Erhvervsstrategien er i høring

Thisted Kommunes Erhvervsstrategi for 2019-22 er i en kort høring frem til den 27. marts.

20-03-2019Nyhed

Hvad er en strategi?
Strategien fastsætter hvad der i Thisted Kommune vil blive gjort for at indfri de politiske målsætninger, som fremgår af kommunens politikker.

Der er i forhold til denne erhvervsstrategi tale om følgende politiske målsætninger:
  • Thisted Kommune skal være en tilgængelig, udadvendt og handlekraftig kommune, der sikrer attraktive erhvervsvilkår
  • Thisted Kommune skal særligt understøtte de erhvervsmæssige styrkepositioner og områdets potentialer
  • Thisted Kommune skal sikre relevante uddannelses- og videreuddannelsesmuligheder
Her kan du altså læse om de strategiske fokusområder for valgperioden. Videre fastsætter Kommunalbestyrelsen gennem strategien målbare mål for erhverv i Thisted Kommune i valgperioden

Du kan læse strategien her.

Eventuelle bemærkninger sendes til Erhvervskontakten på erhverv@thisted.dk senest den 27. marts.