December

Juletræet med sin pynt

I dag den 2. december havde vi besøg af 17 børn fra Krabbehulen i Limfjordsbørnehaven, som pyntede juletræet i forhallen i på rådhuset i Thisted.

Børnene havde selv lavet julepynten, så det var stort for dem at pynte juletræet på rådhuset. Nu pynter det hele så fint, og jeg er glad for børnenes indsats og deres fine julepynt.

Jeg håber, at borgere, som kommer på rådhuset her i december, vil nyde synet af det pyntede juletræ og julehyggen.

Bagefter inviterede vi børnene på æbleskiver og saftevand i rådhusets kantine. Det var et kæmpe hit. Børnene fik desuden et diplom med hjem som tak for hjælpen for at pynte vores juletræ.

En dejlig start på julemåneden.