Afdelingsleder til Hurup Skole

Sidste svarfrist: 01.05.2019
Vi er på udkig efter en nærværende og reflekterende afdelingsleder med selvindsigt og anerkendende menneskesyn.

Til Hurup Skoles indskoling, søges en ambitiøs afdelingsleder, der brænder for børn, undervisning, læring, skoleudvikling og ledelse.

Vi kan tilbyde:
  • en arbejdsplads i rivende udvikling
  • engagerede og ambitiøse kolleger, der prioriterer samarbejde, faglighed og trivsel
  • et ledelsesteam med mange års erfaring.

Vi forventer at du:
  • brænder for folkeskolen, for elevernes læring, trivsel og udvikling som hele mennesker
  • er stærkt optaget af arbejdet med læringsledelse, og har afsæt i viden om, hvad der fremmer et godt og trygt læringsmiljø – både for elever og medarbejdere
  • er ambitiøs, og har øje for de store såvel som de små udfordringer
  • ser skoleudvikling, pædagogik og daglig drift som hinandens nødvendige forudsætninger
  • er den tillidsfulde leder, der påtager sig lederskab, og sætter tydelige rammer og retning
  • er åben, lyttende og inviterende med føling for, hvornår du skal gå forrest og bagerst
  • ser dialog, tillid og samarbejde med både medarbejdere, forældre, elever, lederkolleger og andre samarbejdspartnere som en selvfølge
  • er læreruddannet
  • har relevant lederuddannelse, eller er villig til at påbegynde en lederuddannelse
  • er rollemodel og bærer af de værdier, den kommunikation og de forandringer, som vi ønsker at se på Hurup Skole.

Vi arbejder hver dag for:
  • en attraktiv skole for elever, forældre og medarbejdere
  • en attraktiv arbejdsplads, der formår at rekruttere og fastholde kompetente medarbejdere
  • læringsledelse og ledelse tæt på – både formelt med afsæt i data og feedback og uformelt i den daglige sparring
  • udviklende, trygge og professionelle læringsfællesskaber på alle planer
  • at forbedre læseindsatsen og elevernes faglige resultater
  • inkluderende læringsmiljøer og –fællesskaber.

Hurup Skole er en almen folkeskole med 540 elever. Skolen er afdelingsopdelt med SFO, indskoling fra 0. til 3. årgang, mellemtrin fra 4. til 6. årgang og udskoling fra 7. til 9. årgang.

Stillingen er på 37 timer og indeholder undervisningsopgaver efter nærmere aftale.

Stillingen ønskes besat 1. august 2019.

Ansøgningsfristen er den 1. maj 2019.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst efter forhandling med Skolelederforeningen.
Thisted Kommune indhenter straffe- og børneattester.
Der vil blive indhentet referencer.

Yderligere information
For aftale om besøg samt yderligere information vedrørende stillingen er du velkommen til at kontakte:
Skoleleder, Tina Kramer Westergaard, tlf. 51 71 76 05.

Ansøgningsfrist: 1. maj 2019

Klik her for at søge