Åbent hus: Bliv vaccineret mod influenza

I begyndelsen af oktober vil der være en række vaccinations-arrangementer i Thisted Kommune. Influenza-vaccinen er gratis for flere grupper, blandt andet alle borgere over 65 år.

18-09-2018Nyhed

Nu er der kun tre måneder til jul. Og mens vi kan glæde os til gaver og gløgg, så skal vi også huske, at det er i den mørke tid, at de årlige influenza-epidemier rammer den nordlige halvkugle, herunder os der bor i Thisted Kommune.

For de fleste er det ubehageligt og gerne upraktisk af blive smittet med influenza. Men for nogle sårbare grupper er det farligt.

Derfor vil der i løbet af oktober være en række arrangementer overalt i landet, hvor man kan blive vaccineret. I Thisted Kommune vil der være 11 arrangementer fra den 1. til den 6. oktober.

Alle er velkommen til at møde op og blive vaccineret mod influenza, men for visse grupper er det en gratis service. Alle borgere over 65 år samt førtidspensionister, kronisk syge og gravide i 2. og 3. trimester behøver ikke at betale noget.

For alle andre er prisen beskedne 160 kroner, som betales på dagen.

Vaccination i eget hjem

Gangbesværede og immobile borgere kan blive vaccineret i eget hjem. Hjemmevaccinationen bestilles på www.stopinfluenza.dk eller hos Danske Lægers Vaccinations Service på telefon 77 99 77 88.

Telefonerne åbner mandag den 17. september, og tilmelding vil være mulig frem til fredag den 5. oktober 2018.

Vaccinations-arrangementer i Thisted Kommune


Plantagehuset, Plantagevej 18, 7700 Thisted
Mandag 01-10-2018 09:00 - 11:00

Snedsted Hallen, Øster Alle 17, 7752 Snedsted
Mandag 01-10-2018 12:30 - 14:00

Vorupør Skole
, Aulaen, Vesterhavsgade 13, Vorupør, 7700 Thisted
Mandag 01-10-2018 15:00 - 16:00

Fyrglimt Ældrecenter, Fyrglimt 2, 7730 Hanstholm
Tirsdag 02-10-2018 09:00 - 10:30

Områdecenteret Åbakken, Nørre Allé 21, 7760 Hurup
Tirsdag 02-10-2018 09:00 - 11:00

Nors Hallen, Kirkebyvej 17, 7700 Thisted
Tirsdag 02-10-2018 12:00 - 13:00

Plejehjemmet Sct. Thøgersgaard
, Prins Buris Vej 2, 7770 Vestervig
Tirsdag 02-10-2018 12:30 - 14:00

Friplejehjemmet
, Vestervigvej 76 A (Blå indgang), 7755 Bedsted Thy
Tirsdag 02-10-2018 15:00 - 16:00

Thy Hallen, Lerpyttervej 50 (Mødelokale 2), 7700 Thisted
Onsdag 03-10-2018 09:00 - 12:00

Plejehjemmet Kløvermarken, Solsikkevej 43, Koldby, 7752 Snedsted
Onsdag 03-10-2018 09:00 - 10:00

Boddum-Ydby Skytte- og Fritidscenter, Ydbyvej 193C, 7760 Hurup
Onsdag 03-10-2018 11:30 - 12:30

Borgercentret, Skolegade, 7700 Thisted
Onsdag 03-10-2018 13:30 - 15:00

Matas Thisted
, Torvegade 2, 7700 Thisted
Lørdag 06-10-2018 10:00 - 13:00