Elevklub

Eleverne hos Thisted Kommune afholder elevklub for 1. og 2. års eleverne én gang i måneden - oftest den sidste torsdag i hver måned.

De nyudlærte elever er med til det første efterfølgende møde, så der er mulighed for at udveksle erfaringer og gode råd. Eleverne er selv arrangør af elevklubben, og de bestemmer derfor også selv, om elevklubben skal afholdes på Jobcentret, administrationsbygningen i Hurup eller på Thisted Rådhus.

Faste emner
Elevklubben har fastlagt nogle obligatoriske emner, som vi tager op på hvert elevmøde. Dette er for eksempel status nu, "siden sidst", skoleophold og andre ting. Hvad der ellers bliver taget op i elevklubben er op til eleverne.

De nuværende elever har været omkring mange emner, såsom elevfolder, stillingsannonce til nye elever, virksomhedsdag på handelsskolen, elev-hjemmesiden, praktikplan og meget mere.

Eleverne arbejder hele tiden fremadrettet med nye ideer til, hvad der kan forbedre uddannelsen for nuværende eller kommende elever.