Apps fra Thisted Kommune


Vi har udviklet  to apps i Thisted Kommune. "Mit Thy" er Thisted Kommunes app til borgerne, mens "Den grønne tråd" guider dig til natur og energioplevelser i hele kommunen.

App'en Mit Thy udkommer sidst på året til både iOS, Android og web

Mit Thy

I app'en kan du blandt andet finde genbrugspladsens åbningstider, få overblikket over kulturelle arrangementer samt få hurtigt svar på ofte stillede spørgsmål. Mit Thy finder du i App Store, Play og i en særlig web-udgave.

Udover at applikationen giver borgerne et nemt og hurtig overblik over kulturlivet, events og oplevelser i hele kommunen, giver den også en lang række praktiske oplysninger, for eksempel åbningstider på biblioteket, en oversigt over parkeringspladser og legepladser i kommunen.

Desuden kan man få hurtige svar på ofte stillede spørgsmål, f.eks. om pas, boligstøtte eller vielse.

Fem hovedkategorier

App’en består af fem hovedkategorier: Steder, Arrangementer, Thy Liv, Min Kommune og Brug Kommunen.

I STEDER finder du overblikket over kommunale institutioner, spillesteder, biblioteker, parkeringspladser, svømmehaller, legepladser og seværdigheder i Nationalpark Thy.

I ARRANGEMENTER få du nem adgang til oplevelser og events i hele kommunen. Du kan for eksempel finde koncerter, kunstudstillinger eller teaterforestillinger.

Under THY LIV har du mulighed for at dele dine oplevelser med andre borgere og brugere. Du kan fx uploade dine egne billeder fra en række favoritsteder, eller se de forskellige områder, som andre brugere har udvalgt som netop deres favorit-spot i kommunen.

MIN KOMMUNE giver dig adgang til de aktuelle ledige stillinger fra Thisted Kom-mune, ligesom du finder både åbningstider og telefonnumre til en lang af kommunes områder og institutioner.

BRUG KOMMUNEN er borgernes genvej til selvbetjening. I første omgang indeholder denne menu en nem og hurtig måde for borgerne at rapportere om hul eller fejl og skader på vejene. Senere bliver menuen udbygget med andre muligheder, for eksempel rotteanmeldelse eller flytning.

 

 

 Hent Mit Thy til iPhone / iPad

 

 Hent Mit Thy til Android

Mit Thy bliver udviklet af firmaet Mobile Identity. Thisted Kommune samarbejder med Thy360 samt Nationalpark Thy, der begge leverer indhold til applikationen.

Den grønne tråd

Den Grønne Tråd er din genvej til natur- og energioplevelser i Thy. Med Den Grønne Tråd app’en i hånden har du altid fuldt overblik over, hvor din næste oplevelse befinder sig.

Med fuld offline-funktionalitet er du altid sikker på, at du kan få den information du søger - selvom du står midt ude i Thys vidtstrakte natur.

Med Den Grønne Tråd App får børnene også mulighed for at spille sjove minispil.

Funktioner:

  • Fuld offline-funktionalitet, så du ikke mister overblikket ude i naturen
  • Adgang til og information om naturperler og vedvarende energi
  • Løbende opdateringer ved Wifi-hotspots
  • Information på baggrund af GPS-lokalisering af brugeren
  • Mulighed for aflæsning af QR-koder med mere info
  • Overblik over ladesteder til elbiler i Thy
  • Kompas til navigation i naturen
  • Mere end 1100 km2 offline kort med natur- og energioplevelser
  • Kort med mange zoomniveauer og stor detaljerigdom
  • Quiz
  • Sjove minispil til børnene
  • Flere sprog

Se video om Den Grønne Tråd

 

 

 

 Hent Den Grønne Tråd til iPhone / iPad

 

 Hent Den Grønne Tråd til Android

Kontaktinfo

Center for IT og Digitalisering
Asylgade 30
7700 Thisted
Telefon: 99 17 17 17
it@thisted.dk

Åbningstider:

Mandag -
onsdag
 08.00 - 15.00

Torsdag
 
 08.00 - 17.00

Fredag

 08.00 - 14.00