Kursus for seniorbilister 65+

Thisted Kommunes Drifts- og Anlægsafdeling har igen i år i samarbejde med Ældre-Sagen (som du ikke behøver at være medlem af for at deltage) og Thy Kørelærerforening mulighed for at tilbyde kursus for bilister på over 65 år. 

29-10-2018Nyhed

            
Kurset indeholder 4½ times teori fordelt over 3 dage og det er meningen, at du skal deltage alle 3 dage, da der er forskellige emner hver gang. Der er endvidere 2 sammenhængende kørelektioner (1½ times varighed), der foregår i egen bil efter aftale med teori-/kørelæreren. 


Teorien er en genopfriskning af vigepligter, vognbaneskift, rundkørsler, trafikfarlig medicin m.m. og der vil selvfølgelig også være tid til spørgsmål. 

Kursusdage


Kurset afholdes som følger:

Hurup: Mandag den 5., tirsdag den 13. og mandag den 19. november 2018 – alle dage kl. 15.00-16.30 i Teknik og Erhverv, Kirkevej 9, 7760 Hurup.

Thisted: Den 8., 15. og 22. november 2018 – alle torsdage kl. 10.00-11.30 i Thy Hallen.

Pris: Der er en egenbetaling på kr. 425,- og heri er indregnet en teoribog samt en forfriskning. 

På kurset kan du tilmelde dig hos kørelærerene til kørsel på Thisted Køretekniske Anlæg på Lerpyttervej (afstandsbedømmelse, glatbane m.m.). Der er en egenbetaling på ca. 500 kr. 

Du kan naturligvis ikke miste kørekortet på dette kursus, men der er en risiko for, at du bliver en bedre bilist!

Tilmelding sker efter ”først til mølle”-princippet til Linda Lyngdorf, Teknisk Forvaltning, telefonnummer 9917 2105 eller pr. mail ll@thisted.dk

Kontaktinfo

Drift- og Anlæg
Kirkevej 9
7760 Hurup
Telefon: 99 17 17 17
Fax: 99 17 21 54
E-mail: teknisk@thisted.dk