04. feb 2019

Deltagere:

  • Esben Oddershede (V)
  • Joachim Plaetner Kjeldsen (Å)
  • Jørgen Andersen (C)
  • Kaj Kirk (O)
  • Kristian Tilsted (V)
  • Peter Skriver Nielsen (A)
  • Preben Holler (A)

35. Godkendelse af dagsorden

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af dagsorden til dagens møde i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Redegørelse

Ifølge forretningsordenen skal dagsorden godkendes som første punkt på dagsordenen.

Retsgrundlag

Forretningsorden for Økonomiudvalget samt de stående udvalg § 5.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. februar 2019

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

36. Fællesmøde mellem Det Grønne Råd samt Klima-, Miljø- og Teknikudvalget

Udskriv

Sagstema

Fællesmødet mellem Det Grønne Råd og Klima-, Miljø- og Teknikudvalget starter kl. 14.00.

Redegørelse

På mødet drøftes aktuelle emner.

Retsgrundlag

Forretningsorden for Det Grønne Råd.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. februar 2019

Det Grønne Råd den 4. februar 2019

Indstilling

Emner drøftes.

Tidligere besluttet

Det Grønne Råd, 4. februar 2019, pkt. 2:

Drøftet.

Fraværende i Det Grønne Råd - 4. februar 2019:

Hans Henrik Hust og Søren Johnsen

Beslutning

Drøftet.

Til toppen

37. Kollektiv trafik - koordineringsprojekt 2018/19.

Udskriv

Sagstema

Repræsentanter fra Nordjyllands Trafikselskab (NT) deltager i mødet kl. 14.30.

Den udarbejdede rapport i i forbindelse med koordineringsprojektet og besparelsesmulighederne vil blive gennemgået.

Der skal træffes beslutning om, hvilke tiltag der skal effektueres for at opnå besparelse på den kollektive trafik.

Redegørelse

I forbindelse med beslutningen om opgradering og finansiering af hovednettet i vest til timedrift, blev der i efteråret 2018 igangsat et koordineringsprojekt i samarbejde med NT for at afdække besparelsespotentialer og evt. forbedringer i den kollektive trafik i Thisted Kommune.

Udgifterne til den kollektive trafik er stigende, og det afsatte beløb i Thisted Kommunes budget for 2019 kan ikke dække udgifterne, hvis det nuværende serviceniveau fastholdes.

I budgettetfor 2019 er afsat 22.768.300 kr. + 500.000 kr. til opgradering af hovednettet i vest.

Bidraget til NT for 2019 er skønnet til 24.114.000 kr.

En del af merudgiften forventes delvis at kunne rummes indenfor budgettet for skole- og specialkørsel, men der bør ses på mulighederne for at reducere udgifterne til den kollektive trafik fremadrettet.
Det skal derfor besluttes, om der skal ske besparelse på det kollektive rutenet, og hvor evt. besparelser skal gennemføres.

De øgede udgifter skyldes ikke udvidelser af serviceniveauet, men udgifter til entreprenørerne er stigende på grund af øgede driftsomkostninger, og passagerindtægter er faldende.

Nedgangen i indtægterne skyldes ikke kun manglende passagerer men også ændringer i principperne for fordeling af indtægterne som følge af rejsekortet.

Den udarbejdede rapport i forbindelse med koordineringsprojektet indeholder muligheder for optimering af den kollektive trafik i Thisted Kommune, en statusbeskrivelse og et afsnit med potentielle indsatser.

Statusbeskrivelsen indeholder beskrivelser, som har betydning for at træffe kvalificerede beslutninger om den fremtidige kollektive trafik og mobiliteten i kommunen.
Se bilag - Rapport - optimering af kollektiv trafik i Thisted.

Potentialekataloget peger på en række forslag til tilpasninger af det kollektive net, som kan bidrage til at sikre ensartet serviceniveau på lokalruterne og en bedre sammenhæng i den kollektive trafik.

  1. Hovednet Vest
    Fra sommeren 2019 vil der være timedrift på hovednettet i Thisted Kommune.
    Hovednettet omfatter ruterne 70, 90, 940X, 970X og lokalrute 320 (Aalborg/Thisted/Nykøbing, Hanstholm/Thisted/Nykøbing, Thisted/Nykøbing/Skive/Viborg og Aalborg/Thisted/Nykøbing).
  1. Thisted Bybusser (Ruterne TH1, TH2, TH3 og TH4).
    Bybusnettet i Thisted består i dag af fire linjer, som køres af to busser i fast rutefart. Alle fire linjer er ringruter, som starter og slutter på Thisted Station, og betjener hvert sit område af byen.
    Et nyt bybusnet, med tre ruter vurderes at forbedre betjeningen af Thisted by og sammenhængen i bybusnettet som følge af færre skift.
    Ændringen vil også betyde, at der ikke køres til stationen så ofte som nu, hvilket vil afhjælpe trafikbelastningen af området og midtbyen.
    Der er betjening på hverdage fra kl. 06.30 til 18.00 og om lørdagen fra 08.30 til 13.30.
    Lørdag benyttes bybusserne i gennemsnit af 2-4 kunder pr. afgang, hvorfor en nedlæggelse af weekendbetjeningen kan være med til at finansiere det nye bybusnet.
    De regionale ruter, der fra sommeren 2019 kører i timedrift ind og ud af Thisted by, vil kunne afhjælpe nedlæggelse af bybusserne om lørdagen og på andre tider, hvor bybussen ikke kører, hvis denne mulighed synliggøres bedre.
    Implementeringen af det forbedrede bybusnet betyder en merudgift på 241.000 kr., men hvis weekendbetjeningen nedlægges er merudgiften beregnet til 145.000 kr./år.
  1. Lokalruter (Ruterne 311, 312, 313, 314, (320), 321, 321E, 322).
    Fælles for alle lokalruterne er, at de har udgangspunkt i enten Thisted eller Hurup og betjener oplandsbyer i størrelsesordenen 400 til 1000 indbyggere.
    Ruterne kører generelt med timedrift i myldretiden samt enkelte afgange om formiddagen. Derudover har nogle ruter betjening om aftenen og i weekenden.
    Indsatsen omhandler en ensartning af serviceniveauet på lokalruterne, og samtidig at sikre gode korrespondancer med tog og det kollektive rutenet.
    Omkring Sennels vurderes der at være potentiale for at få flere kunder i busserne, hvorfor der foreslås et forbedret rutenet med timedrift på skoledage.
    Udgiften er beregnet til 60.000 kr./år.


Aftenkørsel:
Ruterne 313 (Thisted/Vorupør) og 322 (Thisted/Klitmøller) har aftenbetjening, men ruterne benyttes meget sporadisk, og kunderne vil have mulighed for at benytte flex- eller plustur.
Ved at nedlægge aftenkørslen vil der være en besparelse på ca. 236.000 kr./år.
Ruterne 313 (Thisted/Vorupør) 321 (Hurup/Agger) og 322 (Thisted/Klitmøller) har weekendbetjening men benyttes meget sporadisk, og kunderne vil også her have mulighed for at benytte flex- eller plustur.
Ved at nedlægge weekendkørselen vil der være en besparelse på ca. 412.000 kr./år.

