder at arbejde med underdelinger i 1/8.-dele. Improvisation består typisk at "alle de sorte tangenter".
 3 Akkorder med enkle udvidelser, f.eks. C7 og G7. Der bliver desuden arbejdet med at lave omvendinger af akkorderne, så stemmeføring bliver så fornuftig som mulig. Musikalske begreber såsom dynamik og frasering introduceres. Eleven har en begyndende periodefornemmelse. Eleven arbejder videre med punkterede 1/8.-dele. Eleven kan imitere meget enkle melodiske figurer.
 4 Enkle udvidelser på sværere akkorder, f.eks. F#7 og Ab7. Noner (9) tilføjes, f.eks. C9

Eleven bliver mere naturlig i sit musikalske udtryk, f.eks. kommer fraseringer og dynamik uden det skal indøves.

Eleven har en mere naturlig rytmisk fornemmelse, og begynder at arbejde med 1/16.-dele.

 5 Flere udvidelser på akkorder: 9, 11, 13 og få alterationer af disse. Eleven har et godt fungerende gehør og fornemmelse for rytme. Eleven er mere selvstændig, og kan selv finde skalaer til enkle numre. Eleven begynder at have mere overskud til at lytte efter andre i sammenspils situationer.