Sidste svarfrist: 21.03.2019
Er du lidt af en datanørd og god til at skrive – så er du måske vores nye kollega?

I Jobcenter Thisted er vi ambitiøse omkring vores kerneopgave; At hjælpe borgere i job og uddannelse samt bidrage til, virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger. Jobcenter Thisted har ca. 130 dedikerede medarbejdere, der på forskellig vis bidrager til, vi kan lykkes med denne opgave. Jobcenter Thisted er et velfungerende hus, hvor vi går engageret til opgaverne, og omgangstonen er uformel og dialogbaseret.

Da en af vores dygtige kolleger har søgt nye udfordringer, søger vi en ny konsulent til beskæftigelseschefens stab.

Som konsulent i staben, skal du være god til tal og statistikker og kunne omsætte disse til relevant og anvendelig ledelsesinformation. Derudover skal du have stærke analytiske evner og være god til at skrive.

Dine primære opgaver bliver at
  • Udarbejde ledelsesinformation på baggrund af data fra såvel interne som eksterne systemer
  • Samarbejde med Thisted Kommunes økonomiafdeling om sammenhængen mellem faglige og økonomiske data
  • Udarbejde sagsfremstillinger til udvalgsdagsordener
  • Udføre analyseopgaver på beskæftigelsesområdet
  • Udarbejde beskæftigelsesplan og understøtte implementeringen af denne
  • Deltage i udarbejdelse af strategiske udviklingsplaner på beskæftigelsesområdet
  • Understøtte implementering af ny lovgivning
  • Deltage i faglige netværk og arbejdsgrupper internt i organisationen, på tværs af kommunens afdelinger og eksternt

Vi forventer, at du
  • Har en relevant videregående uddannelse som f.eks. statskundskab eller økonomi
  • Har erfaring fra en lignende stilling, gerne på beskæftigelsesområdet
  • Er god til tal og til at arbejde med statistik
  • Er en god formidler i skrift og tale
  • Har gode samarbejdsevner, og evner at skabe netværk både internt og eksternt
  • Kan arbejde selvstændigt, proaktivt og struktureret
  • Er faglig og analytisk stærk inden for økonomi og jura på beskæftigelsesområdet
  • Trives i et travlt miljø, hvor arbejdsdagene ikke er ens, og hvor der i perioder må forventes korte tidsfrister
  • Besidder en veludviklet fornemmelse for rettidig omhu, kan bevare roen og overblikket i pressede situationer, så du kan levere et arbejde, der er kvalitativt i top

Stillingen er på 37 timer/uge og er en fast stilling.

Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst og Principperne for Ny Løn.

Tiltrædelse den 1. maj 2019.

Du kan få flere oplysninger om stillingen ved henvendelse til beskæftigelseschef Ann Frederiksen, mobil 20 45 73 32.

Ansøgningsfrist
21. marts kl. 12.00.

Ansættelsessamtalerne forventes at finde sted den 26. marts 2019
 

Ansøgningsfrist: 21. marts 2019

Klik her for at søge