  1. Telebusruter (Ruterne 315, 316, 317, 318, 319, 324, 325, 326, 328, 329, 330, 331, 332, 333 og 335).
    Fælles for alle telebusserne er, at køreplanerne er tilrettelagt efter folkeskolernes møde- og sluttider.
    Indsatsen omhandler en ensartning af serviceniveauet ved at nedlægge ekstra afgange med meget få passagerer.
    Ud af de 15 telebusruter har 5 af ruterne en ekstra hjemkørsel kl. 16.00, ekstra morgenkørsel og nogle også en middagsafgang. Efter tællingerne benyttes disse afgange af 0-2 kunder pr. afgang og er ikke nødvendige af hensyn til de kørselsberettigede folkeskoleelever.
    Ved at nedlægge disse meget lidt benyttede afgange kan der opnås en årlig besparelse på ca. 600.000 kr./år.
  1. Flextur.
    I Thisted Kommune var taksten i 2018 for en flextur 5,00 kr./km med undtagelse af Thisted by, hvor taksten var 12 kr./km.
    NT's bestyrelse har besluttet at regulere taksten til henholdsvis 5,50 kr. og 14 kr./km i 2019.
    Thisted Kommune har mulighed for at nedsætte taksten til 4 kr./km, hvorved kundernes egenbetaling reduceres, eller øge taksten til enten 8,50 kr. eller 14 kr./km, hvorved kundernes egenbetaling øges.
    Tilbuddet er populært og kommunens udgift er i årenes løb steget fra 500.000 kr. i 2014 til 1.200.000 kr./år i 2019.
    Efter beregninger fra NT vil en nedsættelse af taksten til 4 kr./km betyde en merudgift på 100.000 kr./år.
    Hvis taksten ændres til 8,50 kr./km vil kommunens udgift blive reduceret med 400.000 kr./år.
  1. Sommerruter.
    I Thisted Kommune findes på nuværende tidspunkt to sommerruter, dvs. ruter som kun kører de 6 uger i skolernes sommerferie, og som er målrettet sommerturister.
    Fælles for ruterne er, at der benyttes kontraktbusser, som normalt kører rutekørsel, men som ellers ville have holdt pause i sommerferien.

Rute 88 (Nationalparkruten) har kørt siden sommeren 2013 som et forsøg i en 2-årig periode med 50% medfinansiering fra Trafikstyrelsen i årene 2013 og 2014.
Videreførelsen af ruten kan ske næsten udgiftsneutralt, så længe bussen kører med mange passagerer, og ruten bidrager positivt til udviklingen af kommunens turistdestinationer.

Rute 89(Agger - Vorupør - Klitmøller - Hanstholm) har kørt i en 2 årig periode med 50% medfinansiering fra Trafikstyrelsen.
Ruten har været meget lidt benyttet, og nedlæggelse af ruten vil give en årlig besparelse på ca. 150.000 kr./år.

Alle ændringer kan gennemføres ved køreplanskiftet august 2019.

Retsgrundlag

Lov om trafikselskaber.

Økonomiske konsekvenser

For at få bedre balance i budgettet til kollektiv trafik, vil det være nødvendigt at foretage reduktioner i betjeningen, eller afsætte yderligere finansiering til den kollektive trafik.
Besparelsesforslag:

Ad2:
Bybusnettet

Forbedret bybusnet

Nedlæggelse af lørdagsbetjeningen

241.000 kr./år

- 96.000 kr./år

Ad3:
Lokalruter

Forbedret betjening af Sennels og Hillerslev

Nedlæggelse af aftenkørsel

Nedlæggelse af weekendkørsel

59.000 kr./år

- 236.000 kr./år

- 412.000 kr./år

Ad4:
Telebusruter

Nedlæggelse af tyndt belagte afgange

- 598.000 kr./år

Ad5:

Flextur

Sænke taksten til 4,50 kr./km

Hæve taksten til 8,50 kr./km

100.000 kr./år

- 400.000 kr./år

Ad6.

Sommerruter

Fortsætte rute 88

Nedlægge rute 89

0 kr./år

- 148.000 kr./år

Iværksættes alle indsatser og flexturtaksten nedsættes, vil besparelsen være 1.090.000 kr./år.

Iværksættes alle indsatser og flexturtaksten fastholdes, vil besparelsen være 1.190.000 kr./år.

Iværksættes alle indsatser og flexturtaksten hæves, vil besparelsen være 1.590.000 kr./år.

Andre konsekvenser

Ved nedlæggelse af aften og weekendbetjeningen på rutenettet vil der være passagerer, der mister muligheden for at benytte det kollektive rutenet men vil have mulighed for at benytte Plus- og Flextur.
Det vil dog fortrinsvis være lejlighedsvise brugere, der rammes, idet tider hvor nettet bruges af folkeskoleelever, elever til ungdomsuddannelserne og pendlere ikke berøres.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. februar 20019.

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at:

  1. Bybusnettet forbedres som foreslået, og weekendbetjeningen fastholdes - merudgift 241.000 kr.
  2. Weekendbetjeningen på bybusnettet nedlægges, og der henvises til benyttelse af de regionale ruter og Plus- og Flextur - forventet besparelse 96.000 kr.
  3. Forbedret betjening af Sennels og Hillerslev , og aften- og weekendbetjening på lokalruterne nedlægges, og der henvises til benyttelse af Plus- og Flextur - forventet besparelse 589.000 kr.
  4. Ekstra afgange på telebusruterne nedlægges, og der henvise til benyttelse af Plus- og Flextur - forventet besparelse 598.000 kr.
  5. Flextur taksten fastholdes uændret, det vil sige 5,50 kr./km med undtagelse af Thisted by, hvor taksten fortsat vil være 14 kr./km.
  6. Sommerrute 89 nedlægges - forventet besparelse 148.000 kr.

Beslutning

Godkendt af et flertal i udvalget, idet udvalget skal opfordre NT til markant bedre kommunikation og information overfor borgere og virksomheder.

Jørgen Andersen stemte imod.

Til toppen

38. Hudklinik Thisted - igangsættelse af planlægningen

Udskriv

Sagstema

Igangsættelse af planlægning for en hudklinik nord for Fårtoftvej.

Redegørelse

Hudlæge Frej Studstrup, som på nuværende tidspunkt har klinik i lejede lokaler på Havnetorv i Thisted, ønsker at bygge en hudklinik syd for boligområdet Timianvej ud mod Fårtoftvej. Klinikken vil være karakteriseret som serviceerhverv.

Hele arealet syd for Timianvej er i kommuneplanen udlagt til boligformål, ramme 1.B.99, og projektet vil kræve en ændring af rammen fra boligområde (ca. 1.000 m² af de 5.937 m²) til serviceerhverv. Det resterende areal vil fortsat være til boligformål. Projektet kræver udarbejdelse af lokalplan samt tillæg til kommuneplanen.

Den endelige projektudformning ligger ikke fast endnu, idet der pt. tegnes på forslaget. Lokalplanafgrænsning kan ses på bilag 2 .

Teknik og Erhverv forventer at fremlægge lokalplanforslaget i marts/april 2019.

Retsgrundlag

Planlovens kapitel 5, 5A og 6.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. februar 2019.

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at planprocessen igangsættes.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

39. Boliggrunde i Snedsted Syd - igangssætning af planlægning

Udskriv

Sagstema

Beslutning om igangsætning af planlægning for 11 byggegrunde i Snedsted.

