Uddannelse

Adgangskrav

  • Kombineret erhvervs- og gymnasialuddannelse (EUX) med fagretningen kontor
  • Handelsskolens grunduddannelse med specialer (HG2, HGS) der giver adgang til offentlig administration
  • Gymnasialuddannelse (STX/HF/HTX) + 10 ugers grundforløb (EUD-S) med fagretningen kontor
  • Højere Handelseksamen (HHX) + 5 ugers skoleforløb (EUD-S) med fagretningen kontor.

    Kontoruddannelsen varer to år, og består skiftevis af skole og praktik. Når du er færdig med uddannelsen, er du "kontorassistent med speciale i offentlig administration". Uddannelsen starter som regel den 1. september.

    Løn

    Du får løn under hele uddannelses-perioden, også under skoleopholdene. Den nuværende løn er 

    • 1. års elev: 13.081,89 kroner
    • 2. års elev: 13.768,64 kroner
    • Voksenelev (over 25 år): 19.687,50 kroner

    Skoleophold

    I løbet af den 2-årige uddannelse skal du være på skoleophold i sammenlagt 12 uger. Derudover er der 1 uges studietur til Bruxelles, og 1 uge til at skrive din fagprøve. 

     

    1. skoleophold 4 uger
    2. skoleophold 4 uger
    3. skoleophold 4 uger
    + 1 uge i Bruxelles og 1 uge til at skrive fagprøven

    ~/media/stabsforvaltning/billeder/elever/skolen.jpg

    Skoleopholdene foregår på Aalborg Handelsskole. Du afslutter din uddannelse med en fagprøve. Du får almindelig løn under skoleopholdene, og har mulighed for at låne en af kommunens biler til transport. Turen til Aalborg giver et rigtig godt sammenhold. På skoleopholdene bliver du undervist i blandt andet forvaltningsret, kommunikation, sagsbehandling, økonomi og andre relaterede fag.

    Du kommer til at gå i klasse med andre elever fra det "offentlige" - eksempelvis elever fra Politiet, Region Nordjylland, Retsvæsenet og andre kommuner.

    Studietur til Bruxelles

    Som en del af skoleopholdet skal man en uge på studietur til Bruxelles. Du får alle udgifterne betalt - på nær lommepenge. Aalborg Handelsskole har valgt at flytte EU-undervisningen til Bruxelles, fordi du under studieturen får mulighed for at komme ind på alle EU-institutioner og besøge forskellige seværdigheder i byen. Denne tur giver dig samtidigt et godt sammenhold med klassekammeraterne fra skoleopholdene. 


     

    Videregående uddannelser
    Din uddannelse som kontorassistent med speciale i offentlig administration kan være springbrættet til, at du senere kan læse videre på kommunens kommunomuddannelse eller til f.eks. socialrådgiver.

    Du kan læse mere om mulighederne for videreuddannelse på www.ug.dk