Brevstemme i udlandet

Hvis du bor i udlandet og er i tvivl, om du har ret til at stemme tiil kommunal- og regionsrådvalget, skal du kontakte folkeregisteret i den kommune, hvor du senest var tilmeldt folkeregisteret.
Hvis du opholder dig midlertidigt i udlandet, når der er kommunalvalg, fx hvis du er på ferie, studie- eller forretningsrejse eller lignende, kan du brevstemme i udlandet på en dansk repræsentation, ambassade eller konsulat.

I udlandet kan der brevstemmes på følgende steder:

  • Alle vælgere kan brevstemme på danske ambassader og konsulater i udlandet

  • Udsendte ved Forsvaret kan brevstemme i Forsvaret ved en stemmemodtager udpeget af Social og Indenrigsministeriet.

  • Søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart samt personer, der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på skibet eller havanlægget.

  • Alle vælgere kan brevstemme på færøske eller grønlandske folkeregistre

Du skal huske at medbringe gyldig legitimation, hvis du vil brevstemme. Det er sundhedskort, kørekort, id-kort, pas eller lignende.

Der er ingen frist for at afgive brevstemme i udlandet, men du skal brevstemme i tilstrækkelig god tid til, at din brevstemme kan nå frem til den kommune, du bor i, inden valgdagen.

Kontaktinfo

Borgerservice og Ydelser
Beskæftigelses, Social- og Sundhedsforvaltningen
Asylgade 30
7700 Thisted
Telefon: 99 17 17 17
borgerservice@thisted.dk

Åbningstider:

Mandag
 - onsdag
 10.00 - 14.30
Torsdag  10.00 - 17.00
Fredag  10.00 - 12.00

Telefontider:

Mandag
- onsdag
 08.00 - 15.00
Torsdag  08.00 - 17.00
Fredag
 08.00 - 13.00


Ydelser (sygedagpenge og kontanthjælp)
Alle hverdage 08.00 -10.00