Redegørelse

Snedsted er en af de få voksende byer i Thisted Kommune. Der er derfor et behov for udstykning af attraktive store grunde, for at imødekomme ønsker hos blandt andet børnefamilier, der gerne vil bosætte sig i byen.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. maj 2018 "Helhedsplan for strategisk byggemodning", hvor en revideret udstykningsplan på Enehøjvej i Snedsted blev forudsat som baggrund for byggemodning og kommunale byggegrunde. Der var tale om en mindre justering i forhold til lokalplanen og blev vurderet som den hurtigste måde at komme i gang med udstykning. Teknik og Erhverv har imidlertid afholdt møder med borgere, der er interesserede i at købe en grund. Borgerne har peget på området øst for Enehøjvej som en mere attraktiv lokalisering for byggegrunde - se bilag 1. Området er udlagt til rekreativt areal i kommuneplanen og ændringen betyder, at der skal udarbejdes en lokalplan og et kommuneplantillæg for området, før det kan udstykkes.

Teknik og Erhverv har i dialog med de byggeinteresserede udarbejdet en bebyggelsesplan for området med ca. 10 byggegrunde. Området er bundet op på den eksisterende bystruktur i det sydlige Snedsted og skal samtidig fungere som et selvstændigt og attraktivt bykvarter, der danner en ny by-afslutning mod det åbne landskab. Selve byggemodningen af grundene på ca. 900 og 1.400 m2 kan realiseres i 2 etaper efter behov. Området er ejet af Thisted Kommune.

Den endelige projektudformning ligger endnu ikke fast, idet arbejdet stadig pågår. Lokalplanforslaget udarbejdes med udgangspunkt i bebyggelsesplanen (bilag 2). Udarbejdelsen af lokalplan såvel som detaljeringen af bebyggelsesplanen sker i afstemning med Snedsted byfornyelse. Der tages også højde for, at der i området syd fra lokalplanområdet skal etableres et grønt, rekreativt område for hele byen.

Teknik og Erhverv forventer at fremlægge forslag til lokalplan og kommuneplantillæg i foråret 2019.

Retsgrundlag

Planloven.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. februar 2019.

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at planprocessen for lokalplanen og kommuneplantillægget igangsættes.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

40. Dispensation fra lokalplan nr. 200-005 Solcelleanlæg, Hanstholmvej, Thisted Lufthavn

Udskriv

Sagstema

Dispensation fra lokalplan vedrørende højdebegrænsning på transformer og stationsbygning ved etablering af solcelleanlæg - Tved.

Redegørelse

Thisted Kommune har den 14. september 2018 modtaget anmodning om forhåndsdialog med henblik på opførelse af et solcelleanlæg på et ca. 83 ha stort areal omkring Hanstholmvej og Skelsgårdsvej. Arealet er omfattet af lokalplan nr. 200-005 for solcelleanlæg og anlægget udnytter stort set hele lokalplanområdet. Lokalplanen tillader anlæg og bygninger op til 3 meters højde.

Det først ansøgte projekt var tænkt udført med solceller med en højde på 3,95 m. som følger solen ved at vippe over en vandret akse fra øst mod vest. Efter naboorienteringen er ansøgningen ændret til et fast anlæg, hvor solcellerne er orienteret mod syd. Ansøger ønsker nu en dispensation til at opføre 39 m² transformer med en højde på 7 m. og 38 m² stationsbygning med en højde på 4 m. se bilag 1.

Sagen har været sendt i naboorientering ved 67 naboer, alle beliggende inden for en afstand af ca. 500 m fra lokalplanens ydre afgrænsning, se bilag 1. 34 naboer har fremsendt indsigelser imod det ansøgte projekt, se bilag 2.

Naboernes bekymringer går bl.a. på:

  • Forringelse af ejendomsværdien.
  • Mister udsigt til de grønne marker.
  • Støjgener fra transformerne.
  • Forringelse af det landskabelige udtryk.
  • Forringelse af de økologiske forbindelser.

Det reviderede projekt kræver dispensation fra lokalplanens bestemmelser for så vidt angår:

§3.1 Anvendelse: "Inden for området kun må opføres solcelleanlæg samt mindre invertere og transformatorer til brug for drift af solcelleanlægget" og

§5.1 "Højden på bebyggelse og anlæg ikke må overstige 3,0 meter målt fra terræn".

Det er Teknik og Erhvervs vurdering, at de ansøgte overskridelser er meget store i forhold til lokalplanens bestemmelser. Det er kun muligt at dispensere fra en lokalplan, hvis ikke dispensationen er i strid med planens principper, herunder lokalplanens formål og anvendelse. Det er i lokalplanens anvendelsesbestemmelse præciseret, at det kun er tilladt opstilling af mindre invertere og transformatorer, hvorfor Teknik og Erhverv vurderer, at det ansøgte afviger væsentligt fra § 3.1 (Anvendelse), da transformeren ønskes opført i op til 7 m. højde, hvilket er en overskridelse på mere end 100 %.

Placeringen af den 7 m. høje transformatorbygning centralt i området vurderes endvidere at medføre en uhensigtsmæssig negativ landskabelig påvirkning. Byggeriet placeres frit i det flade landskab og vil være synlig på lang afstand, og dermed gøre det tekniske anlæg væsentligt mere synligt i det åbne land. Områdets øvrige højtragende tekniske anlæg i form af elmaster er af en anderledes karakter og er forsynet med gennemsigtige gittermaster, hvilket giver en mindre visuel påvirkning end det forholdsvist massive transformatorbyggeri ved kig hen over det flade landskab.

Teknik og Erhverv indstiller derfor, at der meddeles afslag på dispensation fra lokalplanens højdebegrænsninger blandt andet begrundet i de negative påvirkninger af landskabet.

Retsgrundlag

Lov om planlægning § 19.

Lokalplan 200-005.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Meddeles dispensation, skal sagen atter i nabohøring.

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. februar 2019.

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at der meddeles afslag på ansøgning om dispensation fra lokalplanen.

Beslutning

Kristian Tilsted ønsker sin habilitet prøvet. Udvalget finder Kristian Tilsted inhabil, hvorfor han ikke deltager i behandling af sagen.

Godkendt.

Til toppen

41. Anlægsbevilling - Vejanlæg

Udskriv

Sagstema

Prioritering og frigivelse af rådighedsbeløbet på "XA-565 Vejanlæg - Rådighedsbeløb".

Redegørelse

På investeringsoversigten i budget 2019 er der til XA-565 Vejanlæg - Rådighedsbeløb i 2019 afsat 6,6 mio. kr. og i 2020 10,0 mio. kr.

Teknik og Erhverv foreslår anvendelse af midlerne som angivet i bilag og nævnt under økonomiske konsekvenser.

Retsgrundlag

Økonomistyringsregulativet.

Økonomiske konsekvenser

Der søges anlægsbevilling til flg. projekter:

2019

2020

I ALT

Nr.

Projektforslag

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

1

Silstrupvej - cykelsti (Thisted)

1.000.000

0

3.500.000

-1.800.000

4.500.000

-1.800.000

2

Rundkørsel, Kystvejen/Vesterhavsgade/Vorupørvej (Vorupør)

1.000.000

0

2.500.000

0

3.500.000

3

Cykelsti, Chr. Hansens Vej (Hanstholm)

3.300.000

0

-

-

3.300.000

4

Trafiksikkerhedsmæssige tiltag

1.300.000

0

-

-

1.300.000

I ALT

6.600.000

0

6.000.000

-1.800.000

12.600.000

-1.800.000

Projektforslagene kan finansieres af rådighedsbeløbet på "XA-565 Vejanlæg - Rådighedsbeløb", hvor der er afsat 6,6 mio. kr. i 2019 og 10 mio. kr. i 2020.

Indtægten vedr. projektforslag nr. 1 er et tilskud på 40% fra Staten - Vejdirektoratet "Pulje til fremme af Cyklisme" - se bilag. Indtægten vil tilgå kassen.

Center for Økonomi og Løns (CØL) bemærkninger til de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen:

Påvirkning af kassen:

Ingen i 2019, beløbet er afsat i budget 2019

I 2020 vil der tilgå kassen 1,8 mio. kr.

Påvirkning renter og afdrag:

Ingen

Påvirkning anlægsrammen:

Ingen, beløbet er indregnet i den oprindelige ramme

Afledte driftsudgifter:

Minimal

Fremadrettede driftsbesparelser:

Minimal

Øvrige bemærkninger:

Ingen

Andre konsekvenser

Der skal erhverves arealer for at realisere nogle af projekterne. Såfremt det viser sig at være nødvendigt at ekspropriere, vil dette blive forelagt til politisk stillingtagen senere.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. februar 2019

Økonomiudvalget den 20. februar 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. februar 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at:

  1. Nævnte projektforslag godkendes, og at Teknik og Erhverv bemyndiges til at disponere de 1,3 mio. kr. der er afsat til trafiksikkerhedsmæssige tiltag.
  2. Thisted Kommune tiltræder tilsagnsskrivelsen fra Vejdirektoratet om tilskud.
  3. I henhold til ovennævnte tabel gives der anlægsudgiftsbevillinger til projekterne 1 - 4 på ialt 12,6 mio. kr. og anlægsindtægtsbevilling til projekt 1 på ialt 1,8 mio. kr.
  4. Anlægsudgiftsbevillingerne finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på "XA-565 Vejanlæg - Rådighedsbeløb" med 6,6 mio. kr. i 2019 og med 6,0 mio. kr. i 2020 og der vil i 2020 tilgå kassen 1,8 mio. kr.

Beslutning

Ad 1 til 4. Indstilles til godkendelse.

Til toppen

42. Anlægsbevilling - Asfalt 2019

Udskriv

Sagstema

Frigivelse af rådighedsbeløb til udførelse af asfaltbelægninger i 2019.

Redegørelse

I budget 2019 er der afsat følgende midler til asfaltbelægninger:

Driftsbudgettet

8,325

mio. kr.

Anlæg (Investeringsoversigten)

12,500

mio. kr.

I alt

20,825

mio. kr.

Følgeomkostninger som opretning, sætning af svingsten, udskiftning af vejbrønde, rabatforstærkning, kørebaneafmærkning m.v. er indeholdt i arbejderne.

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget prioriterer anvendelsen af midlerne.

Retsgrundlag

Økonomistyringsregulativet.

Økonomiske konsekvenser

Der er på investeringsoversigten i budget 2019 afsat 12,5 mio. kr. i rådighedsbeløb på XA-710 Puljen til asfaltbelægninger.

Center for Økonomi og Løns (CØL) bemærkninger til de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen:

Påvirkning af kassen:

Beløbet er afsat i budget 2019

Påvirkning renter og afdrag:

Ingen

Påvirkning anlægsrammen:

Ingen, beløbet er indregnet i den oprindelige ramme

Afledte driftsudgifter:

Ingen

Fremadrettede driftsbesparelser:

Ingen

Øvrige bemærkninger:

Ingen

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. februar 2019

Økonomiudvalget den 20. februar 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. februar 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at der gives anlægsbevilling på 12,5 mio. kr. til asfaltbelægninger i 2019 finansieret af rådighedsbeløbet på "XA-710 Pulje til Asfaltbelægninger".

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

43. Asfaltprogram 2019 - 2021

Udskriv

Sagstema

Der skal træffes beslutning om asfaltprogrammet for 2019 til 2021.

Endvidere skal det besluttes, om renovering af Vesterhavsvej i Agger skal betales af asfaltmidlerne.

Redegørelse

I budget 2019 er der afsat driftsmidler og anlægsmidler til asfaltarbejder. Der søges anlægsbevilling til asfaltarbejderne, som Kommunalbestyrelsen behandler den 26. februar 2019.

Teknik og Erhverv har udarbejdet udkast til asfaltprogram 2019-2021, se bilag.

Udkastet er udarbejdet ud fra budgetbeløbene på investeringsoversigten og driftsbudgettet. Prioriteringen er foretaget med baggrund i trafikmængder samt tilstand- og skaderegistrering af vejenes nuværende tilstand.

Asfaltprogrammet skal koordineres med ledningsejere og andre projekter i de givne områder, hvorfor der kan ske ændringer i rækkefølgen af de planlagte asfalteringer.

Vesterhavsvej i Agger

Vesterhavsvej er hovedgaden i Agger og er ca. 1.450 meter, se bilag.

Som det fremgår af bilaget, er vejen i forfald, og der er behov for renovering.

Der skal som minimum nyt asfaltslidlag på vejen for at forebygge, at vejen ikke nedbrydes yderligere. Endvidere vender nuværende riste forkert (med ribber parallelt med færdselsretningen – cyklisters hjul kan køre ned i risten), og det anbefales at etablere nye brønde.

Den seneste trafiktælling er udført i december 2013, hvor årsdøgntrafikken blev talt til 655 køretøjer. Da vejen anvendes til ferietrafik, omregnes tællingen til juli-døgntrafik til 2.650 køretøjer. Der er således ca. 4 gange så meget trafik på Vesterhavsvej i sommermånederne som de øvrige måneder af året.

Den nuværende vej består mere eller mindre af asfalt i vejens fulde bredde. Æstetikken kan løftes ved at etablere elementer som fortov, cykelsti/cykelbane, midterhelle, beplantning, belysning m.v. Teknik og Erhverv vil involvere borgerne for at høre deres holdning til, hvordan de ønsker at Vesterhavsvej skal fremstå.

Processen foreslås som følgende:

Forundersøgelser, skitseforslag, borgerinddragelse, afklaring af løsning og detailprojekt

Marts – juli 2019

Udbud

August 2019

Anlægsarbejde

September – december 2019

Asfaltslidlag

Medio 2020

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat følgende midler til asfaltarbejder

År

Driftsmidler mio. kr.

Anlægsbudget mio. kr.

I alt

2019

8,325

12,5

20,825

2020

8,325

11,5

19,825

2021

8,325

11,5

19,825

Teknik og Erhverv anbefaler, at Vesterhavsvej renoveres inden for en økonomisk ramme på 7 mio. kr., hvorfor ca. 6 mio. kr. anvendes i 2019 og 1 mio. kr. anvendes i 2020.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. februar 2019.

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at:

1. Asfaltprogrammet godkendes, og at arbejderne planlagt for 2019 igangsættes.

2. Vesterhavsvej i Agger renoveres inden for en økonomisk ramme på 7 mio. kr. og at udgifterne finansieres af anlægsmidlerne til asfalt.

Beslutning

Ad 1 og 2: Godkendt.

Til toppen

44. Nedlæggelse af del af vejareal Strandvejen 7700 Thisted

Udskriv

Sagstema

Der skal træffes beslutning om nedlæggelse af del af Strandvejen i Thisted.

Redegørelse

Strandvejen i Thisted er en kommunevej. Den forbinder Østerbakken og Vegendalvej, se bilag 1.

Slagteriet Tican er placeret på sydsiden af Strandvejen. Tican ønsker at virkeliggøre lokalplan 1-002 Slagteriet Tican. I den forbindelse er det nødvendigt at nedlægge del af Strandvejen således, at Tican kan udvide.

Vejarealet, der ønskes nedlagt, er illustreret på bilag 2.

Arealet afhændes i henhold til lokalplan 1-002 Slagteriet Tican til Tican Slagteriet.

Tican har planer om at udvide, og i denne forbindelse blev der udarbejdet Lokalplan 1-002 Slagteriet Tican Thisted, se bilag 3. Lokalplanen er vedtaget i 2012 og har til formål at sikre slagteriet de nødvendige fysiske rammer til de daglige aktiviteter, at afskærme området med hensyn til lugt og støj samt med afsæt i fødevaresikkerheden at sikre, at der ikke er fri passage ind til og igennem slagteriområdet.

I lokalplan 1-002 Slagteriet Tican Thisted er der beskrevet, at Strandvejen langs slagteriets nordside lukkes for gennemkørende trafik i den sydøstlige ende, men der bevares en stiadgang denne vej.

For at realisere denne del af lokalplanen skal vejarealet nedlægges.

Retsgrundlag

Lov om offentlige veje. Bekendtgørelse nr. 1520 af 27/12/2014: §§ 15, 124 stk. 6 og 7.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften til matrikulær udskillelse af det nedlagte vejareal skønnes til ca. 20.000 kr.

Udgiften afholdes af slagteriet Tican mod, at Tican overtager det nedlagte vejareal.

Andre konsekvenser

Ændringen vil medføre en omvejskørsel for beboerne på Johnsens Allé og Spangbergsvej for bilkørsel til Thisted midtby. Mens de bløde trafikanters gene vurderes at være begrænset, da der opretholdes en stiforbindelse. Teknik og Erhverv har været i dialog med Tican om stiens trace, men dette er ikke fastlagt endeligt endnu.

Høring og sagsgang

Det er lovbestemt, at beslutningen om nedlæggelse af kommuneveje skal offentliggøres (internettet).

De berørte ejendomme tilskrives om den påtænkte nedlæggelse, og der oplyses om 8 ugers frist for indsigelser.

Proceduren for nedlæggelse af vejareal er beskrevet herunder:

1. Indstilling til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget (KMTU) og Kommunalbestyrelsen (KB) om nedlæggelse af vejarealet.

2. Høringsperiode med mindst 8 uger for indsendelse af bemærkninger.

3. Indstilling til KMTU og KB om endelig nedlæggelse af vejarealet med bemærkninger, der er indkommet i høringsperioden.

Dette forløb skønnes at vil have en varighed af ca. 4 - 5 mdr.

Sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 13. august 2018

Økonomiudvalget den 22. august 2018

Kommunalbestyrelsen den 28. august 2018

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at processen igangsættes på Strandvejen i Thisted med nedlæggelse af del af vejareal, hvorved Strandvejen ændres til en blind vej.

Tidligere besluttet

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 13. august 2018, pkt. 148:

Indstilles til godkendelse.

Økonomiudvalget, 22. august 2018, pkt. 177:

Indstilles til godkendelse.

Thisted Kommunalbestyrelse, 28. august 2018, pkt. 159:

Godkendt.

Sagen genoptages

Nedlæggelse af del af Strandvejen har nu været i den lovpligtige høring. Høringen er sket på Thisted Kommunes hjemmeside, samt med brev sendt til e-boks til grundejere i det berørte område ved Vegendalvej, Johnsens Alle og Spangsbergvej. Høringsperioden har været fra den 3. september til den 12. november 2018. Der er i høringsperioden indkommet en indsigelse mod nedlæggelse af del af Strandvejen i Thisted. Indsigelsen var fra advokaten for ejeren af Strandvejen 67A og 67B. Indsigelsen var imod, at de mistede vejadgangen til klientens ejendom. Thisted Kommune har haft sat sagen i bero, indtil vi har overtaget ejendommen pr. 1. februar 2019.

Tican har ikke kunnet opnå frivillig aftale med ejeren af ejendommen Strandvejen 67A og 67B. Derfor er overtagelsen sket ved ekspropriation foretaget af Thisted Kommune, adgangen til ekspropriation er for at kunne virkeligøre lokalplan 1-002 Slagteriet Tican.

Ny sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. februar 2019

Økonomiudvalget den 20. februar 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. februar 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at del af den kommunale vejstrækning Strandvejen i Thisted nedlægges og overdrages til slagteriet Tican.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

45. Autocampere i Thy

Udskriv

Sagstema

Til udvalgets drøftelse: Hvorledes vil Thisted Kommune nu og i fremtiden forholde sig til autocampere, der kommer på besøg i Thy?

Redegørelse

Thisted Kommune er i sommeren 2018 i flere omgange blevet kontaktet af ejerne af Hanstholm Camping og Krik Vig Camping. Begge henvendelser drejer sig om, at campingpladserne føler sig truet på deres eksistens, fordi Thisted Kommune ikke gør nok for at presse autocamperne ind på de etablerede campingpladser.

I dag er der parkering forbudt i tidsrummet kl. 24-06 på en lang række lokaliteter i Thisted Kommune, og håndhævelsen af forbuddet udføres af P-Nord. Kontrolkørslen langs vestkysten sker i 2018 om aftenen og natten 1-2 gange om ugen på forskellige ugedage og tidspunkter. Herudover køres der i forskellige områder af Thisted Kommune 3-4 gange ugentligt i dagtimerne.

Langt den overvejende del af campingpladserne har i dag tilpasset deres tilbud og prisstruktur til at kunne imødekomme autocampernes behov for et parkeringsfelt med mulighed for tilslutning af el, påfyldning af vand og tømning af spildevandstank. Modsatrettet argumenterer autocamperne for, at pladserne ikke er attraktive, da de også ønsker udsigtspladser og om muligt bynære pladser.

Udover campingpladsernes tilbud er der et antal pladser på privat initiativ, pladserne er registreret på hjemmesiderne http://www.stellplatz-danmark.dk/#/ og

https://batchgeo.com/map/7e5f38f671411833263e0fca25d6315e

På Thisted Kommunes arealer er der to pladser for autocampere. Den ene ligger på Vilsund Havn med fire pladser og drives af Sejlklubben, som indtægterne tilfalder. Den anden ligger i Thisted på Kystvejen med 5 pladser med parkering i makismalt ét døgn, der er ikke El, vand og afløb, og parkeringen er gratis.

Retsgrundlag

Afhængig af, hvilke politiske beslutninger der er præference for, skal de respektere den gældende Kommuneplan og de enkelte lokalplaner. For håndhævelse af forskellige forbud mod parkering vil det være vejloven og færdselsloven, der er gældende.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 13. august 2018

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller:

  1. At udvalget for Klima-, Miljø- og Teknik tager henvendelserne fra Hanstholm Camping og Krik Vig Camping til efterretning, og
  2. at udvalget drøfter, hvilken proces og tiltag de vil have iværksat.

Tidligere besluttet

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 13. august 2018, pkt. 149:

Ad 1) Taget til efterretning.

Ad 2) Godkendt, at sagen oversendes til Turistforeningen med henblik på en plan, som håndterer autocampere i Thisted Kommune, herunder placering af autocamperpladserne. Planen ønskes behandlet i relevante udvalg inden årets udgang.

Sagen genoptages

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har på mødet anledning til at drøfte, hvorledes det er muligt at komme videre, set i lyset af at der endnu ikke foreligger en plan fra Turistforeningen.

Beslutning

Udsættes til beslutning på næste møde.

Til toppen

46. Ukrudtsbekæmpelse

Udskriv

Sagstema

Ukrudtsbekæmpelsen på kommunens fortove og stier m.v. udføres ved gasbrænding. Der skal træffes beslutning om, hvorvidt praksis skal ændres til, at ukrudtsbekæmpelsen udføres ved sprøjtning i stedet for.

Redegørelse

Historik

Byrådet i gl. Thisted Kommune vedtog den 15. april 1997 en politik om at pleje og vedligeholdelse af grønne områder skulle foregå uden kemi, se bilag. Grundlaget for politikken var aftalen mellem Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening (KL) om at udfase brugen af kemi på offentlige arealer. Politikkens formål var at reducere forbruget af kemi til ukrudtsbekæmpelse løbende og med ophør i 1999. Beslutningen blev senere ændret med ophør til den 1. januar 2003.

Denne praksis er videreført efter kommunesammenlægningen i 2007, hvor Park og Vej har varetaget ukrudtsbekæmpelsen på vejarealer og de grønne områder uden brug af kemi og ved hjælp af gasbrænding samt manuel og maskinel ukrudtsbekæmpelse.

I 2007 fornyede staten, regioner og kommuner en aftale fra 1998 om at udfase sprøjtemidler på offentlige arealer. I perioden fra 1995 til 2016 er forbruget faldet med 91 %.

Regeringen vedtog i 2017 en ny Pesticidstrategi 2017-2021. Heri indgår der en række indsatser. Nogle af indsatserne retter sig mod pesticidforbruget på offentlige arealer, idet kommuner, regioner og staten fortsat skal sænke forbruget i overensstemmelse med den frivillige aftale fra 2007.

Alle landets kommuner er som udgangspunkt omfattet af aftalen om udfasning af pesticider på offentlige arealer, idet KL er medunderskriver på aftalen. Men det er op til de enkelte kommuner at træffe beslutning om, hvorvidt og hvordan de vælger at følge aftalen. Herunder også at træffe beslutning om, hvorvidt de vælger at benytte ukrudtsbrændere eller andre alternative teknikker til at bekæmpe ukrudt.

Kilde: https://mst.dk/kemi/pesticider/offentlige-arealer/

Muligheder

Der er flere alternativer til gasbrænding såsom sprøjtning, udlægning af skum samt behandling med damp eller hedt vand. Alle metoder løser den samme opgave, som er ukrudtsbekæmpelse.

Fælles for metoderne er, at de skal udføres gentagne gange i løbet af en vækst sæson for at opnå den ønskede virkning, typisk 5 - 10 gange.

Park og Vej råder i dag over to traktorer med gasbrændere, som brænder ukrudt på kommunens fortove og stier. Gasbrænder nr. to blev indkøbt og sat i drift i 2017 for at øge indsatsen med renholdelse af fortovene.

Gasforbruget i 2016 var på ca. 3.000 kg, og derved udledte forbrændingen ca. 9 ton CO2. Ved den større indsats i 2017 var forbruget 7.500 kg gas, svarende til ca. 22,5 ton CO2.

Udstyr

Til ukrudtsbekæmpelse er der udviklet sprøjteudstyr, der udfører computerstyret spotsprøjtning. Denne metode reducerer ukrudtsmiddelforbruget, idet der kun sprøjtes på de enkelte ukrudtsplanter og ikke på arealer uden ukrudt.

Produkter

Der findes flere ukrudtsmidler, der har Miljøministeriets godkendelse til anvendelse på belægninger. Teknik og Erhverv anbefaler de mest miljøvenlige midler, men at der i særlige tilfælde kan gives dispensation til sprøjtning med et mere effektivt ukrudtsmiddel til bekæmpelse af invasive og særligt aggressive ukrudtsarter.

Der er på nuværende tidspunkt ingen ukrudtsmidler, der er godkendte til anvendelse på rekreative græsarealer i parker og på boldbaner, der er åbne for offentlig adgang.

Kilde: https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2016/feb/boern-der-leger-paa-boldbaner-og-i-parker-skal-beskyttes-bedre-mod-skadelige-sproejtemidler/

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Indkøb af sprøjteudstyr koster ca. 250.000 kr.

Andre konsekvenser

Ved overgang til sprøjtning frem for gasbrænding vil brandfaren ophøre. Det udførende personale skal erhverve lovpligtigt sprøjtecertifikat.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 13. august 2018

Økonomiudvalget den 22. august 2018

Kommunalbestyrelsen den 28. august 2018

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller:

1. At der må anvendes sprøjtemidler til ukrudtsbekæmpelse på forsøgsbasis i sæson 2019 og 2020 med evaluering ultimo 2020, og

2. at der indkøbes et sæt sprøjteudstyr finansieret af Teknik og Erhvervs driftsbudget.

Tidligere besluttet

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 13. august 2018, pkt. 150:

Tilbagesendes Teknik og Erhverv med henblik på yderligere oplysninger.

Sagen genoptages

Redegørelse

Registrering fra Miljøportalen viser de områder i Thisted Kommune, hvor der er boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og følsomme indvindingsområder. Sammenlignes disse områder med Park og Vejs registreringer på GIS kort, hvor der køres med ukrudtsbrænder, er det muligt med planlægning at undgå at sprøjte i disse byer. Det er primært byer i den sydlige del af kommunen, der ligger i BNBO og følsomme indvindingsområder. I bilag er der kort med mulighederne.

Alternativt til sprøjtning med pesticider er der udviklet sprøjteudstyr, der anvender hedt vand (98 grader varmt) med sensor, så kun ukrudtsplanter rammes. Metoden kan sammenlignes med sprøjtning, men udstyret er dyrere i anskaffelse.

Miljøstyrelsen udsendte høring af udkast til bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer med høringsfrist i september 2018 med ikrafttrædelse den 1. januar 2019. I den nye bekendtgørelse indgår dog de tidligere beregninger, da de nye beregninger var fejlbehæftede og nåede ikke at komme med inden bekendtgørelsens ikrafttrædelse. Derudover indgik Regeringen den 11. januar 2019 en tillægsaftale til Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021 med det formål at reducere risiko for nedsivning af pesticider i BNBO.

Miljø- og Fødevareministeriet vil i 2022 gennemføre en evaluering og vurdering af kommunernes indsats for beskyttelse af grundvandet i BNBO. Er vurderingen, at indsatsen ikke er tilstrækkelig, er Regeringen og aftaleparterne enige om at gennemføre et generelt forbud mod sprøjtning i BNBO.

I følge en undersøgelse foretaget over 3 år fra Skov & Landskab, Københavns Universitet, viser resultatet, at ved sprøjtning med pesticider og ved brug af hedt vand er det muligt at bekæmpe ukrudtet med færre behandlinger end ved brænding, se bilag.

Økonomiske konsekvenser

Indkøb af sprøjteudstyr til pesticider koster ca. 0,25 mio. kr. og kan finansieres af Teknik og Erhvervs driftsbudget.

Indkøb af sprøjteudstyr til hedt vand til montering på traktor koster ca. 1,6 mio. kr. men finansiering kan ikke anvises af Teknik og Erhvervs driftsbudget og vil kræve en anlægsbevilling eller, at det medtages til budgetforhandlinger for 2020.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. februar 2019

Økonomiudvalget den 20. februar 2019

Kommunalbestyrelsen den 26. februar 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at:

1. Der anvendes pesticider til ukrudtsbekæmpelse i udvalgte byer, i henhold til bilag, på forsøgsbasis i sæson 2019 og 2020 med evaluering ultimo 2020.

2. Der indkøbes et sæt sprøjteudstyr finansieret af Teknik og Erhvervs driftsbudget.

Beslutning

Ad 1 og 2: Indstilles til godkendelse af flertallet. Imod stemte Preben Holler og Joachim Plaetner Kjeldsen.

Joachim Plaetner Kjeldsen stemmer imod, fordi han mener, det strider imod kommunens grønne profil og gambler med vores grundvand.

Til toppen

47. Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2016-2021. Spildevandskloakering af kloakopland T220O ved Østerbakken og Leopardvej, Thisted. Forslag

Udskriv

Sagstema

Vedtagelse af forslag til tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2016-2021.

Redegørelse

Forslag til tillæg nr. 5 til spildevandsplanen vedrører fastsættelse af kloakeringsform for nyt aflastningsområde ved Østerbakken og Leopardvej, kloakopland T220O. Tillægget sikrer overensstemmelse mellem spildevandsplanen, ny kommuneplanstillæg nr. 2 og den ny lokalplan 1-027 for området. Projektet forventes påbegyndt i sommeren 2019. Tillæg nr. 5 til spildevandsplanen er vedlagt som bilag.

Retsgrundlag

Miljøbeskyttelseslovens § 32.

Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitler 3 og 4.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til etablering og drift af det nye spildevandssystem afholdes af Thisted Vand A/S. Udgifter til etablering og drift af regnvandssystem inden for egen grund afholdes af grundejer.

Andre konsekvenser

Der kan være trafikgener i området, mens arbejdet står på.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. februar 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at forslag til tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2016-2021, spildevandskloakering af kloakopland T220O, Thisted, vedtages og sendes i 8 ugers offentlig høring.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

48. Permanent dragracing bane ved Thisted Lufthavn

Udskriv

Sagstema

Stillingtagen til etablering af en permanent dragracing bane ved Thisted Lufthavn.

Redegørelse

Dragracing er motorsport for specialbyggede biler og motorcykler, der konkurrerer om at accelerere hurtigst på en bane på enten 201 eller 402 meters længde. Dragracing Club Denmark (DCD) ønsker at etablere en bane, der giver mulighed for begge distancer.

DCD har indsendt projektbeskrivelse for etablering af en permanent dragracing bane parallelt med landingsbanen ved Thisted Lufthavn, se bilag A. Ved lufthavnen er der i dag en permanent gokart- og motocrossbane.

Dragracing klubben anvender i dag Thisted Lufthavns landingsbane til løb og har i 2018 gennemført 4 løb her. Lufthavnens landingsbane har dog ikke den optimale asfalt til dragracing. Klubben ønsker derfor at etablere sin egen bane, dels for at kunne opfylde krav til banens opbygning men også for at have sin egen bane i Danmark.

Etablering af en bane og eventuelt også øgede aktiviteter vil medføre en øget støjbelastning i området. Der er i ansøgningen ikke redegjort for niveau eller virkning af støjdæmpende tiltag som f.eks. støjvold og autoværn med støjreduktion. Teknik og Erhverv har ikke vurderet, om alle ønsker kan efterkommes. Alle mindre løb kan kun godkendes som træning og skal derfor leve op til støjvilkårene for motorsportsbaner. Dette betyder, at DCD får reduceret varigheden af løb pr. time, jo mere det støjer. Herved sikres det, at støjen holdes under den maksimal tilladte støjpåvirkning pr. time.

En ny bane inkl. aktiviteterne på gokartbanen og motocrossbanen kan resultere i et totalt antal stævnedage på 28 dage pr. år. I dag er der mulighed for op til 23 stævnedage pr. år. Ved stævner er der ikke støjgrænser, blot støjkrav til de deltagende køretøjer. Der kan ikke stilles vilkår om, at stævner for dragracing, motocross og gokart afvikles på samme dage, med henblik på at reducere antallet af støjbelastede dage.

Der er behov for en politisk stillingtagen til, om Teknik og Erhverv skal arbejde videre med mulighederne for etablering af en dragrace bane ved Thisted Lufthavn. Den videre proces vil således være at belyse, hvilke påvirkninger der sker på det omkringliggende område i form af støjberegninger og virkning af støjreducerende foranstaltninger.

Det er Teknik og Erhvervs vurdering, at omkringliggende naboer allerede i dag er støjbelastet, og at en dragracing bane vil forværre støjgenerne i området. Omfanget af støjgenerne kendes ikke, førend der er foretaget nærmere undersøgelser.

Før banen kan etableres, skal der udarbejdes et kommuneplantillæg og en lokalplan samt en miljøgodkendelse til aktiviteterne.

Ved en ny motorsportsbane skal der på grundlag af støjberegninger vurderes på den samlede støjpåvirkning hos naboerne. Der skal gennemføres en VVM screening, som kan resultere i, at der skal laves VVM redegørelse.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Dragracing Club Denmark har et overordnet budget for projektet på 10,4 mio. kr., som betales af klubben selv. Klubben skal søge fondsmidler for at kunne realisere projektet.

Thisted Kommune har udgifter til sagsbehandling men skal ikke bidrage til anlæggelsen af banen. Det anslås, at sagsbehandlingen for Thisted Kommune svarer til mere end ét årsværk.

Thisted Kommune vil opnå en lejeindtægt for udlejning af arealet. Ved gokartbanen og motocrossbanen får Thisted Kommune ca. 15.000 kr. i lejeindtægt fra hver lejer. I det ansøgte materiale fra DCD skal lufthavnens landingsbane anvendes til returkørsel, og bygningerne ønskes også anvendt. Endvidere skal der være bemanding på lufthavnen, når DCD afvikler arrangementer. Derfor er det Teknik og Erhvervs holdning, at DCD skal betale væsentligt mere i leje, end der betales for gokartbanen og motocrossbanen.

Andre konsekvenser

Lufthavnens fremtid er ukendt, idet der arbejdes på at udvide aktiviteterne erhvervsmæssigt med import af fødevarer. Det er ikke undersøgt, om en dragracingbane kan medføre restriktioner på kommerciel benyttelse af lufthavnen.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 3. december 2018

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller:

1. At der meddeles afslag på ansøgningen pga. øgede støjgener for de omkringboende naboer.

2. At såfremt der er politisk opbakning til projektet, bør der foretages støjberegning af ansøger således, at omfanget af støj og påvirkningen heraf er kortlagt, og at det herefter foreligges til endelig politisk beslutning.

Tidligere besluttet

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 3. december 2018, pkt. 250:

Godkendt, at der arbejdes videre med ansøgningen. Udvalget ønsker projektet gennemgået af ansøger på kommende udvalgsmøde.

Sagens behandling

Dragracing Club Denmark deltager i Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets møde den 14. januar 2019 kl. 14.00.

Ny høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 14. januar 2019

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 14. januar 2019, pkt. 2:

Godkendt, at der arbejdes videre med ansøgningen. Tilbagesendes Teknik og Erhverv med henblik på yderligere støjberegninger og afklaring i forhold til luftfart.

Sagen genoptages.

Efter mødet i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget er der holdt møde med Sunair. Mail fra Kristian Tvergaard er tilknyttet som bilag.

Beslutning

Godkendt, at sagen udsættes til efter endelig afklaring af mulighederne for beflyvning ved hjælp af GPS. Dragracing Club Denmark kontaktes med opfordring om alternative placeringer.

Til toppen

49. Anlægsregnskab - Energimæssige investeringer 2018

Udskriv

Sagstema

Anlægsregnskab - XA-852 Energimæssige investeringer i 2018.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen har for årene 2009 – 2018 bevilget sammenlagt 48 mio. kr. Bevillingerne er givet på grundlag af overordnede informationer om hvilke områder, der skulle satses på. I 2018 blev der iværksat energioptimeringsopgaver inden for følgende områder:

Belysningsprojekter, VVS- og ventilationsprojekter, energistyringsprojekter, isoleringsprojekter samt vedvarende energi.

Resultatet af periodens energiinvesteringer er opgjort således:

År

Beregnet årlig besparelse

Tilbagebetalingstid

kr.

kg CO2

år

2009

600.000

232.000

5,8

2010

790.000

320.000

5,9

2011

720.000

180.000

6,9

2012

830.000

260.000

6,0

2013

700.833

189.000

7,1

2014

655.000

207.000

7,6

2015

762.000

205.000

6,5

2016

540.000

152.000

7,3

2017

1.037.908

337.445

6,0

2018

549.908

119.760

9,1

Kommentar til 2018:

CO2 besparelsen i 2018 er lavere end i 2017, da vi i 2017 nedlagde næsten samtlige oliefyr i Thisted kommune.

Tilbagebetalingstiden i 2018 er højere end i de forrige år, da levetiden for de igangsatte projekter i 2018 har et gennemsnit på 20 år, hvilket giver en større rentabilitetsfaktor.

Rentabilitetsfaktor er de antal gange, investeringen tjener sig hjem, før den skal genanskaffes.

Den akkumulerede besparelse, fordelt på energiformer som følge af energiinvesteringerne i 2009 – 2018 på bygningsområdet, kan opgøres således:

Art

Mængde

Enhed

El

16.504.958

kWh

Olie

982.632

liter

Gas

1.305.642

m3

Fjernvarme

716.725

kWh

Anlægsregnskab for XA-852 Energimæssige investeringer - 2018

Indtægten er energitilskud fra Energistyrelsen i forbindelse med energimæssige forbedringer.

Anlægsbevillingen er godkendt i Kommunalbestyrelsen den 20. december 2017.

Retsgrundlag

Økonomistyringsregulativet.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn har gennemgået sagen og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. februar 2019

Økonomiudvalget den 20. februar 2018

Kommunalbestyrelsen den 26. februar 2018

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

50. Udvikling af Klitmøller og Kystbyer

Udskriv

Sagstema

Orientering om analysearbejde med henblik på revision af plangrundlag og kortlægning af udviklingsmuligheder for Klitmøller.

Redegørelse

I de seneste år har vestkystbyerne i kommunen oplevet vækst. Særligt Klitmøllers indbyggertal er steget med 18 % i de sidste tre år blandt andet med tilflytning fra storbyer. Samtidig ses en stigning af turisme tilknyttet til nationalparken og kystbyerne.

Det er dejligt, at Klitmøller er eftertragtet både i forhold til bosætning og turisme, men der også en del udfordringer og pres på de fysiske rammer - f.eks. ved øget biltrafik og parkeringsproblemer i Ørhageområdet i højsæsonen.

Efterspørgsel efter byggegrunde, boliger og sommerhuse er høj, og manglen på grunde og høje priser kan blive en stopklods for en yderligere positiv udvikling.

Utidssvarende plangrundlag

Nogle af udfordringerne er beskrevet i f.eks. Helhedsplan Klitmøller (fra 2016), Byfornyelsen og i Udviklingsplanen for Vestkysten (fra 2018). Dog mangler en sammenfattet konklusion og strategi for udviklingsmuligheder for både bosætning og turisme.


Store dele af Klitmøller administreres i dag på baggrund af et stærkt forældet plangrundlag - Byplanvedtægt nr. 6 fra 1976. Byplanvedtægten er utidssvarende i forhold til, hvad man i dag vil regulere i en lokalplan f.eks. upræcise bestemmelser, materialevalg osv. Der er gennem tiderne meddelt dispensationer, og der er behov for et nyt plangrundlag, som både adresserer regulering men også udvikling.

Analysearbejde forud for nyt plangrundlag for udviklingsmulighederne

Teknik og Erhverv vurderer, at ovenstående skal indledes med en analyse af hvilke rammer, der skal skabes for at udvikle Klitmøller, som er i overensstemmelse med borgernes, kommunens og erhvervslivets samt turismens ønsker.


Undersøgelserne tager afsæt i og kombinerer målsætninger fra Helhedsplan Klitmøller, Thy på forkant, Udviklingsplan for Vestkysten og andre eksisterende projekter. Arbejdet skal bidrage til at træffe mere langsigtede og sammenfattende beslutninger.

På baggrund af analysen opstilles forslag til justeringer af planforhold i Klitmøller, som skal afløse Byplanvedtægt nr. 6 med nye lokalplaner. Justeringerne skal sigte efter at styrke grundlaget for en sammenfattende udvikling af Klitmøller under hensyntagen til bevaring af det særlige kulturmiljø, som karakteriserer Klitmøller.

Teknik og Erhverv forventer at fremlægge analyser og mulige fremtidsscenarier i foråret 2019, som efterfølgende skal diskuteres i offentligheden.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. februar 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

51. Sagsbehandlingstider - Teknik og Erhverv

Udskriv

Sagstema

Status for sagsbehandlingstider i Teknik og Erhverv.

Redegørelse

Sagsbehandlingstiderne opgøres månedsvis i henhold til lovbundne, centralt aftalte og af kommunen fastsatte servicemål. Opgørelserne vedrører byggetilladelser, miljøgodkendelser (industri og husdyr) og behandling af overtrædelsessager på naturområdet affødt af den opdatering, som staten har foretaget på området.

Sagsbehandlingstiderne fremgår af bilaget, som udleveres på mødet, og opgøres ved udgangen af hver måned. Der, hvor der er lovbundne eller centralt aftalte (Regering og KL) servicemål, er de angivet i kolonnen mærket "A". De måltal, der er angivet i kolonnerne mærket "Q" er de mål, Teknik og Erhverv har fastsat.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 4. februar 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

52. Lukket punkt: Godkendelse af salgspriser - Chilivej, Thisted

Til toppen

53. Lukket punkt: Salg af kommunalt areal

Til toppen

54. Orientering fra formanden, medlemmerne og direktør

Udskriv

Sagstema

A. Formanden

B. Øvrige medlemmer

C. Direktøren

Beslutning

Intet.

Til toppen